Spm. nr. S 1095

19) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL) :

Hvorfor vil ministeren forringe bygningsreglementet og fratage handicappede og gangbesværede nem adgang til nye huse?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvorfor vil ministeren forringe bygningsreglementet og fratage handicappede og gangbesværede nem adgang til nye huse?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er regeringens klare politik, at vi skal bygge for alle, når vi opfører nybyggeri, hvor alle færdes. Det gælder f.eks. offentlige bygninger, større boligbyggerier, hoteller, svømmehaller, konferencecentre og andre publikumssteder. For de steder mener jeg faktisk vi kan blive bedre til at bygge på en inkluderende måde, således at f.eks. personer med handicap har lige adgang til bygningerne. Derfor har jeg også annonceret, at jeg vil fremme tilgængelighed i større bygninger. Jeg har konkret bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at lave et oplæg til en samlet tiltagsspakke, som overordnet skal bestå af tre indsatsområder.

Det er for det første en styrket vejledningsindsats over for rådgivere og bygherrer om tilgængelighedskravene, for det andet et særskilt fokus på tilgængelighed i kommunernes tilsyn med byggeri og for det tredje en undersøgelse af, om vi bør indføre et krav om tilgængelighedsstrategi for større bygninger, f.eks. hoteller, bygninger med offentlige badefaciliteter, publikumssteder og konferencecentre.

Med hensyn til de fritliggende enfamilieshuse, dvs. parcelhuse, er det korrekt, at jeg gerne vil fjerne kravet om niveaufri adgang. Det er der flere gode grunde til. Først mener jeg helt principielt, at når vi opfører nyt byggeri, skal vi bygge til dem, der skal bo og færdes der. I langt de fleste parcelhuse bor der ikke personer med handicap, som har behov for niveaufri adgang. På trods af det pålægger vi alle boligejere en væsentlig merudgift ved at skulle bygge med niveaufri adgang, og lige så væsentligt begrænser vi den enkelte boligejers mulighed for at bestemme, hvordan vedkommende ønsker at udforme sit hus.

Derudover er de eksisterende regler ikke hensigtsmæssige og velfungerende, da der ikke er krav om niveaufri adgang på grunden og frem til huset, men kun ved selve indgangsdørene. Reglerne sikrer dermed ikke en reel tilgængelighed.

Reglerne i bygningsreglementet skal være fornuftige og rimelige, og som i al anden lovgivning og politik synes jeg, at vi skal fokusere vores indsats og regler, så de hjælper der, hvor der er et reelt behov, så vi bruger vores fælles penge mest fornuftigt, og så vi ikke pålægger landets borgere en merudgift og en restriktion, som langt de fleste med god grund ikke kan se meningen med.

Spørgeren.

Tak. Jeg kunne forstå på ministeren, at ministeren godt kunne se, at bygningsreglementet kunne være bedre, så der sådan set blev sikret en endnu bedre tilgængelighed til enfamilieshuse. Jeg synes da, det ville være meget ædelt, hvis det var sådan, at ministeren så havde lavet et forslag til forbedringer af bygningsreglementet, sådan at tilgængelighed i højere grad kunne sikres. Det havde sådan set været det bedste ændringsforslag, synes jeg.

Vi har nogle forpligtelser i Danmark i forhold til handicapkonventionen for at arbejde for fremadrettet at sikre, at der bliver en forbedret tilgængelighed. Vi ser, at vi har en befolkning, som bliver ældre og ældre; vi har en befolkning, hvor det at bo i et parcelhus, et enfamilieshus, er meget udbredt. Vi har en eksisterende bygningsmasse, som ikke er egnet eller kan leve op til den tilgængelighed, man kunne ønske. Derfor er det jo særlig vigtigt, at vi får sikret, at de nyopførte huse er tilgængelige for den aldrende befolkning. Og jeg synes ikke, at det her kun er et spørgsmål om, hvem det er, der er bygherre på et hus og opfører det. Det er måske et hus, som en familie skal bo i i rigtig mange år, og hvor der pludselig kan indtræde en begivenhed, som gør, at en af beboerne bliver gangbesværet, bliver handicappet. Det gør, at det ville have været meget bedre at opføre et hus, som var sikret den tilgængelighed.

Jeg synes, der ligger et stort problem i det her. Hvis man laver den forringelse af bygningsreglementet, vil det medføre, at kommunerne får udgifter på et senere tidspunkt. For hvis der bor en ældre eller en, der bliver handicappet, i det hus, er kommunen forpligtet til at sørge for, at der er tilgængelighed til det hus. Det er altså billigere at lave det fra starten. Derfor synes jeg ikke, det er rimeligt, at ministeren lægger op til den her forringelse af bygningsreglementet.

Nu er det sådan, jeg ikke kan se nogen tid her – det kan jeg godt nu. Jeg har 6 sekunder igen. Jeg synes, det er væsentligt at fokusere på, hvad det er for en befolkning, vi har i Danmark, og hvad det er for nogle kommunale udgifter, vi har udsigt til, hvis man forringer bygningsreglementet.

Ministeren.

Hvis man indførte et krav om, at der også skulle være tilgængelighed hen over grunden til enfamilieshuse, ville det betyde en yderligere fordyrelse af byggeriet for ganske almindelige mennesker, der gerne vil have deres eget hus at bo i. Det synes jeg ikke er rimeligt, når vi har at gøre med huse, hvor der ikke er nogen stor sandsynlighed for, at der kommer til at bo en gangbesværet på et tidspunkt. I de fleste familieboliger bor der jo ikke gangbesværede mennesker.

Til gengæld kan man, i tilfælde af at man bliver boende og bliver gammel og bliver gangbesværet, bygge f.eks. en rampe til den tid. Og det er ikke umiddelbart dyrere, end at man bygger det fra begyndelsen. Det er ikke sådan, at det, at man forhøjer med rampe op til indgangen, bliver dyrere, fordi man gør det, i tilfælde af at der kommer en gangbesværet og bor i huset, frem for hvis man gør det fra starten. Så derfor er der ingen grund til at pålægge alle danske familier, at de skal have den fordyrelse af deres hjem, når de gerne vil bygge deres drømmehus. For man kan tage omkostningen på det tidspunkt, hvor der måtte flytte en gangbesværet person ind i huset.

Spørgeren.

Tak. Der er bare den store forskel, at hvis udgiften først tages på det tidspunkt, hvor en beboer i det hus har behovet, er det kommunen, som skal betale. Det er for mig at se en meget stor forskel. Derudover synes jeg, at det er en forkert tilgang, ministeren har, for det skulle jo gerne være sådan, at alle gæster kan komme ind i det hus. Hvad nu, hvis man har en børnefødselsdag, og der sidder et barn i kørestol? Så kan det barn ikke komme til den børnefødselsdag i det hjem, der ikke er bygget på en måde, så man kan komme ind.

En ting er, at vi har nogle forældede huse, men noget andet er, hvad vi kan arbejde med målrettet for at sikre, at de huse, vi får opført i Danmark, er tilgængelige for alle mennesker.

Ministeren.

Men det er ikke rigtigt. Man kan jo godt få et barn hen over et niveauspring på 10-20 cm eller sågar en hovedtrappe. Det kan man godt. Man kan løfte barnet og kørestolen hen over, selvfølgelig kan man det. Jeg synes simpelt hen ikke, det er rimeligt, at vi påfører ganske almindelige familier en udgift, fordi hr. Søren Egge Rasmussen har en idé om, at de skal forberede deres hjem til at få besøg af bestemte personer, når man i situationen godt kan hjælpe disse bestemte personer med at komme ind ad døren alligevel.

Jeg synes, det er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg anerkender, at det ville være godt, hvis alle steder i landet havde meget nem adgang for handicappede, men hvis omkostningen er meget stor og gevinsten ved det er meget lille, fordi vi har at gøre med bygninger, hvor der kun sjældent eller måske aldrig nogen sinde kommer gangbesværede, så anerkender jeg ikke, at det er det, man skal gøre.

Spørgerens sidste spørgsmål.

Jeg synes, det har været interessant at se debatindlæg fra Dansk Byggeri, som har opfordret til at tænke langsigtet, og som har agiteret imod den her ændring af bygningsreglementet. Jeg kunne forstå på ministeren i en tidligere debat her, at der er forskel på fejl. Der er hændelige fejl, og så kan der være ondsindede fejl. Jeg betragter det her som en ondsindet fejl, hvis det er sådan, at man vil lave et bygningsreglement, som sådan set gør, at handicappede og gangbesværede får et dårligere liv i Danmark. Så det her er en af de ondsindede fejl, som jeg håber der bliver luget ud i, når man har kigget på, hvad der er kommet ind af høringssvar – og når man skal leve op til de konventioner, Danmark har tilsluttet sig.

Ministeren.

Det er så til gengæld en sprogbrug, som jeg synes er helt ude i hegnet. Der er forskellige hensyn her. Der er på den ene side hensynet til, at familier kan bygge det hus, de gerne vil bo i, og at de kan have nogle legitime hensyn, de gerne vil tage, og så er der på den anden side hensynet til, at gangbesværede kan komme ind i alle hjem i Danmark, uden at de skal løftes op osv. Det er to modstridende hensyn, hvor man bliver nødt til på en eller anden måde at afveje det. Og jeg synes ikke, at det problem, som løses med den her del af bygningsreglementet, er så stort, at det retfærdiggør den, synes jeg, meget voldsomme indgriben i familiers ret til selv at bestemme, hvordan deres hjem skal bygges – om der skal være niveauspring mellem hus og terrasse, om der skal være niveauspring ved hoveddøren. Jeg synes simpelt hen ikke, at det er retfærdiggjort, og jeg forstår ikke, hvorfor man skal bruge ord som, at det er ondsindet, fordi nogle vægter dette hensyn anderledes, end hr. Søren Egge Rasmussen gør.

Tak for det.

Vi går over til næste spørgsmål med samme opstilling.

Tak for det. Vi går over til næste spørgsmål med samme opstilling.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)