Tak.
Børn skal under ingen omstændigheder blive syge af at gå i skole.
De skal udvikle sig fagligt og socialt, og de skal trives, hvilket også er folkeskolereformens formål.
Det er ikke i orden, hvis en speciallæge i børnesygdomme oplever, at flere børn mistrives og bliver syge som følge af folkeskolereformen.
Det tager jeg meget alvorligt.
Som led i reformen følges elevernes trivsel tæt gennem de obligatoriske årlige trivselsmålinger.
Resultaterne viser, at størstedelen af de danske skoleelever har det godt.
Eksempelvis svarer 1,1 pct.
af eleverne i 4.-9.
klasse »aldrig« og 3,8 pct.
svarer »sjældent« til spørgsmålet om, hvorvidt de er glade for deres skole.
Årsagerne til børns sygdom og mistrivsel kan være mange og have rødder både i og uden for skolen.
Hver eneste sag om mistrivsel er alvorlig og skal tages seriøst.
Der er steder, hvor skoler og kommuner ikke har fundet den rette balance i forhold til at sikre en god og varieret skoledag for børnene, og hvor skoledagene er blevet for lange.
Det er vigtigt, at børn fortsat kan have et godt børneliv efter skole, og derfor skal man lokalt finde balancen mellem mere faglighed og et godt fritidsliv.
Det bør kommuner og skoler gøre ved at inddrage elever og forældre.
Elever og forældre kan også altid selv tage initiativ til dialog med skolebestyrelsen og skolens ledelse med henblik på at drøfte løsningsmuligheder, som matcher de lokale ønsker og behov.
Kommuner og skoler skal give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen, så den kan imødekomme elevernes forskellige behov, f.eks.
gennem tiden til den understøttende undervisning.
Ved langvarig eller svær kronisk sygdom, hvor eleven ikke kan deltage i hele undervisningen, kan eleven have en kortere skoledag og i stedet tilbydes sygeundervisning.
Kommuner har også mere generelt mulighed for at afkorte skoledagen ved at nedskalere tiden til den understøttende undervisning for bestemte klasser mod at øge antallet af undervisningstimer med to voksne i klassen.
Jeg lægger vægt på at styrke skolernes mulighed for at finde lokale løsninger.
Vi har for nylig ændret folkeskoleloven, så der er indført krav om, at skolens leder i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår skal forelægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen, med henblik på at skolebestyrelsen kan udtale sig om skemaerne.
Loven er allerede trådt i kraft og har derfor virkning for skoleskemaerne for det kommende skoleår.
Og med det nye rammeforsøg får 50 skoler helt konkret mulighed for at afkorte skoledagen og erstatte dele af den understøttende undervisning med andre typer af faglige forløb.