Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
S 107
Offentligt
1680353_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 16/03337-2
Ref. Jeppe Bech Carlsen
26-10-2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 107 stillet den 18.
oktober af Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. S 107
”Mener ministeren, at regionerne med fordel kan spille en rolle i
planlægningen og udførelsen af kystsikring for at sikre mere målrettet
og effektiv kystsikring?”
Svar
Kompetencen til at gennemføre kystbeskyttelse for kyststrækninger, der berører
flere grundejere, blev ved kommunalreformen overført fra amterne til
kommunerne. Det gælder også kystbeskyttelsesforanstaltninger på tværs af
kommunegrænser. Derudover har kommunerne gennem planlovens regler
mulighed for at sikre, at der ikke opstår nye behov for kystbeskyttelse som følge
af nybyggeri.
Kommunerne har med de eksisterende regler og værktøjer mulighed for at
gennemføre omkostningseffektiv kystbeskyttelse, hvor behovet er størst. Med de
nye tiltag, der lægges op til som opfølgning på Kystanalysen, bl.a. lovforslaget
om ændring af kystbeskyttelsesloven, vil kommunernes grundlag styrkes
yderligere. Jeg håber på bred opbakning til lovforslaget om ændring af
kystbeskyttelsesloven ved de kommende forhandlinger i Folketinget.
Jeg ser ikke noget behov for, at regionerne skal spille en myndighedsrolle i
processen med at gennemføre kystbeskyttelse.
Esben Lunde Larsen
/
Merete Løvschall
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
1