Spm. nr. S 328

32) Til undervisningsministeren af:

Daniel Toft Jakobsen (S) :

Hvad er ministerens holdning til de seneste års stigning i antallet af elever på fri- og privatskoler, og ser ministeren gerne, at denne udvikling fortsætter?

Spm. nr. S 328

32) Til undervisningsministeren af:

Daniel Toft Jakobsen (S) :

Hvad er ministerens holdning til de seneste års stigning i antallet af elever på fri- og privatskoler, og ser ministeren gerne, at denne udvikling fortsætter?

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til de seneste års stigning i antallet af elever på fri- og privatskoler, og ser ministeren gerne, at denne udvikling fortsætter?

Ministeren.

Ministeren mener, at familier skal have et frit skolevalg, og at det ikke er politikerne, der skal gøre sig til dommer over, om den enkelte familie vælger en fri- eller privatskole eller en folkeskole. Det er, uanset om man er fra Liberal Alliance, eller om man er socialdemokrat. Jeg ved, at der er mange socialdemokrater, der også har valgt en fri- eller privatskole, og det synes jeg de skal have lov til. Det vil jeg ikke gøre mig til moralsk dommer over.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er sådan set enig i, at folk skal have deres frie valg. Jeg har ikke noget imod friskoler. Jeg synes sådan set, det er vigtigt, at vi værner om friskolernes frihed til at drive skole på et holdningsbaseret grundlag eller et trosbaseret grundlag og ud fra en særlig pædagogik osv. Det er hele meningen med friskoletraditionen, at der skal være frihed til forskellighed, også i den måde, man driver skole på. Så det er sådan set ikke så meget det, det handler om. Friskolerne skal være frie.

Men på samme måde, som jeg mener at friskolerne skal være frie, mener jeg også, at folkeskolen skal være folkets skole og hele folkets skole. Jeg mener, at det skal være det naturlige valg for de fleste. Jeg mener, der er en meget, meget stor styrke i, at folkeskolen er hele folkets skole, og at børn, som er forskellige og har forskellig baggrund, kan møde hinanden dér på kryds og tværs, kan lære af hinanden på kryds og tværs. Det vil jeg sådan set gerne værne om, og det er jo det, som jeg gerne vil høre om ministeren er enig i.

Altså, er der en grænse for, hvor mange elever der kan fravælge folkeskolen, for at man så stadig væk kan tale om, at man har en folkeskole, som er hele folkets skole? Og hvor går grænsen bare sådan cirka?

Nu nærmer vi os jo en situation, hvor det er en ud af fem elever i grundskolen, der går på en friskole. Ministeren virker ikke bekymret over den udvikling, der har fundet sted over en del år, hvor flere og flere har valgt at gå på friskole. Vi nærmer os nu som sagt, at det er en ud af fem. Ministeren virker ikke bekymret, men hvad, hvis det bliver en ud af fire, hvis det bliver en ud af tre? Er der et eller andet sted, hvor ministeren også vil blive bekymret for, om vi stadig væk kan tale om, at folkeskolen er hele folkets skole?

Ministeren.

Først vil jeg kreditere Socialdemokratiet for, at man også er begyndt at bruge udtrykket folkets skole. Det har vi gjort i Liberal Alliance i en del år efterhånden. Selve formålet med det er jo, at folket skal føle, at det er deres skole, for det, der er afgørende for, at rigtig mange forældre har lyst til at have deres barn i skolen, er, at de selv kan præge rammerne, og at de føler sig tilpas der. Så tusind tak for det.

Kan man lave et kvotesystem for, hvor mange der skal vælge hvad? Nej, det kan man jo ikke, for så er der ikke længere noget frit valg. Så man skal sørge for, at der er gode skoler, som familierne kan vælge. De fleste går i folkeskolen, og derfor har vi jo alle sammen en særlig optagethed af folkeskolen, og hvordan den har det. Nogle gange er vi lidt for optaget af den, så går der for meget system i den, og så skræmmer vi faktisk forældrene væk fra skolen. Noget af det, som jeg er optaget af, er, at folk igen kan mærke, at det er deres skole.

Spørgeren.

