Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
S 1505
Offentligt
1790984_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2017 - 4983
Doknr.
503573
Dato
20-09-2017
Medlem af Folketinget Lars Aslan Rasmussen (S) har d. 15. september 2017 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1505 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1505:
”Er ministeren enig med Børns Vilkår i, at socialrådgiveruddannelsen ikke er god nok,
og at det blandt andet er årsagen til, at kommunerne begår mange juridiske og sags-
behandlingsmæssige fejl i myndighedsarbejdet vedrørende udsatte børn og unge?”
Svar:
For god ordens skyld skal jeg bemærke, at socialrådgiveruddannelsen hører under
uddannelses- og forskningsministerens ressortområde.
Arbejdet med de udsatte børn og familier er typisk præget af forskelligartede og kom-
plekse problemstillinger, som kræver, at socialrådgiverne kan navigere på tværs af en
række lovområder. Socialrådgiverne skal derfor klædes godt på til at håndtere de ud-
fordringer og faglige krav, som stilles til deres daglige arbejde med de udsatte børn og
unge.
Derfor synes jeg også, at det er positivt, at socialrådgiveruddannelsen i dag giver mu-
lighed for specialisering blandt andet inden for området om udsatte børn.
Partierne bag satspuljen har også et skarpt fokus på at understøtte en høj kvalitet i
socialrådgivernes arbejde med de udsatte børn og unge. Der er således afsat 30 mio.
kr. årligt til efteruddannelse af sagsbehandlere og ledere på børneområdet med en
diplomuddannelse, en masteruddannelse og et kursuskatalog på netop de områder,
hvor vi ved, at der kan være udfordringer i praksis.
Derudover kan kommunerne til brug for deres kontinuerlige indsats for at styrke og
udvikle den faglige kvalitet i arbejdet med de udsatte børn og unge bede om hjælp fra
bl.a. Socialstyrelsen, Task Forcen og Ankestyrelsen.
Dette fokus er vigtigt, for det er en helt grundlæggende forudsætning for at lykkes med
indsatsen over for de udsatte børn og unge, at vi har fagligt dygtige og kompetente
socialrådgivere ude i kommunerne.
Med venlig hilsen
Mai Mercado