Udenrigsudvalget 2016-17
S 137
Offentligt
1686369_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 137 af
27. oktober 2016 til udenrigsministeren stil-
let af Kenneth Kristensen Berth (DF).
§ 20-spørgsmål nr. S 137:
Hvad er baggrunden for, at regeringen ikke har villet udnytte det forhold, at Storbritannien og
Danmark pr. 1. maj 2017 står i samme situation, for så vidt angår spørgsmålet om det overstats-
lige Europol, idet Storbritannien ikke agter at benytte landets mulighed for at tilvælge et over-
statsligt Europol, ved eksempelvis at forhandle sammen med Storbritannien om en ordning,
under hvilken Storbritannien og Danmark kan forblive tilknyttet Europol?
Svar:
Danmark og Storbritannien står ikke i samme situation, når det kommer til Europol. For det
første er der den helt grundlæggende forskel, at Danmark ønsker at blive i EU og fasholde den
tættest mulige tilknytning til Europol, mens Storbritannien er på vej ud af den Europæiske Uni-
on. Det giver selvsagt to vidt forskellige forhandlingspositioner.
For det andet er det regeringens forståelse, at den britiske regering endnu ikke har taget stilling
til, hvorvidt Storbritannien vil gøre brug af tilvalgsordningen med henblik på at tilvælge den nye
Europol-forordning. Den mulighed har Danmark som følge af folkeafstemningsresultatet den
3. december 2015 som bekendt ikke.
For det tredje kan Storbritannien – selv efter den 1. maj 2017 og så længe Storbritannien ikke
har forladt den Europæiske Union – bruge sin tilvalgsordning til at tilvælge Europol. Juridisk er
der ikke noget til hinder herfor.
For det fjerde kan Danmarks og Storbritanniens situation – efter britisk udtræden af EU – ikke
sammenlignes, når det kommer til Europol. Storbritannien vil stå helt uden for EU, mens
Danmark er et EU-medlemsland.
Sidst men ikke mindst har EU27-kredsen besluttet, at EU ikke vil forhandle med Storbritanni-
en, før Storbritannien har aktiveret artikel 50. Storbritannien kan således ikke på nuværende
tidspunkt forhandle om deres tilknytning til Europol efter landets udtræden af EU. Det er ikke i
Danmarks interesse passivt at afvente afklaring af de britiske forhold. Danmark har behov for
en afklaring inden årets udgang af muligheden for en aftale, der sikrer Danmark den tættest
mulige tilknytning til Europol.