Spm. nr. S 1176

5) Til finansministeren af:

Jesper Petersen (S) :

Hvorfor afviste regeringen og dens aftalepartnere i forbindelse med finansloven for 2017 at tilføre midler til at styrke SKATs indsatsområder og gjorde investeringsplanen for SKAT fra november 2016 ganske utilstrækkelig i forhold til at mindske tabet af skatteindtægter?

Værsgo at komme med en oplæsning.

Spm. nr. S 1176

5) Til finansministeren af:

Jesper Petersen (S) :

Hvorfor afviste regeringen og dens aftalepartnere i forbindelse med finansloven for 2017 at tilføre midler til at styrke SKATs indsatsområder og gjorde investeringsplanen for SKAT fra november 2016 ganske utilstrækkelig i forhold til at mindske tabet af skatteindtægter?

Værsgo at komme med en oplæsning.

Tak for det. Hvorfor afviste regeringen og dens aftalepartnere i forbindelse med finansloven for 2017 at tilføre midler til at styrke SKATs indsatsområder og gjorde investeringsplanen for SKAT fra november 2016 ganske utilstrækkelig i forhold til at mindske tabet af skatteindtægter?

Værsgo til ministeren.

Jeg er allerførst glad for, at der var nogle partier, der tog ansvar for at tilføre SKAT nogle midler. Det var jo de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti, der i finanslovsaftalen vendte den trend, der havde været i flere år, inklusive i de år, hvor hr. Jesper Petersens parti, eller må jeg sige partier, var en del af regeringen eller var regeringens støtteparti. Ja, der var det sådan, at der blev færre og færre medarbejdere i SKAT. For i 2015 kom planen for, hvordan man skulle genoprette SKAT, og med finanslovsaftalen for 2017 blev der tilført flere penge og ansat flere mennesker. Det blev gjort på nogle prioriterede områder, hvor der var det største behov. Det betød, at det var målrettet ejendomsområdet, inddrivelsesområdet og toldområdet – et toldområde, som den tidligere regering vidste der var udfordringer omkring, men som man valgte at udskyde til senere, valgte at skubbe problemet foran sig, sådan at det blev nu her med den finanslov, der gælder for i år, at man rent faktisk fik taget fat.

For det er nemlig sådan, at for første gang i en meget lang årrække blev der med finansloven for i år tilført SKAT flere ressourcer, og der blev ansat 1.000 mennesker mere til at hjælpe med at rette op på den store opgave, der er med at finansiere det velfærdssamfund, vi ønsker i Danmark. Det synes jeg er glimrende. Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at der bliver ansat flere mennesker. Jeg synes, det er rigtig godt, at man får lavet en plan, som ikke bare er for indeværende år, men som rækker frem over 2018 og 2019, for at tilføre SKAT nogle flere ressourcer og for at sikre, at vi har muligheden for at rette op på de udfordringer, vi står med, i form af en række områder, der bare blev skubbet frem, som den daværende regering gjorde det på f.eks. toldområdet.

Værsgo. Så er det spørgeren.

Tak for det. Jeg ved ikke, om det er på grund af det tidligere spørgsmål, men finansministeren er lidt oppe at køre, kan jeg godt mærke, og det er okay. Jeg synes bare, det ville være supergodt at få svaret på det spørgsmål, jeg stillede, nemlig hvorfor man afviste at tilføre midler til de indsatsområder, som er nødlidende i skattevæsenet, og som betyder, at der hvert år er et tab på konservativt skønnet 25 mia. kr. i skatteindtægter.

Det er jo en udvikling, som er startet tilbage fra den tid, hvor finansministeren var skatteminister, og andre er kommet til siden og gjorde ikke nok for at rette op på de problemer, som stammede fra finansministerens tid som skatteminister. Det er jeg helt enig i man ikke gjorde. Men det, vi forhandlede i efteråret, var en plan om at gøre mere for inddrivelsen og ejendomsvurderingerne, hvilket var fuldstændig nødvendigt at gøre. Derfor var det rigtigt at gøre det, og vi indgik i den aftale. Men i de forhandlinger blev vi blankt afvist, hvad angår vores krav om også at ville gøre noget ved den serie af områder i SKAT, hvor pengene ikke kommer ind, som de burde; hvor lovlydige virksomheder er udsat for konkurrence fra nogle, der konkurrerer på ikke at betale den rigtige skat i stedet for at være dygtige til at drive forretning; og hvor almindelige mennesker, der betaler, hvad de skal, kan opleve, at SKAT ikke kan sørge for, at andre kommer til at betale det, de skal.

Det nægtede regeringen dengang at gøre noget ved, og det var faktisk det, jeg spurgte om. Hvorfor ville man ikke i de forhandlinger være med til at styrke SKATs indsatsområder, men afviste os blankt i det krav?

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, at hr. Jesper Petersen skal tage en snak med sin kollega hr. Benny Engelbrecht om, at jeg altid er i så godt humør, når jeg står og svarer på spørgsmål. Så det er ikke spørgsmålet eller spørgeren – men jeg er altid i godt humør, når jeg står hernede, for det er dejligt at få lov til at fortælle, hvad det er, man gør. Og vi tilførte 1.000 mand ekstra. Vi tilførte flere midler til SKAT. Vi gjorde det på de områder, som var mest nødlidende. Vi gjorde det i forhold til ejendomsvurderingen, vi gjorde det i forhold til inddrivelsen, vi gjorde det i forhold til toldområdet. Det er der, vi har set den største udfordring.

Så er det sådan, at ved at gøre det, får man også mulighed for at tilføre midler til den basale drift af SKAT. Og vi overlader det til SKATs ledelse at træffe beslutning om, hvorledes man vælger at prioritere de midler. Hvis spørgeren ønsker at have en diskussion om, hvordan SKAT tilrettelægger sit arbejde, vil jeg meget gerne henvise til, at det kan man få en god diskussion med skatteministeren om. Hvis man har et spørgsmål om, hvilken regering der har tilført flest midler i nyere tid, flere nye ekstra midler til SKAT, så bare spørg finansministeren. For jeg kan sagtens stå på mål for, altså at den finanslov, vi har for 2017, er den første i en årrække, hvor SKAT får tilført ekstra midler.

Værsgo til spørgeren.

Det gør SKAT, og det er tvingende nødvendigt at få rettet op på de ting, som er foregået, hvor vi var for dårlige til at rette op, mens der var den regering, der var, fra 2011 til 2015, men hvor problemerne jo stammer tilbage fra finansministerens tid. Det her er egentlig historik, men derfor er det også så udmærket, at han nu er blevet finansminister. Jeg ved ikke, om ministeren kan huske det. Jeg tror at pladsen var lige på en række længere tilbage og tre pladser derovre. Jeg stod her, og finansministeren stod derovre og var skatteminister dengang, og han sagde igen og igen, når vi stod her og diskuterede, at der var rigeligt med ressourcer i skattevæsenet. Inddrivelsessystemet ville også komme til at fungere, men det skete jo bare ikke. Tværtimod står vi nu med en kæmpe misere. Den har vi et fælles ansvar for at rette op på, men finansministeren har ikke villet afsætte midler til at styrke SKATs indsatsområder. Vil det ske på den kommende finanslov?

Værsgo til ministeren.

På den kommende finanslov vil vi fortsætte den trend, som den nuværende regering har startet, nemlig tilføre SKAT flere ressourcer. Jeg kan godt huske ikke bare spørgerens frisure, men også en lang række spørgsmål, der blev stillet. Men jeg kan huske mere end det. Jeg kan huske, at den daværende skatteminister og daværende partifælle til spørgeren, hr. Holger K. Nielsen, i et samråd den 6. juni 2013 sagde:

Det har været vores vurdering, at vi er i stand til at klare de opgaver, der skal klares, med de ressourcer, vi kører med nu.

Det var altså den daværende regerings klare opfattelse, at man kunne klare de opgaver, SKAT havde, med de ressourcer, der var. Og alligevel bliver der nu tegnet et billede af, at alle problemer, der er i øjeblikket i skattevæsenet, stammer fra før februar måned 2010. Det holder altså ikke helt. Men lad os nu endelig kigge på, hvad det er, der fremadrettet skal ske. Ja, så skal der tilføres nogle flere ressourcer. Der skal også tilføres nogle ressourcer til den basale drift, og der skal ansættes nogle mennesker i den kommende tid.

Værsgo, sidste spørgsmål.

Joh, men spørgsmålet er, om det alene handler om den aftale, der blev indgået i efteråret, i november 2016, hvor jeg var i lokalet, men det var finansministeren ikke. Det, der blokerede for, at vi også kunne styrke de indsatsområder, hvor man ved staten hvert år går glip af omtrent 25 mia. kr. i tabte skatteindtægter, var, at kassen var lukket ovre hos finansministeren. De penge skulle bruges på at lette skatten på en række punkter. Vi ville gerne have, at vi sørgede for at få de skatteindtægter ind, som bør komme ind til fællesskabet, så man behandler folk rimeligt, når de betaler deres skat – altså at andre så kommer til at gøre det samme. Det ville finansministeren ikke være med til, det ville regeringen ikke være med til. Vi synes, det er glimrende, at man tilfører midler til de allermest nødlidende områder. Jeg ved nærmest ikke, om man fortjener tak, for der var ikke andet at gøre. Men når vi nu er kommet med et omfattende udspil til, hvordan vi styrker indsatsområderne, kan vi så regne med, at de områder bliver tilført midler næste år i modsætning til den afvisning, vi mødte sidste år?

Sidste svar, værsgo.

Det er jo sådan, at der er et mønster i det her. Når hr. Jesper Petersen er i opposition, vil han gerne tilføre SKAT flere ressourcer, og når hr. Jesper Petersen er i regering, er han tilfreds med de ressourcer, der er. Det er jo sådan rimelig klart ud fra de spørgsmål, der har været undervejs. Vi tilfører SKAT flere ressourcer. Det gør vi i år. Vi tilfører også SKAT flere ressourcer næste år. De ressourcer skal bruges der, hvor SKAT vurderer, at der er mest behov for flere ressourcer. Ud over det rammebeløb, der er afsat, skal jeg ikke blande mig i, hvordan SKAT og Skatteministeriet vælger at prioritere ressourcerne. Hvis man i SKAT vælger at sige, at deres mest nødlidende område er kontrol, eller at deres mest nødlidende område er motor, eller at deres mest nødlidende område er inddrivelse, så synes jeg, det er klogt at lytte til, hvad medarbejderne i SKAT siger. Det vil jeg gøre. Det håber jeg også at oppositionen vil gøre.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål til finansministeren er af hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet, og der er en medspørger, fru Lea Wermelin.