Spm. nr. S 1017

12) Til beskæftigelsesministeren af:

Benny Engelbrecht (S) (medspørger: Leif Lahn Jensen (S) ) :

Når der af regeringsgrundlaget fremgår en målsætning om, at regeringen vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet, vil ministeren så på den baggrund redegøre for, hvornår han mener det er rimeligt, at en lagermedarbejder på 45 år kan forvente at træde af på pension?

Værsgo.

Tak, formand. Jeg læser spørgsmålet op: Når der af regeringsgrundlaget fremgår en målsætning om, at regeringen vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, vil ministeren så på den baggrund redegøre for, hvornår han mener det er rimeligt, at en lagermedarbejder på 45 år kan forvente at træde af og gå på pension?

Beskæftigelsesministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at regeringen, som finansministeren også tidligere her i Folketingssalen har oplyst, vil komme med et oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet senere her i foråret.

Danskerne lever længere og bliver sundere, og det skal man sådan set være glad for; faktisk er levealderen steget langt hurtigere end forventet, da vi vedtog velfærdsaftalen tilbage i 2006 og dermed levetidsindekseringen af pensionsalderen. Restlevetiden for 60-årige er steget for både ufaglærte og for personer med korte og længerevarende uddannelse, og det samme gælder beskæftigelsesfrekvensen. Derfor vil regeringen med afsæt i den tidligere regerings 2025-plan komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for alle danskere.

Jeg vil dog gerne understrege, at vi allerede i dag også har gode muligheder for tilbagetrækning. Mennesker, der er blevet nedslidt efter mange års hårdt arbejde på arbejdsmarkedet, har f.eks. mulighed for et fleksjob, hvis deres arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat. De hårdest ramte, der slet ikke har mulighed for en meningsfuld tilknytning til arbejdsmarkedet, kan få tilkendt en førtidspension. Der er også skabt en særlig enkel og hurtig ordning i form af seniorførtidspension for personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, der højst har 5 år tilbage i forhold til pensionsalderen.

Som sagt glæder jeg mig til at drøfte regeringens udspil senere, når vi fremlægger det, og der bliver der rig lejlighed til at gøre det, som mange ønsker, nemlig at diskutere, hvad omfanget af regeringens politik er.

Hr. Benny Engelbrecht.

Tak for svaret. Grunden til, at jeg har valgt at tage dette spørgsmål med til beskæftigelsesministeren, er, at jeg for nylig var på besøg på en virksomhed – virksomheden Abena i Aabenraa – og der mødte jeg en række medarbejdere og blev opmærksom på, at ministeren selv har været på besøg på virksomheden for ikke så længe siden i en anden sammenhæng for at lære af de gode erfaringer, som virksomheden har med de såkaldte igu-forløb.

Jeg blev bekendt med, at der var nogle spørgsmål, som medarbejderne havde, og som de egentlig godt kunne have tænkt sig at stille til ministeren. Et af de spørgsmål er det, som jeg har taget med i dag på vegne af Lars Jørgensen, som er 45 år, og som er lagerarbejder. Det er, fordi man taler meget om, hvor lang tid vi i grunden skal blive længere på arbejdsmarkedet, hvad det i grunden er, regeringens planer er; det er faktisk noget, der fylder utrolig meget for den almindelige medarbejder, ikke blot på Abena, men også mange andre steder.

Derfor er dette spørgsmål ganske enkelt. Nu kan ministeren så ikke svare på det, og det er selvfølgelig lidt ærgerligt for Lars Jørgensen og hans kolleger, men kunne ministeren så i det mindste give en indikation på, om ministeren selv synes, det er rimeligt, at man kommer, relativt lang tid efter vi i 2006 blev enige om rammerne for, hvordan tilbagetrækningsregimet i Danmark skulle være, og sådan sår usikkerhed om, hvor lang tid folk, som er midt i arbejdslivet, kan forvente at skulle blive? Det handler trods alt om planlægning også i forhold til den enkelte persons arbejdsliv.

Ministeren.

