Spm. nr. S 303

28) Til undervisningsministeren af:

Annette Lind (S) :

Mener ministeren, at den danske folkeskole skal være det naturlige førstevalg for alle og dermed bør være den politiske førsteprioritet på skoleområdet?

Spm. nr. S 303

28) Til undervisningsministeren af:

Annette Lind (S) :

Mener ministeren, at den danske folkeskole skal være det naturlige førstevalg for alle og dermed bør være den politiske førsteprioritet på skoleområdet?

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at den danske folkeskole skal være det naturlige førstevalg for alle og dermed bør være den politiske førsteprioritet på skoleområdet?

Ministeren.

Jeg mener ikke, at vi fra centralt hold skal gøre os til herre over, hvad der skal være forældrenes førstevalg. Skolevalg er et privat anliggende, og der kan ligge mange forskellige overvejelser bag, når forældre vælger skole til deres børn. Det gælder, uanset om man er fra Liberal Alliance eller socialdemokrat. Der kan ligge religiøse, politiske, historiske eller interessemæssige bevæggrunde bag forældres valg af skole. Det kan være en tradition i familien eller den nærmeste skole, det kan være en forventning om et højt fagligt niveau eller et stærkt fokus på de kunstneriske og kreative fag. Det handler i bund og grund om de ønsker og forventninger, som forældrene har til deres børn og deres børns fremtid, og dem vil jeg ikke blande mig i.

Vi lever heldigvis i et samfund, hvor vi som forældre har frihed til at foretage det valg, og det synes jeg er en ret, som vi skal værne om. Alle forældre og familietyper skal i videst muligt omfang have frit skolevalg, og det er vigtigt, at folkeskolen ikke fravælges af de forkerte årsager. Det er derfor, det er meget vigtigt, at folkeskolen gør sig så attraktiv som overhovedet muligt inden for de givne rammer. Vi skal give folkeskolen tilbage til de elever, lærere og ledere, som har deres hverdag i skolen, og skoler og lærere skal have mere frihed til at udvikle skolen på en måde, der giver mening lokalt.

Ordføreren.

Det er sådan, at vi i Socialdemokratiet slet ikke er i tvivl. Der skal folkeskolen være førstevalget for forældrene. Jeg har jo sagt det rigtig mange gange, også fra talerstolen. Og da ministeren var ordfører for Liberal Alliance, sagde hun: Hvorfor siger socialdemokraterne altid det? Det gør vi, fordi vi mener det. Nu kan jeg høre, at ministeren heller ikke som minister mener, at folkeskolen skal være førstevalget for forældrene.

Jeg har læst regeringsgrundlaget, og når jeg hører svaret, undrer det mig jo ikke, for det eneste nye, der er i regeringsgrundlaget – det, vi ikke allerede har besluttet i forligskredsen – er netop det her med privatisering. Det er sådan, at der står, at der skal være mere privatisering på børneområdet og der skal være en højere koblingsprocent for fri- og privatskolerne.

Når det ikke skal være førstevalget for forældrene at vælge folkeskolen, hvad er ministerens visioner så egentlig for folkeskolen?

Ministeren.

Det vil føre for vidt at skulle redegøre for alle mine visioner for folkeskolen i et § 20-spørgsmål. Men jeg har heldigvis allerede været ude at fortælle om, at jeg ønsker, at folkeskolen igen skal blive folkets skole. Det vil sige, at skolen bliver et sted, hvor de mennesker, som er og arbejder i skolen, føler sig bedre tilpas, hvor børnene føler sig bedre tilpas, og hvor forældrene føler, at de kan lægge et engagement. Alle tre ting er et problem i dag. Der er for mange både lærere og pædagoger, der har mistet motivationen. Der er for mange børn, som oplever, at skoledagen er blevet for lang. Og der er mange forældre, som ikke føler, at de kan engagere sig godt nok i folkeskolen og derfor vælger den fra. Og alle de her ting er et problem. Derfor skal vi give skolen mere frihed lokalt, sådan at dem, der er i den, føler sig bedre tilpas og har lyst til at tilvælge den, både som arbejdsplads, som et sted, hvor man går i skole, og som et sted for ens børn.

Spørgeren.

Nu har jeg jo bemærket, at ministeren har ændret retorik på rigtig mange områder, bl.a. det her med, at hun nu begynder at kalde folkeskolen for folkets skole, som om man nu har noget, man ikke har haft tidligere. Jeg synes, det er bekymrende, at vi har en minister, som ikke synes, at folkeskolen skal være førstevalget, det naturlige første valg, for forældrene, men det hænger måske sammen med, at man som minister vil øge støtten til fri- og privatskolerne, og at man så også beskærer den offentlige velfærd med op til 0,3 pct. Hvordan tænker ministeren at det hænger sammen?

Ministeren.

I Socialdemokratiet mener man åbenbart, at det her med skolevalg skal være et moralsk valg, at man som forælder skal træffe et moralsk valg, og der må jeg så lige minde om, at der så er rigtig mange socialdemokrater, der har valgt forkert, som har valgt privatskoler af personlige årsager. Det synes jeg er okay, det må man godt. Det synes man så ikke i Socialdemokratiet. Det mener vi i Liberal Alliance, altså at det er okay at træffe et valg på ens barns vegne, som er det bedste for det barn.

I forhold til at kalde folkeskolen for folkets skole er det faktisk en talemåde, vi har brugt rigtig længe i Liberal Alliance, og det er en retning, som vi mener at folkeskolen skal i.

Spørgeren.

Jeg vil gerne spørge ind til det med visionerne og det her med økonomien. Er det sådan, at når man skal tilføre fri- og privatskolerne flere penge, skal man også samtidig tilføre folkeskolen flere penge, når den nu ikke skal være førstevalget? I Socialdemokratiet vil vi gerne gøre en god skole bedre, og derfor vil vi gerne gøre den til det naturlige førstevalg – ikke at man ikke kan vælge noget andet, men vi vil gøre en god skole bedre og gøre den til det naturlige første valg. Skal folkeskolen have tilført penge under din regeringstid?

Ministeren.

Der er allerede afsat 500 millioner til skoler, som har særlige udfordringer. Det, vi gør der, er, at vi sætter et særligt fokus på skoleledernes ansvar for de elever, der har svært ved at følge med. De penge fremgår af regeringsgrundlaget, dertil er der jo afsat ekstra ressourcer i forbindelse med folkeskolereformen. Og så bliver opgaven altså også, kan man sige, at give folkeskolen bedre rammer for at bruge dens ressourcer på det, der er dens kerneopgave. For mange, som er i skolen i dag, oplever, at de har rigtig mange opgaver, og det er ikke alle sammen, de synes bidrager med lige meget værdi.

Tak for det.

Vi går over til spørgsmål nr. 29 med samme opstilling, hvis ellers kollegaerne er med på det. Det er nemlig også til undervisningsministeren, og spørgeren er også fru Annette Lind fra Socialdemokratiet.