S 1443 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1443: Hvorfor er udkastet til forslag til databeskyttelsesloven ikke blevet sendt i høring hos de organisationer, der beskæftiger sig med børns vilkår, rettigheder m.m., og vil ministeren forlænge høringsfristen og sende udkastet i høring hos disse organisationer?

Retsudvalget 2016-17
S 1443
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. august 2017

Databeskyttelseskontoret

Nanna Due Binø

2017-0033-0915

2400555

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1443, som medlem af Folke-

tinget Carolina Magdalene Maier (ALT) har stillet til justitsministeren den

23. august 2017.

Søren Pape Poulsen

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

S 1443 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1443: Hvorfor er udkastet til forslag til databeskyttelsesloven ikke blevet sendt i høring hos de organisationer, der beskæftiger sig med børns vilkår, rettigheder m.m., og vil ministeren forlænge høringsfristen og sende udkastet i høring hos disse organisationer?

Spørgsmål nr. S 1443 fra medlem af Folketinget Carolina Magdalene

Maier (ALT):

”Hvorfor

er udkastet til forslag til databeskyttelsesloven ikke

blevet sendt i høring hos de organisationer, der beskæftiger sig

med børns vilkår, rettigheder m.m., og vil ministeren forlænge

høringsfristen og sende udkastet i høring hos disse organisatio-

ner?”

Svar:

Justitsministeriet sendte den 7. juli 2017 forslag til ny databeskyttelseslov,

der skal supplere databeskyttelsesforordningen, i høring. Databeskyttelses-

loven skal erstatte den gældende persondatalov. Høringsfristen udløb den

22. august 2017, og der har således været tale om en ekstraordinær lang

høringsperiode. Lovforslaget blev sendt i høring hos en lang række myn-

digheder og organisationer mv.

–

i alt ca. 120 plus samtlige kommuner,

regioner og byretter. Desuden er lovforslaget blevet gjort tilgængelig på

Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk), således at alle interesserede

har kunnet give deres bemærkninger til lovforslaget. Det bemærkes i den

forbindelse, at lovforslaget dækker samtlige livsområder med undtagelse

af de retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Høringen over lovforslaget har trukket betydelig opmærksomhed hen over

sommeren, og Justitsministeriet har modtaget ca. 75 høringssvar, herunder

fra en række parter, der ikke stod opført på høringslisten. Ministeriet har

bl.a. modtaget høringssvar fra Red Barnet.

Der har således været tale om en åben høring, hvor alle myndigheder og

organisationer mv. har kunnet komme med forslag og overvejelser vedrø-

rende lovforslaget.

Databeskyttelsesforordningen indeholder regler for samtykke til børns

færden på internettet i forbindelse med informationssamfundstjenester

direkte til børn. Der gælder ikke sådanne regler i dag. EU-landene har mu-

lighed for ved lov at fastsætte en aldersgrænse på mellem 13 og 16 år for,

hvornår samtykke fra forældremyndighedsindehaveren ikke er nødvendig.

Justitsministeriet har i lovforslaget, der er sendt i høring, lagt op til en al-

dersgrænse på 13 år. Som også anført i lovforslaget, har ministeriet herved

lagt vægt på, at børn i Danmark i høj grad er medievante. Adgang til in-

formation via søgemaskiner og deltagelse i online aktiviteter har stor sam-

fundsmæssig og social betydning for børn og unge. Aktiviteter i denne

sammenhæng er med til at skabe og fastholde kontakt med kammerater,

deltage i forskellige diskussionsfora, søge information til skolearbejde,

spille spil, se film og lytte til musik.

En høj aldersgrænse for, hvornår et barn gyldigt kan give samtykke til be-

handling af personoplysninger kan føre til, at børn og unge udelukkes fra

informationssamfundstjenester, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke

vil give samtykke til behandling af personoplysninger. Denne uønskede

effekt må opvejes imod den integritetsbeskyttelse, som en høj aldersgræn-

se måtte give. Man kunne også forestille sig, at en høj aldersgrænse ville

medføre, at børn og unge ved brug af informationssamfundstjenester udgi-

ver sig for at være ældre, end de rent faktisk er. Der kan også peges på, at

børn og unge gennem databeskyttelsesforordningen og gennem lovforsla-

gets bestemmelser

–

uanset et krav om samtykke fra forældremyndigheds-

indehaverne

–

ydes en integritetsbeskyttelse.

Samlet set er det derfor Justitsministeriets vurdering, at der ikke bør gælde

en høj aldersgrænse for børns samtykke i forbindelse med udbud af infor-

mationssamfundstjenester.

Justitsministeriet har derfor i forbindelse med høringen foreslået, at der

fastsættes den laveste aldersgrænse, som forordningen tillader.

Det bemærkes, at man også i Sverige og Norge på nuværende tidspunkt

påtænker at indføre en aldersgrænse på 13 år.

Endelig bemærkes, at den aldersgrænse, der fastsættes i Danmark, vil gæl-

de for dataansvarlige, der er etableret i Danmark, jf. lovforslagets § 4. Den

vil ikke gælde for tjenester fra andre EU-lande, der benyttes af unge i

Danmark.