Det er helt rigtigt, at jeg besøgte Abena i marts måned, og mig bekendt mødte jeg ikke Lars Jørgensen, og derfor havde jeg heller ikke lejlighed til at diskutere det her tema om tilbagetrækning med Lars Jørgensen. Men det kan jeg så forstå hr. Benny Engelbrecht har haft mulighed for at gøre.

Det, jeg er glad for, er sådan set, at vi kan se, at folk lever længere, både de ufaglærte og de faglærte. Det er rigtig, rigtig godt, at folk får et længere liv, og hvordan vi så kommer til at komme med et udspil i forhold til tilbagetrækning, kan man være helt tryg ved vi vil fremlægge her i løbet af foråret, og så synes jeg jo, at det giver bedre grundlag for en diskussion, når alle elementer i det udspil er kendt, end på nuværende tidspunkt.

Hr. Benny Engelbrecht.

Men forstår ministeren den usikkerhed, det skaber?

Ministeren.

Jamen jeg er da helt opmærksom på, at der er en stor opmærksomhed på diskussionen om tilbagetrækning. Det er jo ikke mindst spørgerens eget parti, der er meget optaget af det spørgsmål. Spørgerens eget parti har jo, som finansministeren sagde tidligere i dag, én holdning, når man sidder i regering, og nogle gange en lidt anderledes holdning, når man er i opposition. Det må vi jo bare notere os, og derfor vil jeg sige, at den ansvarlighed, der før har præget Socialdemokratiet, håber jeg også vil præge Socialdemokratiet, når vi skal diskutere, hvordan vi kan fremtidssikre det her samfund, sådan at vi også fremover kan have et stærkt og stabilt velfærdssamfund.

Så er der medspørger på, hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Jeg synes, det er helt fint, at vi har en minister – og jeg spurgte også finansministeren før – der gerne vil snakke ansvarlighed og alt muligt andet. Og samtidig har vi en kollega, Lars Sørensen , som jeg ikke selv personligt har mødt, men som vi gerne vil forsøge at tage alvorligt. Jeg har også mange tidligere kollegaer og har snakket med mange, som faktisk er dybt bekymrede for, hvornår de egentlig kan gå på pension.

Jeg ved ikke, om der er ret mange herinde på Christiansborg, der kan forholde sig til det, men det er altså nogle, der har arbejdet, fra de var 16-17 år. Det er ufaglærte, som jo desværre ikke lever så længe som dem, der har en uddannelse. Det er de mennesker, vi snakker om. Det er mennesker, som er nedslidte, mennesker, som har knoklet hårdt, siden de var helt unge, og der er vi nødt til at udfordre regeringen og ministeren og høre ministeren, om han ikke anerkender, at de her mennesker rent faktisk er bekymrede, og at de her mennesker har et problem.

Så må ministeren gerne komme med et automatsvar igen, som den tidligere minister gjorde, nemlig at der er nogle, der er i opposition eller i regering, men jeg synes altså, at man som minister burde forholde sig til, at man skaber utryghed for de her mennesker, når de ikke rigtig kan få et svar på, hvor lang tid de skal være på arbejdsmarkedet.

Ministeren.

Nu ville det ligge mig fjernt at give automatsvar, så det vil jeg overhovedet ikke gøre til hr. Leif Lahn Jensen.

I forhold til Lars Jørgensen – som jeg tror personen hedder – hos Abena er der først og fremmest to ting, som det er vigtigt at understrege. Hvis det er sådan, at man bliver nedslidt og ikke har mulighed for at have en meningsfuld tilknytning til arbejdsmarkedet, så kan man jo bl.a. få tilkendt en førtidspension. Så hvis det er sådan, at man ikke har en arbejdsevne tilbage, så er der allerede i dag en mulighed for, at der kan tages hånd om de mennesker, som måtte have haft et hårdt og langt liv på arbejdsmarkedet.

