Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
S 537
Offentligt
1713780_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 276
Doknr.
441636
Dato
20-01-2017
Medlem af Folketinget Carolina Magdalene (ALT) har d. 13. januar 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. S 537 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 537:
”Hvorfor mener ministeren ikke, at det foreslåede Nationale Forsknings- og Analyse-
center for Velfærd skal være et sektorforskningsinstitut?”
Svar:
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd skal etableres ved at sam-
menlægge SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (herefter SFI) og KORA
– Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (herefter
KORA). Sammenlægningen af institutionerne sker som følge af finanslovsaftalen for
2017.
Sammenlægningen kræver en lovændring. Af det lovforslag, der blev sendt i høring
den 23. december 2016, fremgår det, at centret ikke er omfattet af sektorforskningslo-
ven med henvisning til, at KORA ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af sektor-
forskningsloven, og at centerets formål og opgaver er fastlagt i loven.
Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger vægt på, at der helt fra start er klarhed om
det nye centers formål og virkeområde. Det understøtter en succesfuld sammenlæg-
ning, at disse er lovbestemte. Hvis lov om sektorforskningsinstitutioner fandt anven-
delse, ville formål og kerneområder blive fastlagt administrativt via vedtægterne, som
bestyrelsen skulle udarbejde.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har desuden vurderet, at KORA’s hidtidige bestyrel-
seskonstruktion, hvor der sikres bred inddragelse af centrale offentlige interessenter,
har været velfungerende. Denne brede inddragelse havde ikke været mulig at opret-
holde, hvis centeret var omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner, hvor med-
lemmerne skal udpeges i deres personlige egenskab.
Det bemærkes, at det nye center skal udføre sin faglige virksomhed inden for sit for-
mål i uafhængighed af ministeren, og at centeret skal værne om videnskabsetikken,
hvilket også gør sig gældende for institutioner, der er omfattet af lov om sektorforsk-
ningsinstitutioner.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll