Skatteudvalget 2016-17
S 21
Offentligt
1675572_0001.png
12. oktober 2016
J.nr. 16-1480126
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 21 af 4. oktober 2016, indleveret af Eva Kjer Hansen
(V).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
S 21 - 2016-17 - Endeligt svar på S 21: Vil ministeren tage initiativ til at ændre på reglerne, således at den lille lokale sportshal Bjert-hallen ikke gøres skattepligtig, men fortsat kan have et frivilligt engagement omkring hallens aktiviteter?
1675572_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren tage initiativ til at ændre på reglerne, således at den lille lokale sportshal
Bjert-hallen ikke gøres skattepligtig, men fortsat kan have et frivilligt engagement omkring
hallens aktiviteter?
Svar
Indledningsvis skal jeg bemærke, at jeg ikke som minister har mulighed for at gå ind i den
konkrete skattesag vedrørende den selvejende institution Bjert-Hallen.
Generelt kan jeg oplyse, at en selvejende institution/forening er skattepligtig af indtægt
ved erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6. Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- og
anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning og bortforpagtning af
fast ejendom. Beskatningen gælder, uanset om institutionen eller foreningen i øvrigt har
et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Reglerne har været gæl-
dende siden selskabsskatteloven blev vedtaget i 1960.
Som erhvervsmæssig indtægt betragtes også entreindtægter, annonceindtægter, indtægter
ved koncerter og anden optræden, indtægter ved bankospil og lotteri.
Overskud, som foreninger får ved leverancer til medlemmer, er ikke skattepligtigt med
mindre det drejes sig om leverancer af elektricitet og varme. Leverancen skal dog have en
naturlig tilknytning til foreningens virke.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages de driftsudgifter, der vedrø-
rer de skattepligtige indtægter.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan desuden fradrages udlodninger til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige. Henlæggelser, der foretages med henblik på fremtidige udlod-
ninger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, kan også fradrages.
Disse regler svarer i vidt omfang til de regler, der gælder for fonde og foreninger, der er
skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. De sidstnævnte fonde og foreninger er skatte-
pligtige af deres samlede indkomst og har fradrag for almennyttige uddelinger.
Flere af hallernes skattepligtige aktiviteter kan konkurrere med tilsvarende aktiviteter, der
tilbydes af private aktører, og en skattefritagelse af idrætshallerne vil kunne anses for at
være konkurrenceforvridende i forhold til private aktører.
Jeg er opmærksom på, at kendskabet til de gældende regler ikke er særligt udbredt, og jeg
vil derfor invitere sportshallernes forening til en drøftelse af de problemer, der er rejst.
Side 2 af 2