Det næste punkt på dagsordenen er:

15) Forhandling om redegørelse nr. R 12:

Erhvervsministerens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse.

(Anmeldelse 28.04.2017. Redegørelse givet 28.04.2017. Meddelelse om forhandling 28.04.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Først tak til ministeren for at tage initiativ til denne redegørelsesdebat. Det er en god og tiltrængt mulighed for at sætte fokus på nogle af de udfordringer, som vores landdistrikter står med. Vi oplever heldigvis en positiv udvikling flere steder i landet, som ministeren også kommer ind på i sin skriftlige redegørelse, men vi er langtfra i mål. Der er fortsat for mange steder, hvor de oplever fald i befolkningstallet, har en høj ledighed, og hvor en stor andel af borgere er på kontanthjælp og førtidspension. Mange føler, at de er koblet af udviklingen. Det kan være den lokale læge, folkeskole eller supermarked, der er lukket eller flyttet.

Jeg vil dog godt starte med at anerkende nogle af de initiativer, som regeringen har taget. Det gælder eksempelvis udflytningen af statslige arbejdspladser, aftalen mellem Folketingets partier om at sikre en bedre lægedækning i hele landet og billigere færgetakster, om end vi ikke er i mål i forhold til de løfter, der blev givet før valget, om indførelse af den fulde landevejsmodel. Men det er gode forslag, som Socialdemokratiet bakker op om, fordi de er med til at trække i den rigtige retning i forhold til at sikre et land i bedre balance.

Men det er kun den ene side af historien, for med til historien hører også, at når regeringen fører økonomisk fordelingspolitik, trækker den desværre alt for ofte i den forkerte retning. Det er ikke kun socialt, men også geografisk. Det gælder, når der skal deles penge ud. Vi ved, at regeringens ønske om topskattelettelser særlig vil gavne de nordsjællandske kommuner, mens landdistrikterne bliver forbigået. Eksempelvis ville en borger i Hørsholm med regeringens tidligere 2025-plan få en topskattelettelse på 2.500 kr. om året, mens topskattelettelsen på Langeland blot ville være på 40 kr. Det samme billede ville vi også have set med boligbeskatningen, hvis det ikke var lykkedes Socialdemokratiet at få indført det såkaldte millionærknæk.

Men det er ikke kun, når der skal deles penge ud, at der er udfordringer, for også regeringens sparekniv rammer ofte landdistrikterne. Det gælder bl.a. den årlige besparelse på uddannelsesområdet, der rammer uddannelsesinstitutionerne i provinsen og i landdistrikterne særlig hårdt, fordi de her har mindre hold og uddannelsesinstitutioner, der er særlig sårbare over for nedskæringer. Og LAG-midlerne, der ellers bidrager til vækst og udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne, er beskåret med en tredjedel.

Så er der kontanthjælpsloftet, der rammer kommuner i landdistrikter med mange på overførselsindkomster, såsom Lolland Kommune, rigtig hårdt. Kommunen oplever endda, at flere kontanthjælpsmodtagere flytter til kommunen som følge af kontanthjælpsloftet for at få en billigere bolig. Vi er mange, der vurderer, at det nye kontanthjælpsloft sætter skub i en udvikling, hvor kontanthjælpsmodtagere søger mod yderområder, hvor det i forvejen er vanskeligt at finde job. Det er ulighedsskabende i økonomisk og geografisk forstand. Befolkningens bosætningsmønstre ændrer sig, og uligheden forøges. I stedet for at der kommer job, kommer der kontanthjælpsmodtagere.

Der er eksempelvis Lolland, som toppede listen over kommuner med flest borgere på kontanthjælp i 2014. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 1990 lignede Lolland en gennemsnitskommune med hensyn til befolkningssammensætning, men høje boligpriser i hovedstadsområdet har ført til, at mange borgere på kanten eller uden for arbejdsmarkedet pakker flyttekasserne for at bosætte sig på øen. Det er en udvikling, som kontanthjælpsloftet blot forstærker.

Dertil kommer, at regeringen fortsat modarbejder Togfonden DK, som ellers har til formål at binde hele landet sammen, ligesom regeringen har forsøgt at spænde ben for nye havvindmøller – også selv om det ville have kostet private arbejdspladser i landdistrikterne.

Man kan derfor undre sig over, at ingen af de såkaldte yderkommuner har fået støtte fra bredbåndspuljen i 2016, mens der til gengæld er givet støtte til projekter i Storkøbenhavn. Vi formodede ellers, at hensigten med puljen var at understøtte områder i landdistrikter med dårlig bredbåndsdækning.

I sidste måned kom det frem, at der ikke siden regeringsskiftet har været afholdt møder i regeringens rådgivende udvalg om landdistrikter. Både Landdistrikternes Fællesråd, Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet og De Samvirkende Købmænd er blandt de repræsenterede. De eksempler, som jeg har nævnt her, som er med til at trække landet skævt, viser vist, at regeringen godt kunne bruge et par gode råd. Mit råd til regeringen skal derfor være, at man hurtigst muligt får indkaldt til et møde og tager organisationerne med på råd med hensyn til den førte politik. Der er brug for, at vi skaber et land i bedre balance. Der er brug for, at vi genskaber trygheden, udviklingen og sammenhængskraften i hele landet.

Fra socialdemokratisk side har vi derfor foreslået følgende initiativer til at skabe balance og vækst i hele Danmark: Udflytningen af statslige arbejdspladser skal færdiggøres, og nye udflytningsmuligheder skal løbende vurderes. Konkret vil vi styrke SKAT med 1.000 ekstra medarbejdere i fire skattecentre uden for de store byer. Vi foreslår, at to placeres i Jylland, et placeres på Fyn og et placeres på Sjælland og Lolland-Falster. Vi har sammen med SF peget på et forsøg med lokale servicecentre med funktioner som jobcenter, bibliotek, borgerservice, medicinudlevering og sundhedsklinikker, som skal have åbent et par dage om ugen, fordi det kan være med til at genskabe lokale velfærdstilbud. Vi fastholder vores ambition om Togfonden DK, der binder landet sammen og opgraderer 11 regionale strækninger.

Vi foreslår med vores seneste vækstudspil, at Vækstfonden styrkes med 5 mia. kr., så adgangen til risikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder forbedres. Det vil særlig komme virksomhederne i landdistrikterne til gavn. Og endelig skal vi sikre uddannelser i hele Danmark ved give ufaglærte et uddannelsesløft og annullere regeringens planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne.

Mange oplever, at afstanden mellem land og by er blevet større, men Danmark er for lille et land til store forskelle. Vi håber derfor, at vi fremover her i Folketinget kan enes om at rette op på de skævheder, der er kommet mellem land og by de seneste år. Der er nemlig et stort potentiale for vækst og beskæftigelse i vores landdistrikter. Det potentiale skal vi udfolde med de rette politiske initiativer og i samarbejde med alle de mennesker og ildsjæle, der bor i landdistrikterne, de mennesker, der brænder for deres områder og har ressourcerne til at løfte dem. Vi skal handle, og vi må ikke nøle.

Lad mig nævne et aktuelt eksempel, hvor regeringen skal passe på ikke at sidde på hænderne, men bør være mere aktive. Maabjerg Energy Concept vil som det første i Danmark etablere fuldskalaproduktion i Holstebro af andengenerationsbioætanol baseret på halm, og man vil investere over 2 mia. kr. i projektet, der allerede har fået tilsagn om 293 mio. kr. i EU-støtte. Det vurderes, at projektet her kan skabe 1.000 arbejdspladser i Holstebro og i hele Nordvestjylland.

For at komme i gang mangler de politiske rammevilkår, og her er det, at regeringen nøler. Vi i Socialdemokratiet har presset på for at komme videre med projektet og ikke mindst realiseringen af de mange arbejdspladser, og nu er det så regeringens opgave at få afklaret, hvilke konkrete vilkår der skal på plads. Tak for ordet.

Velbekomme og selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste taler er fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg glæder mig jo hvert eneste år til, at regeringens landdistriktspolitiske redegørelse kommer, for det er jo rart at se temperaturen blive taget på landdistrikterne, både hvordan det ser ud med beskæftigelsen, med alderen, med fraflytning, tilflytning, med turisme og selvfølgelig ikke mindst de små øer. Det er så dejligt, at vi nu har fået liberaliseret planloven, så man ikke længere skal gøres kriminel, bare fordi man planter et højbed i sin have, eller fordi man vælger at udvide sin terrasse. Og hvor var det bare godt, at der kom et ryk i forhold til at udflytte statslige arbejdspladser. Det var en begyndelse, ja, ja, men hvor var det godt, at det blev sat i gang. Så bliver det altså også dejligt at se, hvordan der kommer endnu mere gang i sommerhussalget nu, hvor man kan belåne boligen med 75 pct. som realkreditlån, hvor det før var 60 pct., til gavn for landdistrikterne.

I formiddag nød jeg bare at være her i salen sammen med mine gode kolleger, som heldigvis også er her nu, og som alle sammen bakkede op om, at det ikke skal koste mere at sejle til en ø, end det koster at køre samme strækning på landevejen, altså det, som vi politikere kalder for landevejsprincippet, og som nu bliver udvidet til at gælde hele året, undtagen i højsæsonen. Derfor var det en fornøjelse at se kurven over småøerne i landdistriktsredegørelsen i forhold til det fald, der er i befolkningen på småøerne. Kurven gik bare ned og ned, men fra 2016 til 2017 er det altså dejligt at se, at der var et knæk opad, vil jeg næsten sige, for jeg ser meget optimistisk på det. Det kan godt være, det ser ud, som om det går ligeud, så der i hvert fald ikke er flere, der er fraflyttet småøerne, men jeg synes, det ser ud, som om kurven går en lille smule opad, så der måske bor et par mennesker mere på småøerne nu, end der gjorde sidste år ved den her tid. Så det kunne godt tyde på, at det, vi har foretaget os med landevejsprincippet, virker.

Men der skal også lyde en kæmpe opfordring til regeringen, for vi er jo slet ikke færdige endnu. Øerne skal ligestilles med resten af samfundet, for det var meningen, at vi skulle have en trafikal ligestilling, og det betyder, at det skal koste det samme at sejle til en ø, som det koster at køre samme strækning i bil på landeveje. Hvis vi skal oversætte det direkte, koster det jo ikke noget at gå på landevejen, og det koster heller ikke noget at cykle på landevejen, og når man kører i bil på landevejen, betaler man jo for det brændstofforbrug, man har, man betaler jo ikke pr. passager i bilen, og i den beregningsmodel, der ligger nu, koster det for passagerer på færgen, altså gående passagerer og passagerer med cykel, og ud over det, der svarer til brændstofforbruget, tager man også en grundpris på en tyver pr. passager i bilen. Så vi er stadig væk ikke helt der, hvor vi kan sige, at der er fuld ligestilling, men det kæmper vi for i Dansk Folkeparti, og vi holder ikke mund, før vi har fået den fulde trafikale ligestilling af øerne.

Og så er vi da slet heller ikke færdige med at rykke statslige arbejdspladser ud i landet. Vi skal jo bare lige huske på, at vi har 180.000 statslige arbejdspladser, hvoraf de 80.000 ligger i Region Hovedstaden, så selv om man rykker knap 4.000 ud, ser det altså stadig sådan ud, at vi har over 40 pct. af de statslige arbejdspladser herinde i Region Hovedstaden, og mange af de statslige arbejdspladser er altså arbejdspladser, hvor ens job er, at man taler i telefon og sidder foran en computer, og det kan man jo gøre hvor som helst i landet. Så vi skal rykke mange flere arbejdspladser ud i landet. Vi skal huske på, at danskerne faktisk bor i hele Danmark, men staten bor mest i København, og det skal vi simpelt hen have gjort op med.

Når vi så er i gang med at rykke statslige arbejdspladser ud i landet, er det næste ryk, vi skal tage, at vi skal rykke nogle flere videregående uddannelsesinstitutioner ud i landet. Det er sådan, som vi også ser i redegørelsen, at der jo mangler nogle unge mennesker ude i landdistrikterne, og det er der ikke noget at sige til, for de unge mennesker flytter jo fra landdistrikterne, når de skal videreuddanne sig, for der er ikke muligheder for at videreuddanne sig i landdistrikterne, og derfor skal vi give dem nogle muligheder for, at der også er videregående uddannelser i landdistrikterne, så vi kan fastholde de dygtige unge mennesker ude i landdistrikterne, også når de skal studere. Så det næste ryk, vi skal tage, er på uddannelsesområdet.

Så kan vi også se, at der heldigvis er rigtig mange udlændinge, der gerne vil komme og besøge Danmark. Jeg skal lige understrege, at jeg mener turisterne. Det gør jo, at sommerhusudlejningsbureauerne slet ikke kan matche den store efterspørgsel, der er på at leje sommerhus. Prøv lige at tænke på, hvad det koster os, hver eneste gang vi i Danmark er nødt til at sige nej til en tysk, hollandsk eller norsk familie, der gerne vil leje et sommerhus en uge i Danmark, prøv at tænke på, hvad det koster af penge til landdistrikterne, arbejdspladser til landdistrikterne, hver eneste gang vi må sige nej, fordi vi ikke kan matche det. Derfor foreslog Dansk Folkeparti, at vi skulle hæve bundfradraget for sommerhusudlejning, således at det, hvor det i dag er på lidt over 21.000 kr. skulle hæves til 30.000 kr., således at de første 30.000 kr. er skattefri, fordi man på den måde kunne få flere af dem, der ikke bruger deres sommerhus så tit, til at tænke, om det så ikke skulle være et udlejningssommerhus i stedet for.

