Spm. nr. S 592

21) Til børne- og socialministeren af:

Troels Ravn (S) :

Hvordan forholder ministeren sig til muligheden for, at ordet overvågning tilføjes BPA-ordningens § 95, stk. 3, således at vi kan sikre den fornødne hjælp til den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der har brug for forsvarlig hjælp i alle døgnets timer?

Værsgo til spørgeren.

Tak. Hvordan forholder ministeren sig til muligheden for, at ordet overvågning tilføjes BPA-ordningens § 95, stk. 3, således at vi kan sikre den fornødne hjælp til den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der har brug for forsvarlig hjælp i alle døgnets timer?

Ministeren.

Jeg synes, at den her problematik med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og overvågning er en rigtig, rigtig svær problematik, for på den ene side har vi de familier, som hver dag gør en kæmpe indsats for at passe et nært familiemedlem med en massiv funktionsnedsættelse, og som nu oplever at få beskåret deres hjælp, men samtidig må jeg også bare på den anden side sige, at problematikken jo blev drøftet under forhandlingerne om en revision af servicelovens voksenbestemmelser, hvor Socialdemokratiet jo også sad med – jeg sad af gode grunde ikke med, for jeg var på orlov – og i den forbindelse blev det ikke prioriteret, og det skyldes bl.a., at det blev vurderet at koste i størrelsesordenen 80 mio. kr. til 240 mio. kr. årligt, på grund af at kommunerne ville rejse DUT-krav.

Derudover er det også vigtigt at huske på, at der aldrig, hverken før eller efter landsretsdommen fra maj 2015, har været hjemmel til at give overvågning som en del af hjælpen efter servicelovens § 95, også selv om det her har været praksis i nogle, men formentlig få, kommuner.

Hensynet til de familier, som både kan og også gerne vil tage vare på deres nære, vægter imidlertid for mig meget, meget tungt og også så tungt, at jeg er villig til at gøre et forsøg på at finde en løsning – en løsning, som er fagligt forsvarlig og hensigtsmæssig for både borgere og kommuner, og som samtidig er udgiftsneutral. Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at jeg tror, det bliver meget, meget vanskeligt, men vi er nu gået i dialog med KL for at afsøge mulighederne.

Spørgeren.

Jeg hørte ministeren i et tidligere svar udtrykke et ønske om at gøre en konkret forskel for udsatte borgere. Nu har ministeren virkelig chancen, for her har vi at gøre med udsatte borgere. Menneskers liv giver loven fylde, står der ude på væggen i Vandrehallen. Det her handler virkelig om mennesker, og vi bliver altså i vores politiske arbejde nødt til at se på det her problemfelt, der går ud på, at der mangler hjemmel til overvågning efter servicelovens § 95, stk. 3, for de borgere, der får den her BPA-ordning – borgerstyret personlig assistance. Det er nu, vi skal handle!

Stopper overvågningen, stopper kommunerne deres mulighed for at tildele ressourcer til den her overvågning, har vi mennesker, som er i alvorlig fare. Vi har at gøre med mennesker, som absolut har brug for, at der er overvågning døgnet rundt. Det er typisk mennesker med svære, svære anfald af epilepsi, som uden den her overvågning ganske enkelt ville være i livsfare.

Jeg har bemærket, at nogle kommuner har reageret på den her dom fra ankestyrelsen fra sidste år, ved at man nu henviser til botilbud. Jeg vil spørge ministeren, om ikke ministeren er enig i, at når man som borger er blevet henvist til en BPA-ordning, har man også som borger mulighed for selv at vælge sin boform. Det er også sådan, at Danmark tilsluttede sig FN's handicapkonvention, der lægger vægt på, at mennesker med handicap har ret til selv at bestemme, hvor de vil bo.

Ministeren.

Ordføreren kræver handling. Det er jo lige før, jeg har lyst til at sige, at blækket nærmest ikke er tørt på den aftale, der blev indgået i efteråret, hvor ordføreren jo var med. Dengang blev det ikke prioriteret. Jeg var ikke med til de forhandlinger. Det anslås samtidig, at det vil koste i størrelsesordenen 80 mio. kr. til 240 mio. kr. Jeg tror, det bliver ganske svært at finde de penge, men hvis ordføreren vil tilvejebringe dem eller anvise tilvejebringelsen af dem, vil det jo være interessant.

