Spm. nr. S 575

22) Til undervisningsministeren af:

Daniel Toft Jakobsen (S) :

Hvilken effekt mener ministeren at det vil have på fordelingen af elever mellem folkeskolen og de frie grundskoler, hvis koblingsprocenten hæves yderligere, sådan som det ifølge regeringsgrundlaget er hensigten?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvilken effekt mener ministeren at det vil have på fordelingen af elever mellem folkeskolen og de frie grundskoler, hvis koblingsprocenten hæves yderligere, sådan som det ifølge regeringsgrundlaget er hensigten?

Så er det ministeren.

Vi har i regeringsgrundlaget ganske korrekt tilkendegivet, at vi ønsker at forbedre de frie grundskolers økonomiske vilkår. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har i forvejen fået ført den såkaldte koblingsprocent tilbage til niveauet fra før 2011 på 75 pct. Der lå den i mange år.

Generelt kan jeg ikke konstatere en sammenhæng mellem koblingsprocenten og andelen af elever i de frie grundskoler. Elevandelen i de frie grundskoler har været konstant stigende siden 2007. Elevandelen steg fra 14 pct. i 2010 til 17 pct. i 2015, selv om koblingsprocenten i samme periode faldt fra 75 pct. til 71 pct. Derfor kan jeg ikke svare direkte på, hvordan en yderligere forhøjelse af koblingsprocenten vil påvirke fordelingen af elever mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Der er nemlig også mange andre årsager end koblingsprocenten, der er afgørende for elevers og forældres valg af skole, som f.eks. pædagogik og værdier. Jeg fornemmer en undertone i spørgsmålet, som om jeg gerne vil flytte elever fra folkeskolen over til de frie grundskoler, og dertil vil jeg bare sige, at det ikke er noget mål for mig, men jeg mener, at alle familietyper så vidt muligt skal have mulighed for et frit skolevalg.

Regeringen ønsker en stærk folkeskole, der kan være et oplagt valg for elever og forældre. Derfor vil jeg også arbejde for, at folkeskolen bliver så attraktiv som muligt inden for de givne rammer. Vi skal give folkeskolen tilbage til de elever og lærere og ledere, som har deres hverdag i den. Skoler og lærere skal have frihed til at udvikle skolen på en måde, der giver mening lokalt, men vi synes også, at de frie grundskoler er en integreret og vigtig del af det samlede danske skoletilbud. De giver nemlig elever og forældre en valgmulighed. De skaber et mangfoldigt tilbud med mulighed for at vælge efter ens pædagogiske eller værdimæssige præferencer, og jeg synes derfor ikke, at det er et problem i sig selv, at flere vælger en fri grundskole. Det følger af vores ret til at vælge en anden skole end folkeskolen.

Den mulighed skal fortsat være der for alle typer af elever og forældre. Vi vil sikre et reelt frit valg. Derfor vil vi fortsætte med at have opmærksomhed på, at de frie grundskoler har et tilstrækkeligt økonomisk grundlag til at udgøre et reelt og stærkt alternativ til folkeskolen.

Så er det spørgeren.

Jamen tak for et, synes jeg, grundigt svar. Jeg er jo meget enig i, at der skal være et frit valg for forældrene, i forhold til om man vil have sine børn til at gå i folkeskolen eller på en friskole. Det er sådan set et valg, der er beskyttet af grundloven. Det er ikke noget, jeg eller mit parti har nogen som helst planer om at ændre på. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi har friskoler som et alternativ til folkeskolen, hvor der er mulighed for en anden pædagogik eller et andet holdningsbaseret grundlag, eller hvad det nu kan være.

Når jeg stiller spørgsmålet, er det jo, fordi jeg er bekymret for den udvikling, vi har set, og som ministeren også selv nævner i sit svar, hvor der over årene er blevet rykket ved fordelingen af elever mellem friskolerne og folkeskolerne – altså, hvor flere og flere elever går på friskolerne, og færre på folkeskolerne. Jeg er bekymret for, hvad det kommer til at gøre ved folkeskolen, hvis det kommer til at fortsætte fremadrettet. Hvad vil det gøre ved den folkeskole, vi kender, som er et naturligt valg for de fleste, og hvor børn med forældre med alle mulige forskellige baggrunde møder hinanden, lærer hinanden at kende på tværs af forskelligheder, på tværs af deres forældres baggrund? Det er det, jeg kan være lidt nervøs for.

