Jeg synes, at den her problematik med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og overvågning er en rigtig, rigtig svær problematik, for på den ene side har vi de familier, som hver dag gør en kæmpe indsats for at passe et nært familiemedlem med en massiv funktionsnedsættelse, og som nu oplever at få beskåret deres hjælp, men samtidig må jeg også bare på den anden side sige, at problematikken jo blev drøftet under forhandlingerne om en revision af servicelovens voksenbestemmelser, hvor Socialdemokratiet jo også sad med – jeg sad af gode grunde ikke med, for jeg var på orlov – og i den forbindelse blev det ikke prioriteret, og det skyldes bl.a., at det blev vurderet at koste i størrelsesordenen 80 mio.
kr.
til 240 mio.
kr.
årligt, på grund af at kommunerne ville rejse DUT-krav.
Derudover er det også vigtigt at huske på, at der aldrig, hverken før eller efter landsretsdommen fra maj 2015, har været hjemmel til at give overvågning som en del af hjælpen efter servicelovens § 95, også selv om det her har været praksis i nogle, men formentlig få, kommuner.
Hensynet til de familier, som både kan og også gerne vil tage vare på deres nære, vægter imidlertid for mig meget, meget tungt og også så tungt, at jeg er villig til at gøre et forsøg på at finde en løsning – en løsning, som er fagligt forsvarlig og hensigtsmæssig for både borgere og kommuner, og som samtidig er udgiftsneutral.
Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at jeg tror, det bliver meget, meget vanskeligt, men vi er nu gået i dialog med KL for at afsøge mulighederne.