Vi skal ikke glemme, at det er sådan med udlejningssommerhuse, at hvert eneste udlejningssommerhus i Danmark i gennemsnit genererer 300.000 kr. til det lokalområde, det ligger i. Det er 300.000 kr. til købmanden, til restauranten, til museerne; det er 300.000 kr., som jo giver arbejdspladser i landdistrikterne, og som giver vækst i virksomhederne i landdistrikterne. Så ved at hæve bundfradraget for sommerhusudlejning, så vi får endnu flere udlejningssommerhuse på markedet, kan vi skabe så mange arbejdspladser i landdistrikterne. Og her vil jeg gerne kvittere vores rigtig gode erhvervsminister for, at han var den eneste, der bakkede Dansk Folkeparti op dengang. Jo, man husker sine venner.

Jeg håber, det bliver sådan nu, at erhvervsministeren har påvirket sin regering i en retning, så vi kan hæve bundfradraget for sommerhusudlejning. Jeg kan i hvert fald se, at der er tale om at hæve det, men så håber jeg bare ikke, at vi kun hæver det til 26.000 kr., som jeg kunne høre regeringen talte om på et tidspunkt, for på den måde får vi ikke flere udlejningssommerhuse på markedet. Det kan godt være, det bliver gunstigere for dem, der allerede har et udlejningssommerhus, men det er ikke 5.000 kr., der gør, at man siger: Yes, nu begynder jeg at leje mit sommerhus ud. Der skal mere til. Så vi håber, at regeringen er med på at fremsætte forslag om at hæve det til 30.000 kr., ellers skal vi nok gøre det igen, og hvis regeringen så foreslår at hæve det til 40.000 kr., stemmer vi bestemt heller ikke imod, for på den måde ved vi, at det giver en masse arbejdspladser i landdistrikterne, og det er det, vi har brug for.

Det er dejligt at se, at vi de sidste par år er kommet et rigtig godt stykke ad vejen i forhold til at forbedre vilkårene for dem, der bor derude, hvor det er allersmukkest at bo, men vi har lang vej endnu, og i Dansk Folkeparti vil vi fortsat presse på, for at landdistrikterne får endnu bedre vilkår for vækst og bosætning og turisme. Tak.

Tak til ordføreren. Det gav anledning til et enkelt spørgsmål. Og jeg ved ikke, om det er fra vennerne, men det er i hvert fald hr. Henning Hyllested, der får ordet nu. Værsgo.

Jo, på noget af strækningen er vi såmænd venner – ingen tvivl om det. Fru Mette Hjermind Dencker omtaler naturligvis, kan man sige, udflytningen af statslige arbejdspladser og mener jo altså, at der er et kæmpestort potentiale endnu, og der kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvor mange arbejdspladser mener fru Mette Hjermind Dencker egentlig at der kan udflyttes ikke bare fra hovedstadsområdet, men søreme også fra de, hvad skal vi kalde dem, regionsbyer, større byer rundtomkring i regionerne, som jo også har suget en masse arbejdspladser til sig fra de egentlige landdistrikter? Og forestiller fru Mette Hjermind Dencker sig, at de der statslige arbejdspladser kan og skal flyttes, om jeg så må sige, helt ud i landdistrikterne?

Man kan sige, at meget af den udflytning, der er foregået på nuværende tidspunkt, jo netop er foregået til nogle af de sådan større regionsbyer. Det er ikke helt det, jeg forstår ved yderområder og landdistrikter.

Ordføreren.

Det kan vi godt blive enige om. Næste gang vi skal have et ryk i udflytningen af de statslige arbejdspladser, vil det være en rigtig god idé, hvis vi også tilgodeser de områder, hvor der bor knap så mange mennesker. Altså, byer med under 10.000 indbyggere f.eks. har ikke nydt specielt godt af første ryk. Men jeg mener som sådan ikke, at vi kan sætte et tal på det. Jeg mener, der skal være en balance mellem land og by, og det er der overhovedet ikke, som det ser ud nu, hvor staten bor mest i København.

Når vi taler om udflytning af statslige arbejdspladser, vil jeg heller ikke sige, som så mange af de djøf'ere, jeg har talt med herinde i København, der var meget kede af at skulle flytte, siger: Det er jo nødvendigt at være herinde, hvor vi holder møder. Altså, med lidt god planlægning kan man jo sagtens planlægge, at man tager til København 1-2 dage om ugen og holder møder med dem, vi skal holde møder med. Så jeg mener ikke, at der behøver at være nogen begrænsning på den måde.

Så jeg vil ikke sætte tal på det, men jeg synes sagtens, vi ved næste ryk kan begynde at tilgodese øerne meget mere. Det var jo kun Bornholm, der blev tilgodeset ved det her ryk. Der synes jeg da godt at vi også kunne se at få nogle statslige arbejdspladser ud på de andre øer.

Tak. Spørgeren.

Ja, jeg tror, at Bornholm blev tilgodeset med fem arbejdspladser (Mette Hjermind Dencker (DF): Præcis!) – da Rådet for Socialt Udsatte flyttede, ikke sandt – så det kan man diskutere værdien af.

Men det er klart, at jeg selvfølgelig spørger, fordi det her er en stor diskussion, naturligvis, på de arbejdspladser, hvor det, om jeg så må sige, rammer. Og jeg mener, at det jo er vigtigt – og det er noget af det, jeg har kritiseret ved den udflytning, der er foregået – at det er langt bedre forberedt, så også de medarbejdere, som eventuelt skal flyttes ud, måske får en bedre motivation, eller at man kan lave nogle incitamentsprogrammer, som det hedder på moderne djøf'sk, så folk måske får lyst til at flytte med ud. Det synes jeg var noget af det, man kunne kritisere med den eksisterende plan, nemlig at det blevet sådan noget hu hej-noget.

Ordføreren.

Ja altså, der kan man jo se som eksempel, at da NaturErhvervsstyrelsen skulle flytte til Augustenborg ved Sønderborg, var de rigtig gode til at lave en tur til Sønderborg for medarbejderne, så de kunne komme ned og se området. Og de så jo også små landsbysamfund omkring Sønderborg og så, at her kunne deres børn vokse op, og her kunne de gå i skole. Så jeg tænker, at det altså også ligger meget hos de institutioner, som man skal udflytte, at de også skal tage ansvar for at gøre det attraktivt for medarbejderne at flytte ud.