Men jeg hører ministerens svar sådan, at ministeren ikke mener, at der er nogen sammenhæng mellem koblingsprocenten, og så hvor mange elever der vil vælge at gå på en friskole. Jeg er jo enig i, at der er mange ting, der har betydning for det her, også hvordan man fører skolepolitik ude i kommunerne, og hvor mange steder man lukker små skoler osv. Jeg tror, der er mange ting, men alt andet lige vil jeg jo have en opfattelse af, at der nok er en sammenhæng mellem koblingsprocenten, og så hvor mange elever der kommer til at gå på en fri grundskole. Og der forstår jeg ministerens svar sådan, at det mener ministeren ikke. Det svar synes jeg måske i virkeligheden er en lille smule bemærkelsesværdigt, så ministeren må gerne bekræfte, at jeg har forstået det rigtigt – altså at der alt andet lige ingen sammenhæng er mellem koblingsprocenten, og hvor mange elever der vælger at gå på en friskole.

Ministeren.

Som jeg sagde i mit svar: Hvis der er en sammenhæng, kan det i hvert fald være meget, meget svært at se, hvad den er, eftersom andelen af fri- og privatskoleelever steg ganske meget i den periode, hvor man nedsatte koblingsprocenten fra 75 til 71. Derfor kan det jo være rigtig svært at sige, hvad det er, der er de vigtigste faktorer for, at forældre tilvælger en fri- eller privatskole, hvor der jo altså gives færre ressourcer pr. barn fra det offentlige, end der gør i folkeskolen. Der gives jo en koblingsprocent på 75. Det vil altså sige, at der er et gab på i gennemsnit 25 pct., der skal dækkes af forældrene, eller som skal dækkes, ved at man bruger ressourcerne bedre. Så der må være andre faktorer, og det håber jeg også at ordføreren og ordførerens parti er opmærksomme på.

Det er fint. Korte svar og korte spørgsmål fremmer dialogen.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Som jeg også sagde, er der selvfølgelig mange ting, der gør sig gældende. Jeg mener så, at koblingsprocenten er en af de ting.

Men jeg er oprigtig interesseret i at høre, hvordan ministeren ser på den her udvikling, som ministeren også beskrev, hvor flere og flere går i friskoler og færre og færre i folkeskole. Altså, deler ministeren slet ikke min bekymring for, hvad det kan komme til at gøre ved fremtidens folkeskole, hvis den udvikling fortsætter?

Ministeren.

Jeg er bekymret for folkeskolen. Jeg er faktisk ret bekymret, og jeg synes, at vi, der sidder i folkeskoleforligskredsen, skal lytte til de signaler, der kommer fra de grupper, der er i folkeskolen. Eksempelvis blev der lavet en undersøgelse fra Skole og Forældre, ca. 2 år efter at folkeskolereformen blev indført, hvor 40 pct. af forældrene stadig væk siger, at skoledagen er for lang. Samtidig kan vi nu se et skolevalg, der har været afholdt, hvor skoledagens længde har været udpeget som et af de vigtigste parametre for eleverne. Så vi bliver også nødt til at lytte til: Føler folk sig tilpas i den folkeskole, vi har bygget? Hvis ikke de gør det, skal vi gøre noget ved det.

Spørgeren.

Nu er vi jo tæt på, at det er en ud af fem, så vidt jeg husker, der går i friskole. Hvis nu udviklingen kommer til at fortsætte mange år endnu, så det bliver en ud af fire eller en ud af tre, eller hvad ved jeg, vil det så sætte gang i nogle af de bekymringer, som jeg har, om vi også i fremtiden vil have en folkeskole for hele folket, hvor høj som lav kan mødes på tværs af forskelligheder og lære hinanden at kende, lære af hinanden? Kan man forestille sig en eller anden udvikling, hvor ministeren på et tidspunkt også vil begynde at dele den bekymring, som jeg har, for, hvad det eventuelt kunne gøre ved fremtidens folkeskole, hvis udviklingen fortsætter?

Ministeren.

Jeg håber virkelig, at ordføreren lytter til, hvad jeg siger: at jeg er oprigtig bekymret, men at jeg retter min opmærksomhed imod de signaler, der bliver sendt fra især forældrene. Der er lige kommet ny følgeforskning ud, som viser, at andelen af forældre, der mener, at der er uro i klassen, er steget ret meget – ganske meget. Det er en af de ting, man kan se har udviklet sig mest de sidste 2 år. Og det er jo et signal fra forældrene, der siger: Vi mener altså, at der er mere uro i klasselokalet. Man ved også, at det er et parameter, der har betydning for, hvor meget eleverne får ud af undervisningen. Så vi skal jo lytte til, hvad forældrene siger, hvad eleverne siger, hvad lærerne siger, og så skal vi skabe en bedre folkeskole sammen.

Så siger vi tak til såvel spørgeren som ministeren.

Så tager vi hul på rækken af spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren. Den første spørger er hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet.