Spm. nr. S 752 (omtrykt)

13) Til sundhedsministeren af:

Troels Ravn (S) :

Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Få hjælp af naboen« i Ekstra Bladet den 16. februar 2017, der afslører et forringet akutberedskab i Region Syddanmark, og hvad agter ministeren at gøre, så beredskaberne er intakte og antallet af beredskaber er tilstrækkelige, så responstiderne bliver acceptable og borgerne får den tryghed, de har krav på?

Værsgo, og det er til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Få hjælp af naboen« i Ekstra Bladet den 16. februar 2017, der afslører et forringet akutberedskab i Region Syddanmark, og hvad agter ministeren at gøre, så beredskaberne er intakte og antallet af beredskaber er tilstrækkelige, så responstiderne bliver acceptable og borgerne får den tryghed, de har krav på?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er godt, vi bliver i det samme emne, så vi får mulighed for at folde det mere ud. Og jeg vil også gerne bruge anledningen her til at understrege, at jeg faktisk er helt enig med spørgeren og dermed også med den forrige spørger i, at borgere i alle dele af landet skal kunne være trygge ved, at der kommer den nødvendige hjælp, når de kommer ud for en ulykke, eller når de bliver ramt af alvorlig sygdom som f.eks. hjertestop.

Så det er vigtigt igen at slå fast, at det er regionerne, som netop er ansvarlige for at sikre den nødvendige præhospitale indsats, herunder jo også et velfungerende ambulanceberedskab. Og det er altså også regionerne – i det her tilfælde stadig væk Region Syddanmark, vi taler om – som bestemmer beredskabets omfang i de enkelte geografiske områder på baggrund af de lokale behov. Regionerne er jo ansvarlige for at udarbejde retningslinjer for den faglige visitation af 112-opkaldene – de er ansvarlige for at lave retningslinjer for disponering af præhospitale ressourcer, de er også ansvarlige for indsættelse af ambulancer og anden hjælp i form af akutlægebiler, akutbiler og akutlægehelikoptere. Og det var blot for at understrege, hvor tydelig, kan man sige, opgavefordelingen er her, og hvilket stort ansvar der naturligvis påhviler vores fem regioner i forhold til tilrettelæggelsen af akutberedskabet.

Tak for svaret. Jeg er enig med ministeren så langt, at det her er regionernes ansvar. Jeg vil også understrege, at det her omkring manglende beredskab og meget lange responstider har et omfang ikke kun i Region Syddanmark, men også andre steder i Danmark, så det også bør være et anliggende for sundhedsministeren og for Folketinget. Det her er ikke et partipolitisk slagsmål, men det er grundlæggende sådan, at minutter er afgørende for liv eller død ved ulykker, og ambulancedækning og responstider er et vigtigt emne, når det gælder velfærd og når det gælder grundlæggende tryghed. Vi skal både i byerne såvel som i landdistrikterne kunne være helt sikre på, at vi har det bedst mulige beredskab inden for den økonomiske ramme, der selvfølgelig er.

Der er alt for mange eksempler på såkaldte nedetider og manglende ambulanceberedskab og for lange responstider, og vi kan ganske enkelt ikke spille russisk roulette med borgernes sundhed. Lad mig nævne et par eksempler på huller i ambulancedækningen i Region Syddanmark det seneste 1½ år. Aktindsigt viser, at i løbet af perioden 1.09.2015 til 31.05.2016, hvor akutbilen skulle have været til rådighed i området for syge og tilskadekomne, stod bilen stille 24 pct. af tiden i Skærbæk, 25 pct. af tiden i Haderslev, 29 pct. af tiden i Grindsted.

Omkring ambulancedækningen har aktindsigt vist, at der ved et eksempel i Brørup var en nedetid på hele 60 dage i 2016. Det er de her aktindsigtfortællinger fra bekymrede borgere, der også oplever lange responstider, afdækninger i medierne, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, regionalt tv, TV Syd osv., der viser, at det her er en markant udfordring for vores sundhedssystem, og derfor er det, at spørgsmålet her bliver stillet til ministeren.

Ministeren.

Jeg synes bestemt også, at det er en relevant debat at have og vedblive med at have, fordi det er afgørende vigtigt, at også den præhospitale indsats fungerer, for ellers kan vi heller ikke med tryghed etablere den nye sygehusstruktur, som vi jo også alle sammen er enige om bliver etableret. Derfor er det lige præcis også det stærke fokus, som regionerne har og skal have, også på den præhospitale indsats. Det er derfor, at faktisk både den tidligere og den nuværende regering har afsat midler til netop at få styrket den præhospitale indsats, og den er, som jeg nævnte i min forrige besvarelse, jo altså senest styrket med 20 mio. kr. Og så er det jo bredt set ikke et udsultet sundhedsvæsen, vi har i Danmark. Det synes jeg også at vi skylder at sige i debatten i forhold til det her, men jeg er enig i, at den præhospitale indsats er vigtig, og jeg synes helt ærligt også, at regionerne – med de økonomiske rammer, de har – har gode muligheder for netop at sørge for en præhospital indsats, som borgerne kan være trygge ved.