Tak. Altså, jeg har ikke talt om et kvotesystem. Jeg tror nærmest, jeg talte om det modsatte. Men jeg taler meget varmt for, at vi værner om folkeskolen som en skole for høj og lav, og at det er hele folkets skole med en bred tilslutning i samfundet, hvor elever, der kommer fra forskellige baggrunde kan møde hinanden og lære af hinanden.

Jeg fik ikke noget konkret svar fra ministeren på, om ministeren også synes, at der er en grænse, så lad mig prøve at spørge anderledes: Hvis nu vi forestiller os, at udviklingen fortsætter, så der også i de kommende år vil være flere og flere, der vælger friskoler, og færre og færre, der vælger folkeskolen, har ministeren så en holdning til, om det vil styrke eller svække kvaliteten i fremtidens folkeskole?

Ministeren.

Altså, er der en grænse for, hvad borgerne må vælge? I det øjeblik, man sætter en grænse, siger man også, at der er nogle, der ikke må vælge. Og jeg gad godt vide, om man i Socialdemokratiet har sådan en grænse.

Spørgsmålet er så, hvad man skal gøre, for at folkeskolen bliver attraktiv og mange forældre gerne vil have deres børn der. Der tror vi jo i regeringen på, at det, det handler om, er at give lidt friere rammer, så man lokalt føler, at det er vores skole. Og det er noget af det, der skal til, for at flere har lyst til at være i folkeskolen.

Man kunne også have den indstilling, at man skal straffe de frie skoler ved at tage noget økonomi fra dem. Det tror vi ikke er vejen.

Spørgeren.

Altså, jeg vil slet ikke blande mig i de enkelte forældres frie valg, men jeg mener godt, man kan have det synspunkt, samtidig med at man har et synspunkt om at ville værne om folkeskolen som hele folkets skole. Der fornemmer jeg lidt, at ministeren mener, at de to ting er modsætninger. Det mener jeg ikke.

I regeringsgrundlaget står der jo, at regeringen ønsker at øge tilskuddet til de frie skoler yderligere. Og der kan jeg jo godt være lidt bekymret for, at det vil føre til en yderligere styrkelse af den udvikling, der har været, hvor flere og flere har valgt friskoler og færre og færre folkeskolen. Jeg kan være nervøs for, at det vil svække kvaliteten i fremtidens folkeskole, hvis den udvikling fortsætter.

Hvad er ministerens holdning? Hvis man øger tilskuddet, vil det så få flere eller færre til at vælge friskolerne til på bekostning af folkeskolen? Og hvad er ministerens sådan ideelle koblingsprocent, for fra næste år kommer den jo til at være 75 pct., og regeringen vil øge den yderligere.

Derfor synes jeg også, det er interessant at høre, hvad ministerens ideelle koblingsprocent er. Hvor skal den ligge? Skal den være 76 pct., skal den være 80 pct., 90 pct. eller måske 100 pct.? Hvad er ministerens drømmescenarie.

Ministeren.

I forhold til det første, om jeg vil værne om folkeskolen: Ja, det vil jeg. Hvis man kender en lille smule til mit arbejde de sidste 5 år, ved man også, at folkeskolen uden sammenligning – altså uden sammenligning – er det tema, jeg har brugt mest krudt på. Det gjorde jeg som ordfører, og det vil jeg selvfølgelig i den grad gøre som minister. Det bliver også fremadrettet det tema, som jeg kommer til at bruge mest energi på.

Men i forhold til ordførerens spørgsmål om koblingsprocenten vil jeg sige, at jeg tror, vi skal prøve at kigge på, hvordan flere familier, som har børn med særlige behov, kan få nogle af de rammer, som alle mulige andre familier har, til frit at vælge skole, og det vil være et tema for os i fremtidige forhandlinger.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Inden vi går i gang med spørgsmålene til transport-, bygnings- og boligministeren, vil jeg gøre opmærksom på reglen i forretningsordenens § 20, hvor der under stk. 5 står:

»Medmindre formanden i særlige tilfælde bestemmer andet, må spørgetiden til den enkelte minister ikke vare længere end 1 time.«

Jeg siger det, fordi der er 15 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren, og det er ikke sikkert, vi kan nå dem alle sammen i dag, men så kan de jo tages op senere. Det er mere for at sige, at hvis alle spørgerne er korte og præcise og ministeren svarer kort og præcist, kan flest mulige få ordet.

Bjarne Laustsen er den første spørger.