Derudover synes jeg også, det er vigtigt, at vi tager hånd om, at hr. Leif Lahn Jensens børn og måske kommende børnebørn også har et stærkt og stabilt velfærdssamfund, hvor der er økonomi til at prioritere kernevelfærd og sikre de offentlige udgifter, at der er sammenhæng mellem vores udgifter og vores indtægter. Derfor skal vi selvfølgelig også være opmærksom på, at når vi kommer til at leve længere – og det er jo en glædelig ting – så skal vi også sikre, at der er sammenhæng mellem, hvor lang tid man arbejder, og hvor lang tid man ikke er på arbejdsmarkedet.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Men nu er det jo ikke sikkert, at mine børn og kommende børnebørn – eller ministerens eller dem, der sidder herindes, kommende børn og børnebørn – rent faktisk går hen og bliver akademikere. Det kan godt være, de bliver ufaglærte. Det kan også godt være, de bliver faglærte, og dermed kan det også godt være, at de bliver hurtigere nedslidt end andre, fordi de har et hårdt fysisk job. Og derfor er man også bare nødt til at anerkende, at der er en gruppe her, man er nødt til at hjælpe.

Vil man så komme med sådan et forslag, som man gjorde i 2025-planen, hvor Venstreregeringen – det var lidt smålatterligt, synes jeg – foreslog en seniorfleksjobordning, som kunne hjælpe 100 mennesker? Er det sådan nogle små lappeløsninger, man vil komme med igen?

Ministeren.

Nu kan jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen, at den tidligere både dygtige og visionære V-regering aldrig kom med smålatterlige forslag, og det vil vi heller ikke gøre, når vi præsenterer et forslag om tilbagetrækning. Så vil vi selvfølgelig komme med et godt gennemarbejdet oplæg, hvor vi jo også vil invitere alle Folketingets partier til en politisk drøftelse. Jeg ved jo, at Socialdemokratiet, da de havde regeringsmagten, var meget optaget af, at der skulle være sammenhæng i økonomien, og at ikke mindst finansminister Bjarne Corydon dengang var meget optaget af, at der var sammenhæng mellem offentlige udgifter og de indtægter, der så også kom, og den ansvarlighed håber jeg selvfølgelig også præger Socialdemokratiet den dag i dag.

Hr. Benny Engelbrecht.

Vi er meget optaget af, at der er en holdbarhed i dansk økonomi, kan jeg oplyse ministeren om. Jeg kan også oplyse ministeren om, at det er der så også, og det ved ministeren godt, for det er jo også regeringens holdning, at der er en holdbarhed i dansk økonomi. Det, der er udfordringen, er selvfølgelig, hvis man vælger at give eksempelvis skattelettelser, som der ikke nødvendigvis er finansiering til. Hvis man gør det, ja, så kan det være, der bliver problemer med at få økonomien til at hænge sammen – det er jo fuldstændig korrekt.

Så bare for god ordens skyld: Lars Jørgensen er en mand, der holder sig i god form, og han har tænkt sig at blive ved, så længe han skal, men han kunne faktisk godt tænke sig at vide, hvor lang tid det egentlig er, han skal planlægge efter at blive på arbejdsmarkedet. Det er vel egentlig ikke for meget at forlange, at man kan få et klart svar på det.

Ministeren.

Jeg er først og fremmest glad for at høre, at Lars Jørgensen er en aktiv og frisk mand, som jeg må forstå er 45 år. Og derfor er det jo heller ikke lige i morgen, at Lars Jørgensen skal på pension, uanset hvad der måtte ske i fremtiden. Der kan jo også komme andre regeringer efter denne. Selv om det ikke virker sandsynligt, at det måtte ske, kan man ikke udelukke, at der måtte komme en anden regering. Og derfor kan man sige, at nu får den her regering mulighed for at diskutere med Folketingets partier, hvad der skal ske i forhold til tilbagetrækning, og der håber jeg selvfølgelig også at Socialdemokratiet gør deres politiske indflydelse gældende.

Tak, det var slut på spørgsmål 12, og dermed tak til hr. Benny Engelbrecht, tak til beskæftigelsesministeren.

Det næste spørgsmål er til udlændinge- og integrationsministeren, og det er stillet af hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)