Så kan vi sige tak til ordføreren, og så går vi videre til hr. Thomas Danielsen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo en dejlig tid at være landdistriktsordfører i – lige pludselig har vi takket være den danske befolkning fået et flertal i Folketinget, der ønsker at fremme en positiv udvikling i landdistrikterne, og det har resulteret i, at vi har sprøjtet det ene lovforslag efter det andet til gavn for landdistrikterne ned ad rampen, hvilket jo er fantastisk dejligt at se – også når man så læser den landdistriktspolitiske redegørelse om, hvor godt det nu begynder at gå ude i provinsen. Det er dejligt for os, der bor i provinsen, og det er også dejligt for os, som har en stor kærlighed for provinsen.

Det er alt fra bedre lånemuligheder til flere arbejdspladser, vi kan læse om – det er der kommet i forlængelse af flere gode initiativer. Afskaffelse af PSO-afgiften er klart et af de initiativer, som virkelig skaber produktionsarbejdspladser, samtidig med at det går hånd i hånd med en grøn omstilling, og planloven, som blev liberaliseret, har sikret, at vi ikke tvangsflytter de gode folk, som får succes i landdistrikterne, ind til de større byer. Bredbåndspuljen har været med til at sikre en positiv udvikling, og det gælder selvfølgelig også danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser.

Man kunne blive ved med at remse gode initiativer op. Jeg vil blot glæde mig over, at den redegørelse, der ligger, nu for alvor er begyndt at flytte Danmark, hele Danmark, i en mere positiv og god retning, og det synes jeg sådan set at vi alle sammen bør glæde os over – og måske lige sende en venlig tanke til den danske befolkning, som jo i bund og grund er årsag til, at vi har fået et flertal, der gør, at det kan lade sig gøre.

Tak for det. Der er spørgsmål fra hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Som jeg var inde på i min ordførertale, er der bestemt grund til at anerkende nogle af de initiativer, regeringen har taget og har taget i samarbejde med det øvrige Folketing. Men der er jo ingen tvivl om, at vi slet ikke er i mål, og at regeringen med sin økonomiske politik på eksempelvis uddannelsesområdet gør det rigtig svært for uddannelsesinstitutioner i landdistrikterne.

Der er heller ingen tvivl om, at de besparelser på LAG-midlerne virkelig gør ondt, og lad mig give et enkelt eksempel. For LAG Fanø-Varde betyder det en reduktion på 700.000 kr., og i 2017 vil der således kun være 1,6 mio. kr. til uddeling til lokale projekter, og det er vel at mærke i et område, hvor LAG-midlerne ofte har kunnet geares 3-4 gange i forhold til at skabe nye arbejdspladser, skabe nye aktiviteter, ny vækst. Og det er et område, hvor turismen betyder rigtig, rigtig meget.

Mit spørgsmål til ordføreren er: Gør det ikke indtryk på ordføreren, og hvordan vil ordføreren med saglighed redegøre for, at LAG-midlerne skulle reduceres med 30 pct. i et område, hvor pengene helt bevisligt er givet rigtig godt ud? Det er meget, meget svært at finde noget, der når op på samme niveau.

Ordføreren.

Tak for det, formand. Og tak for spørgsmålet. Jamen det er jo prioriteringer i politik – og vi tager en lang række initiativer. De LAG-midler, som vi har nedprioriteret, har vi så opprioriteret andre steder på landdistriktsområdet. Så det er korrekt, at vi har lavet omprioriteringer, i forhold til hvad der ellers har været fast kutyme, men jeg kan jo så glæde spørgeren med, at siden den tidligere socialdemokratisk ledede regering sad, er antallet af lovforslag på landdistriktsområdet steget med 120 pct. Vi er gået fra at have en landdistriktsminister, der kom med nul forslag, til, at vi har droppet landdistriktsministeren, men at vi til gengæld har bedt alle ministre om at være landdistriktsministre. Alt i alt er der kommet over 120 konkrete landdistriktspolitiske forslag, og det er derfor, vi ser den positive udvikling i provinsen nu. Husene bliver omsat, der er bedre lånemuligheder – alle de positive initiativer, som vi ser med private arbejdspladser, jobskabelse osv. Det er alt sammen gode initiativer, som er kommet, fordi der er den politiske vilje dertil. Så det glæder jeg mig meget over.

Tak for det. Hvis man ønsker ordet igen, skal man jo lige trykke sig ind, og det gør Troels Ravn. Værsgo.

Det beklager jeg – jeg regnede faktisk med, at jeg som en selvfølge havde to spørgsmål. Men der er ændret i proceduren, og det beklager jeg at jeg ikke har været opmærksom på.

Jeg forstår godt, at Venstres ordfører må være begejstret. Jeg har også i min ordførertale anerkendt, at der er gode ting, og at der er tegn på, at der også sker en ny vækst og udvikling i landdistrikterne, men sagt, at vi slet ikke er i mål, og at regeringen virkelig skal være varsom med hensyn til sin økonomiske politik, fordi den er skæv – ikke kun socialt, men den er også skæv i forhold til landdistrikterne, og eksempelvis på uddannelsesområdet gør den rigtig ondt.

Det kunne måske også være, når nu ordføreren begejstret fortæller om alle de initiativer, der har skabt gang i væksten, at det måske er på baggrund af den tidligere regerings økonomiske politik og de initiativer, der blev taget i forbindelse med beskæftigelsen – og det er netop beskæftigelsen, der er så vigtig i landdistrikterne – og at det er det, vi ser resultatet af.

Men lad mig stille ordføreren et spørgsmål i forbindelse med billigere færgetakster og det her med landevejsmodellen, for da den tidligere regering, den S-ledede regering, kom med de her forslag, blev det kaldt for uambitiøst, og nu er den borgerlige regering så kommet med forslag på præcis samme niveau, og vi kan jo finde adskillige citater, hvor Venstreordførere fortæller om, at nu skal man i mål med et fuldt landevejsprincip. Hvornår kan vi se frem til at det sker?

Jeg er altid ked af at skulle afbryde, men ud over procedurer har vi også taletider, og der kunne spørgeren måske endda kigge på sit ur. Så jeg beder spørgeren om at overholde det lidt bedre.

Ordføreren.