En enkelt ting, jeg bare vil slå fast til sidst, er: Har vi at gøre med en borger, som har anfald af epilepsi, som forudsætter pleje, er det naturligvis indeholdt i BPA-ordningen. Derom må der jo ikke herske tvivl.

Spørgeren for et kort spørgsmål.

Jamen det er jo ganske rigtigt, som ministeren henviser til, at det her så er et område,som med hensyn til serviceloven blevet forhandlet, og lad mig da lige minde ministeren om, at ministerens forgænger på posten, Karen Ellemann Jensen, kommenterede over for Socialudvalget den 12. februar 2016: Jeg mener, at der skal findes en løsning for de berørte borgere. Ministeriet er aktuelt i færd med at overveje løsningsmulighederne, som herefter vil blive drøftet i regi af det netop igangsatte arbejde med reform af servicelovens voksenbestemmelser. I den politiske aftale om reformen af serviceloven finder vi dog ikke nogen løsning for de berørte borgere. Det vil altså sige, at ministeren og Folketinget ikke har levet op til det, der blev lovet den 12. februar 2016, nemlig at der vil blive fundet en løsning. Hvordan forholder den nuværende socialminister sig til det, netop i forhold til ordet overvågning. Det er altså at tilføje et enkelt ord i § 95, stk. 3, at der er sikret overvågning døgnet rundt.

Tak. Så er det ministeren.

Med hele det spørgsmål, kan man jo undre sig over, at der så ikke var nogen, som insisterede på, at det kom ind i forhandlingerne, da man diskuterede det i efteråret. Jeg vil bare tilføje, at vi altså i vores dialog med KL er i gang med at afsøge muligheden for en løsning, hvor kommunerne kan vælge at give overvågning som en del af hjælpen. Det er jo det, der ikke er hjemmel til i dag, og der skal vi jo se, om vi kan finde en løsning, som på en og samme tid er faglig forsvarlig, hensigtsmæssig for både familie og kommune, og som samtidig også er udgiftsneutral. Jeg må bare sige, at jeg tror, at det bliver ganske, ganske vanskeligt, men jeg synes, at sagen selvfølgelig er alvorlig, og jeg vil jo gøre, hvad jeg kan for at se, om det er muligt at finde en løsning.

Spørgeren.

Ministeren skal have tak for at redegøre for, at ministeren sammen med KL vil se på det her. Jeg vil gerne opfordre ministeren til at sætte turbo på, for det her haster. Og her kan ministeren gøre en konkret forskel. Der er meget sårbare mennesker, der lige nu mangler hjælp på det her område og har brug for overvågning døgnet rundt.

Lad mig lige spørge: Det her beløb eller den her beløbsstørrelse på 250 mio. kr. er for mig at se, efter jeg har været nede i materien i den her problematik, et beløb, der langt overstiger, hvad jeg mener er realistisk.

Ved ministeren, hvor det her beløb kommer fra, og vil ministeren sammen med KL få undersøgt, præcis hvad der skal til af ressourcer, så vi forhåbentlig kan få indføjet ordet overvågning i § 95 stk. 3 i forhold til borgerstyret personlig assistance?

Ministeren.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at ordføreren tager det op, for det er en sag, som har rørt os alle sammen, og det er et område, hvor vi ved der er udfordringer. Det anerkender jeg fuldt ud.

Jeg må også bare sige, at det jo ikke blev håndteret i efteråret som en del af den store aftale, der blev lavet. Men jeg vil gerne gøre mit yderste til at få en god dialog og sætte turbo på dialogen med KL.

Men det er jo også klart, at vi ikke kun skal afsøge hurtige løsninger. Det er også vigtigt at gå efter en løsning, som er fagligt forsvarlig, og som vi kan stå inde for over for de her familier.

Vi takker såvel spørgere som minister.

Så går vi videre til det næste, og det er et spørgsmål til undervisningsministeren, og det er af hr. Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet.