Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 05-09-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1706102
Dok. nr.: 421751
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 28. august 2017 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1450 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1450:
”Hvad
er ministerens kommentar til den seneste undersøgelse fra Ældresagen, der
efterlyser kontinuitet i ældreplejen, og giver det ministeren og regeringen anledning
til at arbejde videre med større kontinuitet i plejen f.eks. via brugen af faste teams i
ældreplejen?”
Svar:
Jeg er bekendt med, at Ældre Sagen den 23. august 2017 har offentliggjort en nyhed,
hvor organisationen på baggrund af en undersøgelse foreslår, at det er faste, kendte
ansigter, der skal passe og pleje ældre. Ældre Sagen fremhæver, at faste teams øger
tryghed og tillid hos de ældre og henviser til, at faste teams mindsker risikoen for fejl,
giver bedre mulighed for, at personalet kan følge med i borgernes helbred og funkti-
onsevne og giver øget mulighed for, at personalet griber ind i tide ved svækkelse og
sygdom.
Vi har den seneste tid ad flere omgange i Folketinget drøftet spørgsmålet om indfø-
relse af faste teams i hjemmeplejen, og jeg vil igen fremhæve, at jeg har meget stor
forståelse for, at borgere der modtager hjemmepleje, har ønske om, at der kommer
så få forskellige medarbejdere i hjemmet som overhovedet muligt.
Og jeg anerkender fuldt ud, at tilrettelæggelsen af hjemmeplejen
–
herunder borger-
nes egen indflydelse på hjælpen og antallet af forskellige hjælpere i hjemmet
–
har
stor betydning for borgerens oplevelse af kvalitet i hjemmeplejen.
Kvalitet i ældreplejen
–
herunder tryghed og værdighed
–
er helt afgørende for mig.
Færrest mulig forskellige medarbejdere i borgerens hjem er altid at foretrække og
bør efter min opfattelse være et helt naturligt mål for både kommunale og private le-
verandører af hjemmepleje.
Men et mål om færrest mulig forskellige medarbejdere i hjemmet må nødvendigvis
ses i forhold til ønsket om en indsats af høj faglig kvalitet. Det er vigtigt, at de medar-
bejdere, der kommer i borgernes hjem, har de rette faglige kompetencer til at løse de
meget forskellige typer af opgaver, der er.
Jeg forventer derfor, at man i kommunerne er meget opmærksomme på, hvordan
man bedst muligt tilrettelægger opgaven, så der både tages hensyn til den enkelte
borger og behovet for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opgaven.