Tak for det. Det er sådan, at i Venstre går vi fortsat ind for en fuld implementering af landevejsprincippet. Forskellen mellem den tidligere regering og den nuværende regering er jo bare, at vi har leveret flere midler til landevejsprincippet, end vi gik til valg på. Vi har så sent som i dag postet flere penge i at gavne landevejsprincippet, end vi gik til valg på. Den tidligere regering talte om landevejsprincippet, men finansierede nul kroner til landevejsprincippet. Det er forskellen.

Tak for det. Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg følger i hvert fald en lille smule op på hr. Troels Ravns spørgerunde. For hr. Thomas Danielsen opremsede jo – og det er også det, der fremgår af den skriftlige redegørelse, vi har fået – de mange initiativer, man har taget, for at skabe vækst osv. i yderdistrikterne. Men det er vel en kendsgerning, at man så samtidig fører en økonomisk politik, som trækker i den anden retning, en økonomisk politik, hvor man jo altså holder kommunerne i et økonomisk jerngreb. Det er det, der bl.a. gør, at det er den lille folkeskole ude i landsbyen, der lukker først, når der skal findes besparelser, eller det lille plejehjem, eller hvad det nu måtte være. 2-pct.'s besparelserne på uddannelsesområdet betyder jo, at det først og fremmest er de institutioner, som befinder sig i yderdistrikterne, som er i fare for at blive lukket, når man skal til at spare og finde stordriftsfordele, og jeg skal give dig, skal jeg, og hvad man kalder det.

Så det er vel en kendsgerning, at regeringen fører en økonomisk politik, som i den grad trækker i den anden retning og besværliggør udviklingen i yderområderne og i landdistrikterne.

Tak. Ordføreren.

Det kan jeg ikke bekræfte. Det er også derfor, man kan se, at der er en meget positiv udvikling. Det er netop, fordi ordføreren ikke har ret i sin påstand. Men at man har et hjerte, der brænder for provinsen, står jo ikke i modsætning til, at man ønsker nogle kommuner, der bliver drevet effektivt.

Spørgeren.

Det kan jo godt være, at det, at vi er på vej ud af krisen – det fortæller alle os, at vi er – i høj grad også er det, der er med til at, hvad skal man sige, booste udviklingen i landdistrikterne. Men det er vel en kendsgerning, at der er skåret ned på antallet af skoler, f.eks. folkeskoler rundtomkring, og at det er sket med henvisning til den hårde økonomiske politik, man fører over for kommunerne, som tvinger kommunerne til at spare og spare. Og hvor er det lettest at spare? Det er selvfølgelig på de små, på de små skoler, de små institutioner, som jo alt andet lige også er dyre i drift.

Ordføreren.

Jamen jeg kan ikke bekræfte, at vi skulle lukke skoler. Tværtimod er vi med til indsatser. Vi er lige kommet med et nyt skoleudspil, som skal være med til at fremme en positiv udvikling rent fagligt i de danske folkeskoler over hele Danmark. Al den politik, vi laver i Venstre og i regeringen, er jo gennemsyret af en kærlighed til hele Danmark. Det er jo det, der er det nye med den nuværende regering i forhold til tidligere, hvor vi har set, at man har opprioriteret hovedstadsområdet konstant med statslige arbejdspladser m.v. Der er kommet nye boller på suppen, og det håber jeg alle partier kan acceptere, for det er det, der er folkets valg. Det har de valgt os til at implementere.

Tak til ordføreren. Så er vi netop nået til hr. Henning Hyllested, som er på vej op mod talerstolen med hastige skridt. Værsgo.

Det har igennem mange år været et vilkår, at der er foregået en afvandring fra vores landdistrikter og yderområder til byerne. Det er for så vidt, og det ved vi alle, en global tendens, vi ser der, men det er og bliver hovedproblemet for vores landdistrikter, vores øer og i det hele taget for vores yderområder. Jeg vil sige, at det i Danmark især blev forceret op igennem 00'erne igennem de meget store centraliseringsreformer, der blev vedtaget dengang. Det var naturligvis først og fremmest strukturreformen, der kraftigt reducerede antallet af kommuner og amter, som så blev til regioner, reducerede antallet af statsamter fra 15 til 5 statsforvaltninger og centraliserede skattecentrene. Hertil kom så domstolsreformen og politireformen, som jo også bidrog til centralisering af statslige arbejdspladser i de større byer.

Med disse reformer, som blev gennemført af Venstre og De Konservative og støttet af Dansk Folkeparti – i øvrigt med opbakning fra skiftende konstellationer af partier til de konkrete forslag – blev afstanden fra borgerne især i landdistrikter og yderområder til politikerne pludselig meget stor. Antallet af folkevalgte lokalpolitikere i by- og amtsråd faldt drastisk, og som sagt forsvandt mange offentlige arbejdspladser fra yderområderne. Jeg synes derfor, det er en kende hyklerisk, når de selv samme partier især i de senere år har kappedes om at fremstå som Udkantsdanmarks frelsere, og det er ikke mindst med hensyn til udflytning af statslige arbejdspladser, som vi allerede har været inde på. Men der har man ligesom slået sig for brystet, og det er efter min mening hyklerisk, når sandheden jo er, at man lapper på en udvikling, man selv har forceret ganske voldsomt.

Dertil kommer så det økonomiske jerngreb, som jeg kalder det, og som jeg jo lige tog en disput med hr. Thomas Danielsen om, som regeringen – og også indrømmet tidligere regeringer – holder kommunerne i. Men når besparelserne skal findes, er det ofte på de små skoler og øvrige institutioner i landsbyerne og i yderdistrikterne – og det har ofte en lukning af skolerne til følge. Og når der ikke er en lokal folkeskole, kan man ikke trække børnefamilier til, købmanden lukker ned, og ildsjælene, som har afgørende betydning for udviklingen og livet i en landsby, forsvinder også. Det er en negativ nedadgående spiral, der hermed er skabt.

Det er naturligvis glædeligt at se, at også vores yderområder nyder godt af, at vi er på vej ud af krisen. Befolkningstallet er faktisk steget nogle af de steder, som tidligere viste et fald, og det er faktisk gået ligesådan med beskæftigelsen. Redegørelsen fra ministeren taler om spirende optimisme, men det er måske lige kækt nok at tale om – det lyder i hvert fald meget lyrisk – at landdistrikter og områder uden for de store byer er på vej mod nye tider. Det får vi jo så at se. Man skal jo samtidig gøre opmærksom på, at der er meget store lokale forskelle, og især på de små øer kæmper de fortsat med faldende befolkningstal.

