Spm. nr. S 631

4) Til udenrigsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Vil udenrigsministeren forklare, hvordan det palæstinensiske selvstyres vilje til at indgå i en fredsaftale med Israel konkret materialiserer sig, og mener ministeren, at det er klogt, at Danmark så ensidigt tager parti for det palæstinensiske selvstyre i konflikten mellem Israel og selvstyret, som en udtalelse om, at Israel ikke har vilje til at indgå fred, mens det palæstinensiske selvstyre har en sådan vilje, er udtryk for?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Vil udenrigsministeren forklare, hvordan det palæstinensiske selvstyres vilje til at indgå i en fredsaftale med Israel konkret materialiserer sig? Og mener ministeren, at det er klogt, at Danmark så ensidigt tager parti for det palæstinensiske selvstyre i konflikten mellem Israel og selvstyret, som en udtalelse om, at Israel ikke har vilje til at indgå fred, mens det palæstinensiske selvstyre har en sådan vilje, er udtryk for?

Værsgo.

Nå, jeg troede, at vi ligesom var nået til enighed. Det kunne måske have ført til, at man trak spørgsmålet, men det gjorde det så ikke. Altså, regeringen tager ikke parti for den ene eller anden part, som det anføres af spørgeren. Det gør vi ikke, og jeg forstår ikke, hvorfor spørgeren finder grund til at mene det. Regeringen har aldrig gjort det, og det har foregående regeringer i øvrigt heller ikke gjort.

Der er en grund til, at Danmark igennem årene har formået at stå politisk bredt sammen om den overordnede politik i konflikten mellem Israel og Palæstina. Den grund er, at det brede flertal i Folketinget tilslutter sig det internationale samfunds, herunder EU's, politik på området. Det er også krumtappen i denne regerings politik i konflikten.

Jeg vil sige det på den måde, at jeg ikke har meget mere at tilføje til spørgsmålet. Jeg synes måske, vi nærmer os en situation, hvor det begynder at køre en lille smule i ring.

Spørgeren.

Det der med at køre i ring lader til at være den nye standardbemærkning fra udenrigsministeren. Jeg anerkender, at udenrigsministeren har trukket det, han sagde i Europaudvalget, tilbage. Det synes jeg er positivt.

Men jeg vil nu alligevel spørge ministeren om det. For jeg står her med nogle opslag fra Fatahs hjemmeside på Facebook fra den 29. januar. Der kan man bl.a. læse, at Fatahbevægelsen priser deres selvmordsterrorist Wafa Idris, som i 2002 var med til at myrde en person og såre over 100 israelere. Hun bliver så på den her hjemmeside kaldt en datter af Fatahbevægelsen, som jo er PLO. Der står, hvordan hendes rene krop eksploderede i mange stumper og stykker og ramte zionisternes ansigter. Og så praler man af, hvordan en israeler blev dræbt og de her 100 mennesker blev såret. Det er jo sådan set den ene side af den her konflikt. Det er PLO, der på sin facebookside lovpriser en selvmordsterrorist, som har dræbt jøder.

Hvordan synes ministeren egentlig det er at høre det her som udgangspunkt for en fredsproces? Kan ministeren måske forstå, at man i Israel bliver en lille smule bekymret, når man læser den slags opslag?

Værsgo.

Nu har jeg ikke set det konkrete opslag, så det er selvfølgelig svært for mig at forholde mig til det. I det tilfælde, at det, som spørgeren her påpeger og bringer frem som eksempel, er i fuldstændig overensstemmelse med sandheden – og det har jeg ingen grund til at betvivle det skulle være – må man sige, at det sådan set bare understreger min pointe fra forrige spørgsmål.

Spørgeren.

Det kunne man sige, altså hvis det så var et enkeltstående tilfælde. Så kunne man sige, at det så var en svipser eller en fejl. Men altså, går man fjorten dage længere tilbage, til den 12. januar, er det en anden terrorist, Raed al Karmi, som på siden bliver beskrevet som bosætterjægeren og Al Aqsa Martyrernes Brigaders falk. Han slog så cirka 12 israelske soldater ihjel og derudover også en lang række navngivne jøder.

Altså, det tegner jo et billede af, at der fra PLO-siden ingen vilje er til fred overhovedet, når man bliver ved med at fremstille folk, som har sprunget sig selv i luften og taget andre med, som helte.

Tak. Ministeren.

Det kan godt være, det bare var en fejl fra spørgerens side, men jeg forstår ikke den der antydning af, at jeg skulle have sagt, at det her så var et enkeltstående tilfælde eller noget andet. Jeg synes ikke, det er en rimelig måde at diskutere på, hvis det var et bevidst forsøg på at få mig til at se ud, som jeg mener noget, som jeg ikke mener. Jeg tager afstand fra enhver form for opildning i den her konflikt.

Spørgeren.

Jeg kan jo bare konstatere, at når det er sådan, at en organisation, som mange herhjemme gerne vil se på som moderat og som nogle, der i virkeligheden gerne vil freden, på deres Facebookside gentagne gange hylder selvmordsterrorister og glæder sig over, at de har sprunget zionister i stumper og stykker, så ser det sort ud. Og så kan man måske også have større forståelse for, hvorfor den israelske regering handler, som den gør.

Det var sådan set blot det, jeg ville gøre opmærksom på i forhold til den oprindelige udtalelse fra udenrigsministeren, altså at der bestemt heller ikke på PLO-siden er meget håb at hente, fordi man jo laver det her. Jeg synes, det er ganske forfærdeligt, at man på sin Ffacebookside kan prise mord og drab på uskyldige mennesker.

Ministeren.

Det er vi jo ikke i stand til at blive uenige om, for det er da ganske forfærdeligt. Generelt er det utrolig trist og deprimerende at se på, at vi ikke kommer nærmere en løsning på konflikten. For nu at ende et eller andet sted i samdrægtighed tror jeg, vi kan være enige om at beklage det.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til udenrigsministeren af fru Kirsten Brosbøl, Socialdemokratiet.