Spm. nr. S 353

9) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) :

Når regeringen i regeringsgrundlaget lægger op til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året, hvilket ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil betyde en reduktion i antallet af offentligt ansatte på 14.000, vil ministeren så bekræfte, at regeringens mål om en realvækst på 0,3 pct. i det offentlige forbrug vil betyde 14.000 færre offentligt ansatte?

Værsgo.

Jeg læser spørgsmålet op: Når regeringen i regeringsgrundlaget lægger op til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året, hvilket ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil betyde en reduktion i antallet af offentligt ansatte på 14.000, vil ministeren så bekræfte, at regeringens mål om en realvækst på 0,3 pct. i det offentlige forbrug vil betyde 14.000 færre offentligt ansatte?

Finansministeren.

Tak for spørgsmålet. Det giver nemlig god anledning til at forklare regeringens politik, i stedet for at nogen baserer sig på en skræmmekampagne fra Socialdemokratiet, eller er det Socialdemokraterne? Det er Socialdemokratiet. Kært barn har mange navne, og det har I så også.

Vi anerkender fuldt ud, at en veludbygget offentlig sektor som den danske kræver hænder – hænder til at løse konkrete opgaver, hænder til udføre konkret pleje, undervisning, sundhedsbehandling og lignende. Men det ville være forkert at stille det op på sådan en akse, hvor man siger, at der skal være et bestemt antal offentligt ansatte, for at man kan få et bestemt serviceniveau. Det er nemlig sådan, at ude i den enkelte kommune og den enkelte region kan man selv vælge, hvorledes man udmønter det inden for de rammer, der er for ressourcerne.

Jeg bor selv tilfældigvis i Region Midtjylland, som er en region, der ledes af en partifælle til spørgeren, og hvor man på det seneste har udbudt en lang række behandlinger til private sygehuse, sådan at private sygehuse og privatansatte udfører nogle opgaver, der tidligere blev udført af offentligt ansatte på offentlige sygehuse. Betyder det, at jeg som borger i Region Midtjylland har fået en dårligere behandling eller en bedre behandling? Ja, det afhænger jo af, hvad kvalitetsniveauet er på de ydelser, der bliver udført. Men man kan ikke sætte lighedstegn mellem antallet af offentligt ansatte og den service, som vi måtte få.

Det er i øvrigt også sådan, at spørgeren tager fat i et hjørne af regeringsgrundlaget, men ikke i det fulde regeringsgrundlag. Regeringsgrundlaget lægger nemlig op til, at man kan veksle offentlige overførselsindkomster til højere offentlige udgifter og højere offentligt forbrug, hvis der er en politisk vilje til at lave det skifte. Vi har konkret målrettet det og sagt, at vi fra regeringens side vil gennemføre en SU-reform, der ændrer på overførselsindkomsterne, men til gengæld øge kompetencen i vores uddannelsesystem. Det vil teknisk set betyde, at overførselsindkomsterne falder, men at antallet af offentligt ansatte stiger. Det er ikke taget med i den beregning, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, og dermed er den ikke dækkende for regeringsgrundlaget.

Spørgeren.

Allerførst velkommen til den nye minister. Det er første gang, vi sådan står over for hinanden på denne måde, og jeg vil også starte med at rose ministeren for at komme med en besvarelse, som jo tydeligvis tager udgangspunkt i ministerens holdninger, men selvfølgelig også i det forberedte materiale. Det er med andre ord ikke sådan, som det var med ministerens forgænger, at man alene har et talepapir, som læses op. Det er, tror jeg, på alle måder gavnligt for dialogen her i Folketingssalen, at vi på den måde også kan tage udgangspunkt i det indhold, der ligger foran os.

Så langt med rosen, det skal der også være plads til, når der er en nytiltrådt minister. Og så vil jeg gå videre med det, som er sagens indhold.

Jeg kan naturligvis ikke komme ind på hele regeringsgrundlaget i et § 20-spørgsmål. Vi har netop haft en åbningsdebat, hvor en flig af dette regeringsgrundlag også er blevet debatteret. Men når jeg interesserer mig for de 0,3 pct. i offentlig vækst, er det jo, fordi det er en ændring i forhold til den tidligere regerings målsætning om en vækst på 0,5 pct., men også fordi jeg gerne vil prøve at finde ud af, hvad det her så rent faktisk betyder. Betyder det f.eks., at de 0,3 pct. i offentlig vækst skal ses som et styringsredskab? Altså, er det eksempelvis sådan, at hvis man det ene år har en højere vækst end de 0,3 pct., skal man styre efter at have en tilsvarende lavere vækst i de efterfølgende år?

