Spm. nr. S 1015

10) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Benny Engelbrecht (S) :

Når ministeren i et indlæg i dagbladet Jyllands-Posten den 31. marts 2017 argumenterer for, at ambitionsniveauet i Socialdemokratiets vækstreform ikke er højt nok, er ministeren så ikke enig i, at den nuværende regering ikke har gennemført vækstinitiativer, der opfylder regeringens målsætning, og at Socialdemokratiet har fremlagt initiativer, der vil løfte BNP markant mere end de forslag, den nuværende regering har kunnet gennemføre?

Værsgo.

Tak, formand. Når ministeren i et indlæg i dagbladet Jyllands-Posten den 31. marts 2017 argumenterer for, at ambitionsniveauet i Socialdemokratiets vækstreform ikke er højt nok, er ministeren så ikke enig i, at den nuværende regering ikke har gennemført vækstinitiativer, der opfylder regeringens målsætning, og at Socialdemokratiet har fremlagt initiativer, der vil løfte BNP markant mere end de forslag, den nuværende regering har kunnet gennemføre?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det er regeringens ambition at føre en politik, der løfter beskæftigelsen med 55.000-60.000 og løfter velstanden med 80 mia. kr. Regeringen er ca. 4 måneder gammel, og jeg vil gerne medgive spørgeren, at vi ikke har gennemført samtlige vækstinitiativer, der gør, at vi kan indfri den målsætning. Hvis der var en regering, der havde gjort det, havde det vel for det første nærmest været danmarksrekord, for det andet havde der vel nærmest været et folketingsvalg, fordi de jublende masser bare ville glæde sig over den vækst og fremgang, der ville være i landet.

Regeringen er på vej med initiativer. I det her forår kommer der en opdateret 2025-plan, og regeringen vil derudover komme med en række andre udspil, som vil sørge for at indfri vækstmålsætningen. Det vil bl.a. være en tilbagetrækningsreform, så dem, der kan, bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Vi vil sænke skatter og afgifter for erhvervslivet, og vi vil sænke skatter på arbejdsindkomster.

Når man så ser på Socialdemokratiets forslag til vækstinitiativer, vil jeg gerne kvittere for forslaget. Jeg vil gerne kvittere for, at der er en form for indrømmelse af, at skat virker, og at skat har betydning. Socialdemokratiets udspil er bare ikke ambitiøst nok, der skal gøres meget mere for at lette erhvervslivets vilkår. Forslaget er helt utilstrækkeligt, når det gælder om at sørge for at få arbejdskraft nok til erhvervslivet, og Socialdemokratiets forslag kan heller ikke dæmme op for risikoen for, at opsvinget går i stå på grund af mangel på hænder. Man forsøger ikke engang at gøre noget i forhold til at løfte beskæftigelsen på længere sigt.

Der er altså utrolig mange mangler ved forslaget, og der er ikke de ambitioner, der skal være. Men igen vil jeg gerne kvittere for, at Socialdemokratiet er kommet ind på den bane, der hedder, at skat har betydning, især når man sætter den ned.

Værsgo.

Det er dog utroligt at høre. Når man tænker på, at den regering, der var forud for først Venstreregeringen og dernæst VLAK-regeringen, gennemførte den ene vækstreform efter den anden bredt i Folketinget og fik sat gang i hjulene, og i øvrigt at en lang række af de tiltag og måder at arbejde på, som man arbejdede med, nemlig målrettede initiativer inden for specifikke fagområder, inden for specifikke erhvervsområder, er del af en strategi og et princip, som både den tidligere regering, Lars Løkke Rasmussen II, og den nuværende regering, Lars Løkke Rasmussen III, har ført videre, så er det godt nok stærk tobak at skulle stå her og lytte til det, som jeg vel strengt taget kun kan opfatte som en minister, som kaster med sten, mens vedkommende selv bor i et glashus.

For sandheden er, at der ikke er sket noget som helst. Der er ikke indkaldt til noget, der bare minder om forhandlinger om vækstinitiativer. Derfor kan mit indlysende første spørgsmål til ministeren jo være:

Hvornår er det så i grunden, at regeringen har tænkt sig at indkalde til forhandlinger? For det fremgår jo ganske tydeligt, at vi socialdemokrater har været i arbejdstøjet; det har vi i øvrigt været lige siden seneste folketingsvalg, og der er vist ikke nogen, der kan være i tvivl om, at vi meget gerne vil være med til at tage initiativer. Så kan vi diskutere politisk, hvad det så er, vi gerne vil, og prøve at opnå enighed. Men erfaringen er dog, at det normalt kan lade sig gøre bredt at blive enige om det her i Folketinget.

