Tak for det svar.
Man skal jo altid give regeringen en mulighed for at forbedre sig selv.
Og det var sådan set indgangsbønnen ved det her spørgsmål:
Altså at hvis man lige pludselig skifter mening og bliver klogere og går ind for permanent grænsekontrol, så skal man jo have muligheden for at sige det fra starten af.
Men jeg vil egentlig tage udgangspunkt et lidt andet sted og komme med et citat:
Det her bliver den sidste forlængelse, jeg gentager, det bliver den sidste forlængelse.
Det er altså sagt af en Dimitris Avramopoulos, tror jeg han hedder – det er ret godt ramt, håber jeg – som er kommissær for bl.a.
grænser.
Det er en græsk kommissær, og det er jo så en henvisning til, at grænsekontrollen rundtomkring i Europa her inden for de næste 6 måneder skal bringes til ophør, hvis det står til Europa-Kommissionen.
Et eller andet sted smerter det mig jo, at der skal sidde en eller anden græker nede i Bruxelles og bestemme, om vi må have danske politibetjente stående på grænsen til Tyskland.
Altså, det må godt nok være os selv, der skal bestemme det.
Det skal de ikke komme og belære os om.
Det er møntet på den situation, at der står et EU-system, som siger:
Inden for 6 måneder skal I altså stoppe med det her, I har gang i, I skal stoppe med at bestemme, hvad I gør ved jeres egne grænser og jeres eget land.
Der skal vi nok bestemme for jer.
Altså, hvad gør regeringen, hvis den situation pludselig opstår, at Europa-Kommissionen siger, at man ikke bare raslede med sablen, men det var fuldstændig oprigtigt ment, og nu skal I til at holde op med det?
Vil regeringen så lytte til sit parlamentariske grundlag – der jo er meget klare i spyttet, må man sige – altså lytte til os, eller vil man ligge under for en eller anden græsk EU-kommissær?