Den tidligere regering fremlagde i november 2015 sit udspil om vækst og udvikling i hele Danmark indeholdende 120 initiativer. Det vil naturligvis være for omfattende at komme ind på det hele her, men i redegørelsen, som vi har fået på forhånd, kan man jo se, hvad regeringen selv vægter i sin prioritering af udspillet, nemlig modernisering af planloven, fødevare- og landbrugspakken og udflytning af de knap 4.000 statslige arbejdspladser. Regeringen gør i redegørelsen opmærksom på, at de nye muligheder skal gribes, som der står, og at der er behov for det aktive engagement fra både borgere og virksomheder.

Det er vi i Enhedslisten meget, meget enige i, og derfor synes vi faktisk også, at det er ærgerligt, at LAG-indsatsen er blevet beskåret med en tredjedel. Er der noget, der er borgerdrevet og kalder på lokalt engagement og indsats fra ildsjæle, er det da i høj grad LAG-midlerne. Vi synes ærlig talt, at det er lidt småligt at flytte ca. 27 mio. kr. fra LAG-indsatsen til den traditionelle landbrugsproduktion, hvor det vel dårligt nok kan registreres i den milliardstore økonomi, der er tale om der, at der er tilført 27 mio. kr. fra LAG-indsatsen. Når man nu ved, at LAG-midlerne genererer 3-4 gange så mange penge fra fonde og lokale myndigheder og medfører etablering af mange hundrede lokale arbejdspladser, er det ærlig talt efter vores mening lidt skørt at beskære den økonomisk set meget beskedne indsats.

Regeringen nævner i redegørelsen, at den såkaldte modernisering af planloven, som man kalder det, skal fremme turismen og frem mod 2025 skal skaffe en tredjedel flere turister og en omsætning i turismen på 140 mia. kr. I Enhedslisten er vi af den opfattelse, at man i et vist omfang skyder sig selv i foden, når man vil give kommunerne øget adgang til at etablere projekter og sommerhusbyggeri i kystzonen og endda give anledning til projekter inden for strandbeskyttelseslinjen. Faktisk er det jo på naturoplevelser, at vi i Danmark scorer højt på, lad os kalde det turismebarometeret, og her er det ikke mindst vores frit tilgængelige, åbne og uberørte kyster og strande, der gør udslaget for såvel udenlandske som danske turister.

I øvrigt er det værd at bemærke, at turismen jo har taget et gevaldigt hop opad igen efter nogle sløje år efter krisen, og måske skulle man i virkeligheden slå koldt vand i blodet her med hensyn til erhvervets udsigter. De er nok ikke helt så dystre, som det så ud lige efter krisen.

Med hensyn til udflytning af de statslige arbejdspladser er det et initiativ, vi har støttet fra Enhedslistens side, men vi har samtidig kritiseret den konkrete plan for udflytning for at være alt for forhastet og dårligt gennemarbejdet og analyseret. Planen er af samme grund underfinansieret, hvilket betyder, at de pågældende styrelser og råd m.m. selv skal betale for en stor del af udflytningen.

Samtidig har udflytningen ført til markant stigende sagsbehandlingstider i nogle styrelser, men regeringen trøster sig med, at det nok bliver bedre, når udflytningen er faldet på plads, og det må man så håbe at det gør. Men havde man nu analyseret situationen grundigt forud for udflytningen, og havde man prøvet at komme op med nogle gode incitamenter for de tidligere medarbejdere i form af jobgaranti, prøvetid, løntillæg, eller hvad det nu kunne tænkes, for at flytte med, kunne det jo være, at man havde fået nogle flere til at flytte med og dermed bevaret deres kompetence og viden og dermed undgået det videnstab, der er kommet ud af det – nogle steder, i hvert fald.

Vi er absolut imod den forsøgsordning, som er omtalt i redegørelsen, som regeringen er på vej med, med hensyn til en bebudet dialog med Europa-Kommissionen om, at udlændinge kan erhverve sommerhuse i særligt udvalgte områder. Vi tror simpelt hen, at det bliver en glidebane, og at EU vil bruge en sådan ordning til på sigt at ophæve sommerhusreglen helt og holdent, og det er noget, vi er voldsomt imod i Enhedslisten. Det vil ganske enkelt betyde, at sommerhuse, især langs den jyske vestkyst, men søreme også andre steder, vil stige kraftigt i værdi og ikke vil være til at komme i nærheden for almindelige danskere.

Det vil samtidig betyde, at sommerhusene efter alt at dømme vil komme til at ligge mere eller mindre tomme hen det meste af året, da man jo ikke lige tager en tur i sommerhus, hvis man bor i Sydtyskland f.eks. Jeg må også spørge: Er der overhovedet flertal for det forslag? Det var sådan set et lidt retorisk spørgsmål, der også var rettet til Dansk Folkeparti.

Af samme grund er vi faktisk betænkelige ved den mulighed, som pensionister får for at bebo sommerhus hele året nu efter kun 1 års ejerskab. Vi er ikke sikre på, at det ikke også udfordrer sommerhusreglen, da den jo netop er indgået med henblik på ferie- og fritidshuse og forudsætter, at huset netop anvendes i ferien og i fritiden. Regeringen har indtil nu lydt temmelig skråsikker på, at det ikke er noget problem, og det håber vi så på er rigtigt, men det må jo komme an på en prøve, for at sige det rent ud.

I Enhedslisten vil vi gerne være med til at udvikle vores yderområder, landdistrikter og øer. Det skal være attraktivt at bosætte sig på landet eller på en ø, og vi er i fuld gang med at udvikle, det bliver nok en tipunktsplan for udvikling af de små samfund på landet. Jeg skal ikke nævne alle ti punkter, blot nogle få af dem, som vi tror har størst betydning: Vi lægger voldsomt vægt på, at man får opbygget lokalråd rundtomkring med ikke bare høringsret, men søreme også med initiativret, beslutningskompetence og egen økonomi, og jeg vil meget gerne her fremhæve det, der foregår i det nedsatte landdistriktsudvalg i Sønderborg Kommune, hvor det virkelig er lykkedes at drage landsbylaugene ind, og hvor de jo faktisk også har reel kompetence og så at sige egen økonomi at arbejde med.

Bredbånd er en vigtig ting, og det er også nævnt i redegørelsen. Vi synes, at der skal være og vi må kræve hundrede procents dækning. Jeg kan ikke forstå, at man ikke i de der frekvensauktioner simpelt hen ikke stiller krav til teleselskaberne om at tage det sure med det søde, hundrede procents dækning, hvis I vil være her, og at de ikke kan nøjes med at tage de områder, hvor der er forholdsvis tæt bebygget og de mellemliggende.

Vi synes også, at man kunne arbejde med ideen om landsbypedeller, en slags lokal altmuligmand lige fra postbud til chauffør på den lokale landsbybus osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Flere har nævnt færgetaksterne, hvor der er bred enighed om her i Folketinget, at landevejsprincippet skal gennemføres fuldt ud. Det er vi helt enige i. Og vi vil blive ved med i Enhedslisten at slås for, at der bliver en statslig kreditgivning i forhold til både beboelse og også småvirksomhed på landet. Om det skal være via en statsbank eller på andre måder, har vi ikke sådan lige lagt os fast på, men vi mener, at der stadig væk er et problem, om end krisen jo også der har gjort sin indsats.

Så siger vi tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Krisestemningen er ved at være væk, og der er vækst og fremgang. Men den vækst skal komme hele Danmark til gode. Det skal ikke kun være omkring hovedstaden eller omkring Århus, man som borger oplever økonomisk fremgang og flere arbejdspladser, den vækst skal kunne mærkes i alle dele af landet. Derfor har Liberal Alliance i og uden for regeringen også været med til at gennemføre initiativer, som understøtter væksten, ikke kun omkring de store byer, men i hele Danmark. Og der er nogle initiativer, som jeg gerne særlig vil fremhæve.

Man har moderniseret planloven, så kommunerne og den enkelte borger får langt mere frihed til at indrette sig, som man vil. I Liberal Alliance ville vi naturligvis gerne være gået endnu længere i liberaliseringen, men det er et godt skridt på vejen. Den understøtter vækst i kystområderne gennem øget turisme og flere arbejdspladser. Så har vi for nylig øget lånegrænsen for sommerhusene, så man nu kan belåne sit sommerhus op til 75 pct. Det er et initiativ, som vil få gang i sommerhussalget til gavn for landdistrikterne og for Danmark som helhed.

Et andet initiativ, som har gavnet udviklingen i landdistrikterne, er udflytningen af de statslige arbejdspladser. Den udflytning er godt i gang, og der er flere jobs på vej. Ministerens redegørelse viser, at udgifterne til udflytningen er en smule lavere end forventet. Det er jo rigtig positivt, og det viser sig også, at der ikke har været de problemer med at få genbesat stillingerne, sådan som mange ellers havde frygtet. Så alt i alt er det noget, som kan give et løft til de mindre byer, ikke kun økonomisk, men det er også med til at øge livskvaliteten. Vi ser en øget aktivitet i mange landsbyer, fordi der flytter initiativrige og ressourcestærke familier til.

Endelig har vi også afskaffet PSO-afgiften. Det var en afgift, som ramte rigtig tungt, specielt i landdistrikterne, hvor de fleste produktionsvirksomheder ligger, og hvis vækst og udvikling blev massivt hæmmet af PSO-afgiften. Derfor er det rigtig godt, at den nu er væk, men det havde selvfølgelig været bedre, at den aldrig havde været indført.

Som ministerens redegørelse viser, går det meget bedre i landdistrikterne, end det gjorde for bare nogle få år siden. Beskæftigelsen stiger i mange kommuner, hvor den tidligere er faldet, der er befolkningstilvækst i flere og flere kommuner. Boligmarkedet viser også positive tendenser i landdistriktskommunerne, hvor samtlige kommuner har oplevet en stigning i antallet af solgte boliger siden 2013.

Men det er ikke alle steder, at man oplever de her positive tendenser. På småøerne har man i mange år været udfordret og slet ikke nydt godt af den udvikling, som resten af landet har oplevet. Befolkningstallet falder, mens det stiger i resten af landet. Andelen af ældre er blevet relativt højere, og antallet af unge er også langt lavere end i den øvrige del af landet. Det skal der gøres noget ved, og regeringen er allerede godt i gang. Særlig initiativet om at nedsætte priserne for færgebilletter til og fra øerne har vist sig at være en god succes. Efter bare 6 måneder med billigere færgebilletter melder stort set alle ø-kommuner om stigende passagertal.

Så der sker en masse positive ting rundtomkring i landdistriktskommunerne, og den udvikling skal vi fortsætte med at understøtte. Det skal vi bl.a. gøre ved at give virksomhederne de bedste muligheder for at vokse og derved skabe endnu flere arbejdspladser og ved i det hele taget at føre en økonomisk politik og gennemføre økonomiske reformer, som styrker væksten. Hvis vi skal flage en enkelt klassisk Liberal Alliancemærkesag, som vil være rigtig god for udviklingen uden for storbyerne, så er det at lempe eller fjerne registreringsafgiften, for det er jo sådan, at hvis man bor uden for metroens rækkevidde, så er det et grundvilkår, at man skal have en bil at transportere sig rundt i. Der er det ikke godt med en meget høj registreringsafgift. Den rammer faktisk særlig hårdt uden for byerne.

Så vi skal skubbe på for en fortsat positiv udvikling i de dele af landet, som har det sværere end andre dele. Så lovede jeg at hilse fra vores gode venner i Det Konservative Folkeparti og sige, at de selvfølgelig også kvitterer for ministerens redegørelse.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det, der får mig til at stille et spørgsmål her, er, at ordføreren selv nævnte småøerne og billigere færgetakster. Jeg vil gøre opmærksom på, at da vi foreslog de her 140 mio. kr., kaldte regeringen det for uambitiøst, og nu har regeringen så selv tildelt området de her 140 mio. kr. Så er det, jeg vil spørge Liberal Alliance, hvornår man ud fra Liberal Alliances opfattelse forventer at tage de næste skridt.

Ordføreren.

Jeg kan jo så forstå på Socialdemokratiets ordfører, at regeringen så har indfriet Socialdemokratiets ambition, og det håber jeg selvfølgelig at Socialdemokratiet er glade for. Det er min holdning, at nu har vi gjort det her som et første skridt, og så må vi kigge på evalueringen af det – hvad det skaber af vækst, og hvordan det fungerer – før vi tilrettelægger næste skridt. Men jeg håber da, at Socialdemokratiet er glade for, at den her regering så har gennemført det, der var Socialdemokratiets ambition.

Tak til ordføreren. Nej, hr. Troels Ravn nåede lige at trykke sig ind og får dermed ordet igen. Værsgo.

Det gjorde han nemlig. Tak. Nu er det jo, at de borgerlige partier kaldte det for uambitiøst, og så er det relevant at spørge, hvornår man forventer at tage næste skridt. Og jeg kan jo også læse – når vi nu er ved det her med løfter – at den nuværende udenrigsminister i et debatindlæg i Bornholms Tidende den 24. marts 2015 sagde, at det var Liberal Alliances samlede økonomiske politik, at der skulle fremskaffes midler, der skulle sikre en trafikal ligestilling til Bornholm, og at Liberal Alliance ikke kom med tomme løfter, og at alle ville kunne bevidne det.

Ordføreren.