Så bare en enkelt bemærkning: I indledningen af besvarelsen siger ministeren, at regeringen vil øge beskæftigelsen med 55.000-60.000. Mig bekendt er det arbejdsudbuddet, regeringen vil øge med det tal.

Værsgo.

Jeg forstår hr. Benny Engelbrechts indlæg sådan, at man er gået væk fra synspunktet om at aflyse arbejdsudbudsreformer. Det synes jeg er meget positivt, og det vil jeg gerne kvittere for, altså at Socialdemokratiet, som jeg forstår hr. Benny Engelbrechts indlæg, nu vender tilbage til den stil, Socialdemokratiet havde, da de var i regering sidst. Dengang var det, så vidt jeg er orienteret, Det Radikale Venstre, der hjalp til at få Socialdemokratiet tilbage på dydens smalle sti, og man har så været lidt mindre dydig i forhold til den økonomiske politik siden folketingsvalget.

Men hvis det, jeg hører nu, er, at Socialdemokratiet er tilbage til, at arbejdsudbudsreformer skal vi gøre noget ved, så kan jeg kun kvittere. Det, jeg har set indtil nu i det vækstudspil, der er kommet, er desværre en meget, meget stor optimisme, i forhold til hvilke initiativer der kan give hvilke effekter – en optimisme, jeg ikke har set siden »Fair Forandring« og »En Fair Løsning«, og siden Bjarne Corydon senere måtte indrømme, at man gik tilbage til gængse regnemetoder. Jeg håber, at vi nu kan være enige om arbejdsudbudsreformer og gængse regnemetoder, hr. Benny Engelbrecht.

Værsgo til hr. Benny Engelbrecht.

Det virker på mig, som om ministeren hverken er i stand til at læse eller lytte. Det fremgår ganske klart af de udspil, som Socialdemokratiet har lagt frem, at vi ønsker at imødegå eksempelvis flaskehalsudfordringer. Det handler jo især om at skaffe den rigtige arbejdskraft, det rigtige arbejdsudbud til de opgaver, der skal løses. Den gammeldags tilgang med alene at kigge på arbejdsudbud råt er ikke nok.

Så har ministeren stadig væk ikke svaret på, om ikke det var forkert, at ministeren indledningsvis sagde, at man ville øge beskæftigelsen. Mig bekendt er det stadig væk arbejdsudbuddet, som regeringen har ambitioner med.

Værsgo.

Det er såmænd ikke alene arbejdsudbuddet, regeringen gerne vil gøre noget ved. Vi vil også gerne gøre ting, der forbedrer produktiviteten, for vi mener, man skal gå på to ben i politikken, så man både har arbejdsudbudsreformer og gør noget i forhold til produktiviteten.

Jeg er bare nødt til at sige, at i Socialdemokratiets udspil er der et forslag om at give virksomheder et øget fradrag på 130 pct. for udgifter til forskning og udvikling. Det lyder meget godt, men ifølge Socialdemokratiet selv vil forslaget give et varigt løft i BNP på 12½ mia. kr. Det er der, jeg siger, at jeg bare ikke har set en optimisme af den karakter, siden man fremlagde »En Fair Løsning« og »Fair Forandring«. Så jeg synes, det er lidt bekymrende, at det bygger på så optimistiske forudsætninger.

Værsgo.

Jeg må i hvert fald konstatere, at optimismen, i forhold til om den nuværende regering nogen sinde tager sig sammen til at indkalde til noget som helst, som kan skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, synes at ligge på et utrolig lille sted. Ministeren står her og bruger sin tid på at kaste med den ene sten efter den anden mod Socialdemokratiet og har endnu ikke svaret på, om der rent faktisk kommer en invitation til brede forhandlinger. Som ministeren svarer, virker det umiddelbart mest af alt, som om ministeren kun har i sinde at blive ved med at kaste med sten og sådan set ikke har tænkt sig at skabe nogen som helst resultater. Det er da for sølle!

Sidste besvarelse.

Bare rolig, hr. Benny Engelbrecht, der skal nok komme invitationer, også til Socialdemokratiet. Vi er sådan set en regering, der ønsker at forhandle bredt med Folketinget – ingen tvivl om det. Og vi har store ambitioner, men det kræver, at der er nogen, der vil være med, og det nytter jo ikke noget, når man går tilbage til S-SF-holdningerne om, at man ikke skal gøre noget alvorligt ved de udfordringer, Danmark står over for. Der er ingen grund til at tage sådan på vej, det skal nok blive godt, med eller uden Socialdemokratiets hjælp.

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren. Det er fra hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)