Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet.
Jeg synes, det er en vigtig problemstilling, som spørgeren her har rejst, for i bund og grund er deaktivering af det forureningsbegrænsende udstyr i køretøjer noget griseri.
Det er en belastning for miljøet.
Det gælder særlig for luftkvaliteten i de store europæiske byer, hvor der er problemer med at leve op til kravene, og netop de problemer skal det NO
x
-begrænsende udstyr være med til at afhjælpe.
Kravene om reduktion af forureningen fra køretøjer har medført udviklingen af forureningsbegrænsende udstyr til forbrændingsmotorer, der har været gunstig for bekæmpelsen af forureningen, men udviklingen af teknologien har desværre også medført, at mulighederne for manipulation er blevet større.
Der er bl.a.
udviklet udstyr, der kan sætte det forureningsbegrænsende udstyr ud af funktion, uden at bilens overvågningssystemer viser fejl, og så er det ikke muligt umiddelbart at kontrollere, om der er manipuleret med motorstyringen.
Der er udviklet noget måleudstyr, der gør det muligt at måle under det, der kaldes virkelig kørsel, men denne form for kontrolmåling er vanskelig, dyr og tager lang tid og er dermed til gene for alle de virksomheder og borgere, der har orden i sagerne.
Denne form for måling er derfor ikke velegnet til syn og vejkantkontrol, hvor kontrollen helst ikke skal lægge beslag på køretøjet i længere tid.
Der er således tale om et kompliceret område, hvor der ikke umiddelbart kan peges på nemme løsninger.
Området berører både miljø- og fødevareministerens og mit ressort, og jeg vil bede Færdselsstyrelsen om at tage kontakt til Miljøstyrelsen, så styrelserne sammen kan undersøge, hvad der kan gøres fremadrettet for at finde nogle løsninger på problemstillingen.