Forsvarsudvalget 2016-17
S 1390
Offentligt
1778039_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
18. juli 2017
FORSVARSMINISTEREN
Medlem af Folketinget Bruno Jerup (EL) har den 10. juli 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
S 1390 til forsvarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1390:
”Er
ministeren bekendt med, at FE systematisk har brudt loven, jf. det, som fremgår af års-
rapporten for 2016 fra TET om, at FE systematisk lavede ulovlige elektroniske søgninger på
personer hjemmehørende i Danmark?”
Svar:
Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der bl.a. fører
tilsyn med, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) behandler oplysninger om i Danmark
hjemmehørende fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med lovgivningen.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver en årlig redegørelse om dets virksomhed ved-
rørende FE til forsvarsministeren. Sigtet med redegørelsen er at give en generel information
om karakteren af det tilsyn, der udøves vedrørende tjenesten. Redegørelsen forelægges
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne og offentliggøres.
Af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelse for 2016 fremgår, at FE generelt
set har efterlevet FE-lovens bestemmelser, men at tilsynet i forbindelse med stikprøvekon-
troller har konstateret, at FE i nogle af de udtagne stikprøver uberettiget har søgt på i Dan-
mark hjemmehørende personer i allerede indhentet rådata.
Jeg er meget tilfreds med, at FE bl.a. på baggrund af tilsynets kontrol allerede har gennem-
ført en række tiltag, der fremadrettet skal medvirke til at holde antallet af utilsigtede fejl-
søgninger på i Danmark hjemmehørende personer på et minimum.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
S 1390 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1390: Er ministeren bekendt med, at FE systematisk har brudt loven, jf. det, som fremgår af årsrapporten for 2016 fra TET om, at FE systematisk lavede ulovlige elektroniske søgninger på personer hjemmehørende i Danmark?
For god ordens skyld skal det nævnes, at nærmere oplysninger om FE’s efterretningsmæs-
sige virksomhed er klassificerede. Oplysninger af den omhandlede karakter giver regerin-
gen, såfremt det måtte være aktuelt, til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjene-
sterne.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen