Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Ældreministeren
Dato: 21. februar 2017
Enhed: MINSEKR
Sagsnr.: 1700930
Dok. nr.: 291369
Kære Pia Kjærsgaard
Jeg sender hermed kopi af § 20 spm. nr. S 766 og S 767, stillet af medlem af Folketin-
get Flemming Møller Mortensen (S), der er forudsat optrykt på dagsordenen til Folke-
tingssalen, onsdag den 22. februar 2017.
Jeg finder ikke, at de stillede spørgsmål, jf. Folketingets Forretningsorden § 20 stk. 1
og stk. 4 er i overensstemmelse med intentionerne og rammerne for besvarelse af
spørgsmål i spørgetiden, idet spørgsmålet ikke ligger inden for mit ansvarsområde
som minister. Jeg skal derfor anmode om, at spørgsmålene stilles til sundhedsmini-
steren, som er ressortansvarlig for sundhedsfaglige spørgsmål, herunder regulering af
medicinhåndtering på plejehjem og regler for brug af dosisdispensering.
Det bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeriet har været i kontakt med spørger
om omstilling af spørgsmålet. Denne ønsker at fastholde, at det er ældreministeren,
som besvarer spørgsmålet.
Lovsekretariatet orienteres ligeledes herom ved kopi af dette brev.
Med venlig hilsen
Thyra Frank