UDENRIGSMINISTERIET
Den 18. januar 2017
Spørgsmål fra Daniel Toft Ja-
kobsen (S) af 11. januar 2017.
– spørgsmål nr. S 499
Spørgsmål S 499:
Hvilke konkrete fremadrettede udenrigspolitiske initiativer agter ministeren at tage med henblik
på at styrke det internationale samarbejde for at beskytte forfulgte kristne minoriteter i verdens
brændpunkter, jf. regeringsgrundlagets ord om, at regeringen vil have et særligt fokus herpå?
(Spm. Nr. S 499)
Svar:
Beskyttelse af menneskerettighederne er en prioritet i dansk udenrigs- og udviklingspolitik og
tilpasses løbende den globale udvikling. Danmark har gennem en årrække gjort en omfattende
indsats for fremme af religions- og trosfrihed i bred forstand. Udgangspunktet har været, at
menneskerettighederne er universelle og handler om beskyttelse af det enkelte menneske uaf-
hængigt af trosretning.
Den danske indsats udmøntes gennem tre spor: (i) det multilaterale/internationale spor; (ii) det
bilaterale spor; og (iii) gennem udviklingsengagementet.
I det multilaterale/internationale spor er Danmark aktivt engageret i FN i at sætte sagen på
dagsordenen, bl.a. gennem mandat til FN’s Specialrapportør for religions- og trosfrihed. Dan-
mark støtter også det arbejde, Specialrapportøren udfører ved bl.a.at have finansieret en rådgi-
ver til hans kontor. EU er ligeledes en central aktør for fremme og beskyttelse af religions- og
trosfrihed. Blandt andet er det EU-kredsen, der fremsætter og forhandler de tilbagevendende
resolutioner om religions- og trosfrihed under FN’s Generalforsamling og i Menneskeret-
tighedsrådet. Danmark deltager også i en international kontaktgruppe om religions- og trosfri-
hed, som ledes af USA og Canada.
Regeringen arbejder fortsat mere generelt med beskyttelse af civilbefolkninger, herunder religi-
øse mindretal, mod alvorlige overgreb – blandt andet gennem udvikling af beskyttelsesnormen
Responsibility to Protect. Dette vil ske gennem internationale netværk til fremme af Responsi-
bility to Protect samt gennem samarbejde med andre like-mindede lande, herunder særligt USA,
Nederlandene og Australien. Danmark samarbejder blandt andet med USA om integration af