Spm. nr. S 700 (omtrykt)

21) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Mener ministeren, at det er problematisk, at der ifølge en ny opgørelse fra Københavns Kommune er 2.700 boliger i kommunen uden bopælspligt, når der samtidig opleves stor boligmangel i hovedstaden?

Værsgo til oplæsning.

Mange tak, hr. formand. Mener ministeren, at det er problematisk, at der ifølge en ny opgørelse fra Københavns Kommune er 2.700 boliger i kommunen uden bopælspligt, når der samtidig opleves stor boligmangel i hovedstaden?

Ministeren.

Tak også for det spørgsmål. Ifølge Københavns Kommunes opgørelse var der på opgørelsestidspunktet ca. 2.700 boliger, hvor der aldrig har været folkeregistrering. Vi ved ikke, om og i givet fald hvor mange af disse boliger der er omfattet af lokalplanens bestemmelser om anvendelse til helårsbeboelse, men alligevel altså bruges som fritidsbolig for udenlandske, men også indenlandske danskere i strid med lokalplanen. Vi ved ikke, om og i givet fald hvor mange af disse boliger der er ubenyttede, tomme, aflåste lejligheder, hvis ejere bor langt fra København og aldrig har taget dem i brug. Vi ved ikke, om og i givet fald hvor mange af disse boliger der bruges i forbindelse med arbejde i hovedstaden af erhvervsfolk eller forskere, der ikke ligesom f.eks. folketingsmedlemmer har mulighed for at få dispensation fra reglerne om bopælspligt. Vi ved heller ikke, om kommunerne bruger de redskaber, som de gældende regler i planlovgivningen stiller til rådighed.

Så før vi problematiserer noget og søger at finde en hurtig lappeløsning, synes jeg, at vi skal gøre os umage og se på forholdets omfang og baggrund. Derfor har jeg igangsat en analyse af problemets omfang og behovet for eventuelle justeringer af reglerne for bopælspligt. Analysen forventes at være færdig inden sommerferien 2017 og skal kortlægge følgende punkter: Omfanget af boliger uden bopælspligt i de tre største byer i Danmark, og hvad disse boliger anvendes til; kommunernes brug af nuværende regler for håndhævelse af bopælspligten; behovet for eventuelle justeringer af gældende regler.

Jeg vil sørge for, at Folketinget orienteres om resultatet af analysen, når det foreligger.

Spørgeren.

Tak. Det vil jeg i hvert fald se frem til. Ikke desto mindre ligger der ud over diskussionen om det konkrete antal en principiel diskussion på det politiske niveau, som jeg havde håbet på ministeren ville kunne tage stilling til. Altså, man har et vist antal, det være sig 2.700 eller færre eller flere, og vi har givet kommunerne mulighed for at lave fleksboliger, således at kommunen kan lade være med at kræve bopælspligt for en bolig – det sker f.eks. i nogle landkommuner – og det vil sige, at man har lov til at have en bolig, uden at man bor der. Så jeg vil spørge ministeren om det principielle, der ligger i det med, at en kommune kan lade være med at kræve bopælspligt, men faktisk heller ikke kan kræve, at der bor nogen i de boliger, der bliver bygget, hvilket følger af boligreguleringslovens § 50.

Så altså: Er ministeren enig på det principielle og politiske niveau, uagtet hvor mange boliger der står tomme eller ikke står tomme, i, at en kommune skal have lov til at sige i en lokalplan, at her skal der bo mennesker, fordi det her er en bolig, der er blevet bygget til, at der skal bo mennesker i den?

Ministeren.

Det er jeg enig i. Men en kommune har mulighed for at sørge for det i sin lokalplan. Den skal skrive i sin lokalplan, at området er udlagt til helårsbeboelse. Problemet i København, forstår jeg er, at man i en del af lokalplanerne har skrevet, at det skal bruges til beboelse, og det vil sige, at man i lokalplanen ikke har taget stilling til, om det er helårsbeboelse eller fritidsbolig, det er udlagt til. Så når man ikke har taget stilling i lokalplanen til, at det skal være helårsbeboelse, har man et problem med at håndhæve den lokalplan. For de områder, og det er de nye områder, hvor man har skrevet helårsbeboelse i lokalplanen, kan man også håndhæve lokalplanen via planloven, og man kan uddele bøder osv., hvis den ikke efterkommes.

Så er der boligreguleringsloven, som er en anden del af det: Når folk flytter ind og opretter folkeregisteradresse der, træder boligreguleringsloven i kraft, og så er der andre sanktionsmekanismer, som kommunerne kan bruge.

Spørgeren.

Bare for at gøre det klart: Ministeren er altså enig i, at lige såvel som en kommune skal have lov til at lade en bolig stå ubeboet, skal den have lov til at kræve, at alle boliger inden for et område, der er nybebygget, skal være beboet.

Ministeren.

Ja. Jeg synes altså, det er klogt af kommunerne at have en vis fleksibilitet på det her område, og især er det klogt af en stor kommune som København, hvor der kan være behov for, at borgere, der bor i København og fraflytter København for f.eks. at arbejde i udlandet, eller at borgere, som bor andre steder i verden og har lyst til at bo en del af deres liv i København, skal have mulighed for også at gøre det. Men jeg synes, at kommunen skal bestemme det selv. De bør gøre det, men jeg synes, at de skal have lov til at bestemme noget andet, hvis de ønsker det, og det har kommunerne, så vidt jeg kan se, mulighed for at gøre i dag. Problemet er, at en del af Københavns Kommunes lokalplaner ikke opererer med udtrykket helårsbeboelse.

Så tror jeg også, at problemet i et eller andet omfang er, at vi for Københavns Kommunes vedkommende hører meget om det fra Enhedslistens borgmester, Mikkel Warming, for han klager over det her, men vi hører ikke tilsvarende meget fra byens politiske flertal, repræsenteret af overborgmester Frank Jensen fra Socialdemokratiet, om, at det her er et problem. Måske er der også nogle interne problemer i Københavns Kommune med, at den borgmester, som klager meget over det, ikke har opbakning fra det flertal, som dominerer i kommunen.

Spørgeren.

Ja, det er jo svært at sige noget om, hvad der foregår på Københavns Rådhus. Det må vi jo overlade til Københavns Rådhus. Men jeg vil bare være helt sikker på, at vi er enige her forstået på den måde, at ministeren vil give Københavns Kommune alle de beføjelser, som der skal til, for at sikre, at de her boliger, som står ubeboede, også kan blive beboet af borgerne, hvis det politiske flertal på Københavns Rådhus ønsker, at de boliger skal bebos.

Ministeren.

Det er vi enige om. Jeg er enig i det, og derfor har jeg også sat undersøgelsen i gang for at finde ud af, om der virkelig er nogen begrænsninger i, at et kommunalt flertal kan håndhæve en helårsbeboelsespligt i kommunens boliger, eller om det bare er en enkelt kommune, der har håndteret tingene på en måde, så man ikke kan gøre det, som man ellers har mulighed for at gøre ifølge loven, hvis man ønsker det.

Spørgsmålet er afsluttet. Og jeg siger tak til spørgeren.

Vi fortsætter til spørgsmål nr. 22, som også er stillet til transport-, bygnings- og boligministeren, og det er stillet af fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)