Spørgeren.

Et udsultet område eller ej – igen er jeg sådan set enig i, at det her inden for den økonomiske ramme er regionernes ansvar. Men vi har her at gøre med noget, der har et stort omfang – manglende ambulancedækning, lange responstider – som gør, at vi også i Folketinget bliver nødt til konkret at tage stilling til den her udfordring. Vi kan ikke leve med en falsk tryghed. Vi må kræve reel tryghed for borgerne, og vi skal kunne have tillid til systemerne, når vi ringer 112. Derfor vil jeg gerne spørge til ministerens umiddelbare holdning til det, at vi beder regionerne om at opgøre de her responstider og udsende dem på postnumre og ikke for store geografiske områder. Det skal altså være fordelt på postnumre. Det ville give et mere retvisende og mere præcist billede af de reelle responstider.

Ministeren.

Det vil jeg synes er vanskeligt at tage stilling til bare sådan her på stående fod, for jeg synes netop grundlæggende set, at det, vi har af aftalesæt i forhold til de fastsatte responstidsmål, som regionerne jo fastsætter, skal offentliggøres. Det synes jeg grundlæggende er vigtigt, og det synes jeg er en god idé, og man kan altid diskutere – som ordføreren nu foreslår det – om man i virkeligheden skulle gøre det mere detaljeret. For mig at se er det vigtigt, at vi har den offentlighed, som vi har nu, om responstidsmålene, altså den offentliggørelse, der er af dem, for det betyder, at man som borger i den pågældende region jo netop har mulighed for at stille sine lokale regionspolitikere spørgsmål om, hvordan man prioriterer sundhedsvæsenet og dermed også den præhospitale indsats. Jeg synes, det er afgørende vigtigt for vores demokrati, at vi har den form for åbenhed, og at man dermed også som politiker, når man har ansvaret for at fastlægge nogle serviceniveauer, også kan stilles til ansvar for, om man har prioriteret rigtigt, og om man har sat de rigtige mål og de rigtige rammer for det.

Spørgeren for det sidste spørgsmål

Jeg kvitterer for og er enig i, at åbenhed er vigtigt, og at den kritiske dialog er vigtig. For det er dog tankevækkende, at vi ved udrykning til brand opererer med en maksimal responstid på 15 minutter, mens vi ved udrykning til ulykker med mennesker involveret kan opleve responstider på 20-25 minutter. Og respekt for det regionale så vel som for det kommunale selvstyre, men måske burde det også være en overvejelse værd for ministeren – det kan vi måske forfølge ved en anden lejlighed – at tænke på, om det for det præhospitale område, der sikrer et fastsat service- og kvalitetsniveau for såvel offentlige som private leverandører, måske er en udfordring, at regionerne laver selvkontrol og selv bestemmer, hvad der skal siges udadtil, altså om det måske var på tide, at vi tænker i retning af et landsdækkende organ, som kunne fastsætte et mindste serviceniveau og kvalitetsniveau på det her område.

Ministeren.

Jeg tror ikke, at det er det rigtige redskab, hvis jeg skal være helt ærlig, ikke umiddelbart i hvert fald. Vi kan sagtens diskutere det og diskutere det mere i detaljer. Jeg kunne godt tænke mig lige at bruge mine sidste sekunder her på noget i forhold til det oprindelige spørgsmål, som jo tager udgangspunkt i en artikel i Ekstra Bladet, om, hvad det er for nogle retningslinjer, man har i Region Syddanmark i tilfælde af hjertestop. Jeg har sagt, at jeg ikke kan tage stilling til sådan de lægefaglige vurderinger, som måtte ligge til grund for regionens retningslinjer. Men jeg har faktisk i dag bedt Region Syddanmark om at komme med en redegørelse for regionens præhospitale indsats i forbindelse med hjertestop uden for hospitalet, og det er ligesom en besvarelse til begge spørgere, for jeg synes, det kunne være interessant at få den redegørelse.

Tusind tak til sundhedsministeren og hr. Troels Ravn for deres engagerede spørgsmål.

Det næste spørgsmål er også til sundhedsministeren, og spørgeren er fru Yildiz Akdogan.