Jeg er godt med på, at ministeren og regeringsgrundlaget lægger op til, at der så kan foretages forskellige tilpasninger og eksempelvis laves forskellige reformer, som ændrer på de her tal. Men hvis man ser bort fra det, vil det så være sådan et slags styringsredskab, sådan at man skal tilpasse den offentlige vækst år for år ud fra de 0,3 pct.?

Ministeren.

Jeg er sikker på, at den tidligere minister også har svaret holdningsmæssigt. Det kender jeg nemlig ministeren for. Jeg tror, forskellen er, at den tidligere minister gjorde sig den ulejlighed at skrive sine tanker ned på forhånd, så de var velformulerede. Spørgeren må nøjes med mine ringe taleevner i stedet for.

Sagen er den, at vi vil fremlægge vores økonomiske politik i løbet af 2017 i en samlet, fornyet plan for, hvordan dansk økonomi skal udvikle sig fremadrettet. Og jeg deler fuldt ud forventningens glæde, det skal man især gøre her i december måned, hvor der er rigtig mange, der glæder sig til en bestemt dato. Jeg glæder mig meget til, at jeg i løbet af foråret kan lægge en fornyet beregning frem, men jeg kan ikke svare på samtlige spørgsmål – og især ikke i den korte taletid, jeg har i dag – i forhold til hvordan vi kommer til at styre økonomisk.

Spørgeren.

Okay, så vi kan i hvert fald ikke antage, at regeringsgrundlaget er udtryk for regeringens økonomiske politik. Det er selvfølgelig rart nok at få det slået fast først og fremmest.

Lad mig så spørge til noget andet. For der er netop indgået en finanslovsaftale, og det bliver selvfølgelig interessant at se, hvad det præcise mål så bliver her. Altså, hvad er det præcise tal for væksten i 2017 med udgangspunkt i den finanslovsaftale? Det går jeg ud fra ministeren allerede ved nu.

Ministeren.

Vi sidder i øjeblikket og laver en beregning og en ny økonomisk redegørelse, som vil blive præsenteret en af de nærmeste dage, og vi er i gang med at lave kørslerne på den beregning. I forhold til en sådan beregning kan man selvfølgelig spørge, hvor meget der bliver lagt ind af nye udgifter i finansloven. Men det er også en beregning på, hvad væksten er i forhold til det konkrete forbrug i 2016. Derfor er der nogle kørsler, som er i gang lige herovre i huset ved siden af, og som går ud på at se, hvad det er for nogle tal, der skal ligge i den økonomiske redegørelse.

Jeg vil meget gerne vende tilbage, men jeg tror, at økonomi- og indenrigsministeren, min kollega, vil vende tilbage med det konkrete tal, når beregningerne er gennemført meget, meget snart.

I forhold til om regeringens politik findes i regeringsgrundlaget, vil jeg sige, at selvfølgelig gør den det. Der står bl.a., at vi i foråret 2017 vil fremlægge en opdateret plan for tiden frem mod 2025, og det synes jeg både spørgeren og jeg skal glæde os til.

Spørgeren.

Men hvis det var sådan, at den offentlige vækst i 2017 skulle vise sig at blive højere end 0,3 pct., så ville det jo være dejligt. Betyder det så, at vi allerede nu kan forvente, at man i de efterfølgende år er nødt til at tilpasse og justere, jævnfør regeringsgrundlaget, for at kunne nå ned på de 0,3 pct., som jeg jo alt andet lige må antage er sigtemålet i udgangspunktet, hvis der i øvrigt ikke laves reformer?

Ministeren.

For det første står regeringen på et grundlag af de vedtagelser og aftaler, der er lavet og indgået forud for regeringsdannelsen. Det gælder også for finansloven. Den økonomiske politik, vi lægger for dagen, er baseret på de fremadrettet indgåede aftaler. Det betyder, at finanslovsaftalen for 2017 står som udgangspunktet for fremtidige aftaler, altså at det er det niveau, der er ved indgangen til 2017.

Det betyder ikke, at man så at sige skal sige, at hvis den offentlige vækst i 2017 bliver over 0,3 pct., er der et eller andet, der skal afregnes senere hen. Vi kigger fremad, når vi i 2017 fremlægger vores politik frem mod 2025.

Jeg glæder mig meget til det, og det kan jeg godt forstå at spørgeren også gør. Men forventningens glæde må være stor lidt endnu.

Tak. Spørgsmål nr. 9 er afsluttet. Vi siger tak til spørgeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 10, som er stilet til finansministeren af hr. Pelle Dragsted med hr. Rune Lund som medspørger.