Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017 - 1027
Doknr.
448727
Dato
23-02-2017
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 16. februar 2017 stillet
følgende spørgsmål nr. S 750 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. S 750:
”Hvordan vil ministeren sikre sig, at indførelsen af tilkøbsydelser i den offentlige
hjemmepleje ikke bliver en glidebane hen imod dårligere service i hjemmeplejen som
påpeget af Ældresagen i bl.a. Politiken den 13. februar 2017?”
Svar:
Forsøg med tilkøbsydelser i hjemmeplejen vil indgå i forslag til Lov om Frikommune-
netværk, som regeringen forventer at fremsætte til april i år. I lovforslaget indarbejdes
en række bestemmelser, der skal sikre, at forsøgene ikke fører til udhuling af kerne-
ydelserne i kommunerne i frikommunenetværkene.
Det vil fremgå, at forsøg med tilkøbsydelser i hjemmeplejen kan igangsættes i frikom-
muner i netværkene ’Sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder’ og
’Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde’ efter konkret godken-
delse fra ældreministeren. Kommunalbestyrelsen i frikommunerne skal således ansø-
ge Sundheds- og Ældreministeriet og i den forbindelse redegøre for, hvorledes ord-
ningen tilrettelægges, herunder hvordan det sikres at tilkøbsydelserne ikke træder i
stedet for de ydelser, som borgeren har behov for og er berettiget til.
Tilsvarende lovbestemmelser blev anvendt ved tidligere frikommuneforsøg med til-
købsydelser. KORAs evaluering af disse forsøg viste ikke indikationer på udhuling af
kerneydelsen i forbindelse med frikommunernes muligheder for at tilbyde tilkøbsydel-
ser.
Jeg er således tryg ved, at de muligheder, der gives frikommunerne til forsøg med
tilkøbsydelser, ikke bliver en glidebane henimod dårligere service. Jeg har samtidig
tillid til, at frikommunerne vil forvalte forsøgene forsvarligt.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll