Spm. nr. S 1172

3) Til finansministeren af:

Rune Lund (EL) :

Ministeren bedes oplyse: Hvad er Finansministeriets tilgang til, at der benyttes en businesscasetilgang i forhold til at ansætte flere folk i SKAT?

Værsgo til oplæsning.

Spørgsmålet lyder: Ministeren bedes oplyse: Hvad er Finansministeriets tilgang til, at der benyttes en businesstilgang i forhold til at ansætte flere folk i SKAT?

Værsgo.

Finansministeriets holdning er, at der ikke ligger noget konkret grundlag for, at man kan lave en businesscasemodel. Man kan spørge, hvad gevinsten ved en bestemt ekstra ansættelse i enten SKAT eller et andet sted konkret er i forhold til det. Man kan spørge: Hvad er det, SKAT gør? SKAT gør jo det, at de tager en risikobaseret tilgang. Det betyder, at i princippet skal den første medarbejder i SKAT tage sig af de sager, hvor man mener der er størst sandsynlighed for, at der sker fejl, skatteunddragelse eller svig, eller at nogen på anden måde forsøger at undgå at betale den skat, som lovgivningen tilskriver. Den næste medarbejder skal så tage det, der er næstmest udsat osv. osv. Det betyder, at man ikke bare kan lave en gennemsnitsbetragtning om, hvad det gennemsnitlige provenu pr. medarbejder, man har i dag, er, og så sige, at det kan man også få fremadrettet.

En anden tilgang kunne så være at spørge, hvad det er, man får ud af et konkret projekt, hvor en medarbejder er ansat. Men ideen i SKAT har jo været, at man har skullet ændre på lovgivningen, på automatiske indberetninger, således at man undgår, at der er problemer. Vi kan sagtens have en diskussion om, hvorvidt det har opfyldt de ønsker, vi har haft, hele vejen igennem. Men tilgangen har jo været, at i stedet for at kontrollere sig ud af fejl skulle man lave systemer, der gjorde, at der ikke skete fejl. Altså, med stadig mere automatisk indberetning har stadig flere danskere egentlig behov for at ændre deres skatteoplysninger, inden SKAT kan lave en årsopgørelse. Der er mulighed for at låse felter, sådan at man godt kan lave en indberetning selv, men hvis den indberetning, man laver, er ekstraordinært stor eller andet, ja, så skal SKAT kontrollere den, inden den bliver godkendt. Dermed har man fået systemer, der gør, at der er mindre og mindre, der for almindelige lønmodtagere f.eks. kan indberettes forkert, enten fordi det er automatisk, eller fordi deres indberetninger, hvis de stikker særligt ud, kontrolleres manuelt eller systematisk igennem SKAT. Derfor er der problemer med at lave en sådan businesscasetilgang, som spørgeren spørger til.

Værsgo. Spørgeren.

Jeg spørger jo, fordi jeg mener, det er nødvendigt at ansætte endnu flere folk i SKAT. I dag er der ca. 7.000 ansatte i skattevæsenet. Med den plan, som regeringen har fremlagt, og som Enhedslisten støtter, vil der være ca. 8.000 ansatte i skattevæsenet i 2020. Vi foreslår, at vi ansætter 1.000 ekstra til skattekontrollen, så vi kommer op på 9.000 i 2020, og vi foreslår faktisk, at vi yderligere ansætter 1.000 i inddrivelse, sådan at vi i alt kommer op på 10.000 ansatte i 2020. For vi kan se, at det har været helt katastrofalt, at der i 2005 var ca. 11.500 ansatte i SKAT, mens der i 2015 var ca. 6.500 ansatte. Det var 5.000 stillinger, der blev nedlagt, og vi har set, at det måske er den dyreste besparelse i danmarkshistorien. Pengene fosser ganske enkelt ud af statskassen.

Derfor synes jeg, det er relevant, når man ser på fortidens fejl, at man ser på, hvad man kan gøre bedre fremadrettet. Der kan vi jo se, at en lang række kontrolprojekter viser, at skattemedarbejdere tjener deres løn ind mange gange. Så, finansminister, som sidder på pengekassen i det her land: Skulle vi dog ikke lave en fornuftig investering i SKAT og ansætte mange flere medarbejdere? Enhedslisten foreslår 10.000. For det har jo vist sig igennem historien, også da finansministeren selv var skatteminister, at vi ganske enkelt ikke har råd til at lade være med at ansætte flere folk i SKAT. Det har kostet de danske borgere milliarder af kroner – pengene er fosset ud af statskassen, fordi der er blevet nedlagt tusindvis af stillinger i SKAT.

Så er det finansministeren. Værsgo.

Jeg er sådan set glad for, at spørgeren starter med at anerkende, at regeringen rent faktisk gør noget ved problemet. Det er sådan, at regeringen med den plan, der blev lagt frem i 2015 og blev finansieret med finanslovsaftalen for 2017, rent faktisk ansætter flere folk i SKAT. Der skal ansættes 1.000 mennesker mere, det er ganske korrekt, og det skal der på en lang række prioriterede områder, hvor man går ind og kigger på, hvordan vi kan løfte og forbedre den indsats, der er. Så når spørgeren har det udgangspunkt, at vi bør gøre noget for at rette op på det arbejde, der gøres i SKAT, så er man sådan set et halvt år bagud. For for et halvt år siden var der en ansvarlig kreds af partier, der gik ind og tog ansvar for, at SKAT rent faktisk får tilført flere penge og dermed har mulighed for at ansætte flere medarbejdere.

Spørgeren.

Jeg kan bekræfte, at der var en kreds af partier, som satte sig sammen uden at invitere alle med, men som heldigvis blev enige om meget af det, Enhedslisten sammen med Alternativet fremlagde i vores plan for SKAT fra marts 2016. Det glæder os meget, og vi bakker planen utrolig meget op.

Men jeg synes lidt, det er et problem, når skatteministeren her i dag ikke kan gå videre og se, at der er en fornuft i, at man ansætter endnu flere folk i SKAT, fordi det simpelt hen ikke kan betale sig at lade være. Hvis vi nu tager udgangspunkt i et kontrolprojekt, som vedrører det, der hedder negativ moms, altså hvor SKAT betaler moms tilbage, kan vi jo se på baggrund af et spørgsmål, som jeg har stillet, at hver medarbejder i månederne januar-september 2016 hver hev 42 mio. kr. hjem, efter at deres løn var betalt. Det må da være en businesscase, der batter. Vi kan ansætte flere folk og få flere penge i statskassen.

Værsgo, finansministeren.

Man har da yderligere behov for at gå ind og se på, hvordan man kan ændre reglerne for negativ moms, sådan at de ikke misbruges. Altså, det at man ser, at der et problem, og så bare sætter folk til at rette op på problemet i stedet for sætte dem til at løse det, er den forkerte tilgang til det. Det er forkert at sige, at vi skal have flere folk til efterfølgende at kontrollere tingene, hvis der er mulighed for at ændre reglerne for negativ moms, sådan at problemet ikke opstår. Det er jo der, hvor Enhedslisten tager fejl, hvis de tror, at den eneste løsning på det her er at ansætte flere mennesker i SKAT. Det er en del af løsningen, ja.

Det er også derfor, at regeringen har tilført SKAT flere ressourcer, både på finansloven for i år og på finansloven for næste år, og planlægger yderligere en tilførelse i både 2019 og 2020, sådan at vi kan få rettet op på det. Men der er jo rigtig mange dygtige mennesker i SKAT, der netop sidder og arbejder og knokler hårdt med det her for at sikre, at man lukker problemer i stedet for bare at rette dem op efterfølgende.

Spørgeren for sit sidste spørgsmål.

Men der er også brug for at rette op på tingene, og jeg er meget ked af, at det tilsyneladende virker, som om finansministeren ikke har lært af historiens fejl, for det var et problem, at man ikke ansætte nok i SKAT, det var et problem, at der blev nedlagt tusindvis af stillinger i SKAT. Hvis vi tager og kigger på den negative moms, kan vi jo se, hvordan udbetalingerne er steget koloenormt bare fra 2009 til 2015. De er steget med 68 pct. fra 139 mia. kr. i 2009 til 235 mia. kr. i 2015, og kun 2 pct. af udbetalingerne bliver kontrolleret, og hver medarbejder, der sidder på området, hiver 42. mio. kr. hjem i månederne fra januar til september 2016. Undskyld mig, men viser det ikke, at vi bør gøre op med historiens fejltagelser og altså ikke bare lade stå til, men simpelt hen ansætte nogle flere?

Tak, ministeren skal svare på det sidste spørgsmål.

Jeg skal gerne undskylde Enhedslisten, at de har den indstilling, at man i stedet for at løse problemet skal blive ved med at rette det op. Hvis der er et problem i skattelovgivningen, der gør, at der er mange kontroller, er det min opfattelse, at det grundlæggende er noget i lovgivningen eller i vejledningerne eller systemindretningen, man bør ændre i stedet for at fortsætte med at rette op på det. Det svarer til, at man i en båd med hul i bunden bliver ved med at hælde vand ud i stedet for at sætte en prop i hullet, så vandet ikke kommer ind.

Hvis problemet med negativ moms er, at der er meget, der skal kontrolleres, så er der jo den tilgang, at man kan ændre reglerne, således at der bliver færre problemer og mindre at rette, og det er en smartere løsning end at blive ved med at ansætte. Men det ændrer ikke ved det, at denne regering grundlæggende set har tilført SKAT flere ressourcer og flere personer med henblik på at rette op på de problemer, der er.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til finansministeren af hr. Rune Lund, Enhedslisten.