Tak for at erindre os alle sammen om et rigtig godt citat og en god ambition. Det viser jo bare, når regeringen så har gennemført en del af en trafikal ligestilling, at det ikke bare er en idé, der er faldet ned fra himlen og kommet ud af det blå – så er det faktisk noget, vi har tænkt over, også før vi kom i regering.

Det er jo rigtigt, at der er områder, hvor man er udfordret i forhold til transport, når man ikke lige bor inde i byerne. Det er man, når man bor på øerne, men det er man også, når man bor uden for det, som dækkes af den offentlige trafik, som vi jo i det her samfund bruger rigtig mange penge på at støtte. Og det er en kongstanke for Liberal Alliance, at vi også skal hjælpe dem, der er i en situation, hvor man er afhængig af en bil, og den dag, hvor Socialdemokratiet måtte støtte op om den ambition, kan det også være, at vi kan hjælpe dem, som bor uden for metroens eller bussernes eller togenes baner. Det ville være rigtig, rigtig godt – specielt for dem, der nyder godt af det.

Der er et spørgsmål fra fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ganske kort: Kan ordføreren bekræfte, at Socialdemokratiet var imod den trafikale ligestilling, lige indtil den gode hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten proklamerede, at han var for de borgerliges forslag om den trafikale ligestilling? Jeg husker processen sådan, at det først var der, Socialdemokratiet følte sig tvunget til at skulle gå ind for den trafikale ligestilling. Kan ordføreren genkende det forløb?

Ordføreren.

Det lyder, som om spørgeren har helt styr på den proces, så det vil jeg vove at bekræfte, ja.

Tak. Den bekræftelse lader vi så stå og går videre i rækken. Så er det hr. Roger Matthisen. Han er fra Alternativet, værsgo.

Tak til formanden. Indledningsvis vil jeg gerne takke erhvervs- og vækstministeren for redegørelsen. Som ordfører for et sammenhængende Danmark hos Alternativet har jeg set frem til dagens redegørelse, og vi havde også en god debat sidste år.

De danske landdistrikter lider stadig væk under en uambitiøs politik, som ikke er helhedsorienteret. De lider også under at være brændemærket både af medierne og af os politikere som fortabte områder, der trækker resten af Danmark ned. Heldigvis ser vi mange gode initiativer, og vi ser borgere, som søger væk fra den her forestilling ved at ændre historien, og de gør det i tanke, og de gør det i handling. Det gælder også for Alternativet. Det er derfor, man har givet mig titel som ordfører for et sammenhængende Danmark.

De danske landdistrikter rummer masser af muligheder, når det gælder naturoplevelser, økologisk fødevareproduktion, kultur og stærke forpligtende fællesskaber, muligheder for det danske familieliv, muligheder for den grønne omstilling og muligheder for iværksætteri. Samtidig skal vi til at lære, hvordan vi tænker i helt nye bo-, leve- og arbejdsformer.

I den forbindelse er vi i Alternativet begejstrede for, at regeringen har taget et par vigtige skridt hen imod at nuancere opfattelsen af de danske landdistrikter. Sidste år beskrev regeringen byerne som vækstlokomotiver, der driver udviklingen i resten af landet. Det er jeg glad for at vi i seneste redegørelse forsøger at sætte os ud over. Nu siger jeg »vi«, som om jeg er en del af regeringen, så jeg vil hellere sige, at regeringen sætter sig ud over det her modsætningsforhold mellem land og by.

Vi skal væk fra forestillingen om, at væksten kun tilhører byområderne. I stedet for skal vi betragte landområderne som en god investering frem for udelukkende at tale om kilder til store omkostninger, og at det er dyrt at tilbyde uddannelse og drive skoler og alt muligt andet. I Danmark har vi i de seneste år defineret landdistriktspolitik som borgerdrevet. Der er vi helt enige i Alternativet i at det er fornuftigt. Det er også sådan, vi har udviklet vores politik på området igennem de sidste 2 år. Det kommer vi snart ud med. Jeg står her med hele kataloget.

Men det må samtidig ikke være en ansvarsfraskrivelse herindefra. Den danske landdistriktspolitik har på nationalt niveau manglet en klar vision og politisk prioritering. Det oplever vi stadig den gør. Jeg vil gerne rose regeringen for, at vi nu ser en række initiativer med henblik på at formulere en politisk retning. Så kan vi så diskutere, om den er helhedsorienteret og langsigtet nok. Men regeringen har gennemført tiltrængte og fornuftige tiltag. Det er fint, at de erkender vækstpotentialet i den digitale infrastruktur og vil gøre noget ved det. At puljen ikke er stor nok, må vi tale om. Vi er også glade for, at vi har set den her håndsrækning med i hvert fald en delvis gennemførelse af landevejsprincippet og udflytning af statslige arbejdspladser i en storstilet plan. Vi ser dog gerne, at der er fokus på, hvordan man fastholder de statsfinansierede arbejdspladser, der ligger i landdistrikterne i forvejen. Center for Landdistriktsforskning påpeger, at det er vigtigere med udflytning af uddannelse end arbejdspladser, hvis vi vil fastholde de unge i områderne, og hvis vi vil fastholde udvikling og bosætning.

I regeringens redegørelse oplever jeg, at der er fokus på en ensidig økonomisk vækst, hvor der særlig skæres i den grønne omstilling. Det sker på bekostning af sociale sammenhænge; det sker på bekostning af natur og miljø. Eksempelvis nævner regeringen begrænsninger af landbrugets vækstmuligheder som den første udfordring. I Alternativet mener vi, at vi skal have øje for de erhvervsmæssige muligheder i de grønne virksomheder, og vi tror på, at de danske landområder har en vigtig rolle i den grønne økonomi. EU siger, at vi har 20 millioner job i den grønne økonomi inden for de næste år. Det er ikke, fordi vi vil underprioritere landbruget, men vi ser i stedet, at fremtidens vækst og jobskabelse i landbruget sker i den økologiske omlægning. Ligeledes står det centralt for os at sikre en geografisk dækning af uddannelsestilbud. Der skal altså være plads til andre perspektiver end det snævre fokus, som vi lige nu oplever der er på erhvervslivets interesser.

I Alternativet ønsker vi altså en vækst, der netop tager hensyn til sammenhængen mellem økonomi, sociale relationer, natur og miljø. Og vi tror ikke på, at det sker ved at fokusere snævert på en lempelse af planloven eller ved at presse naturen i gennemførelsen af landbrugspakken. I stedet skal vi have fremsynede strategier. Eksempelvis for turismen ligger der et stort potentiale ved at tilskynde folk til at nyde den vilde natur og de sande naturoplevelser. Vi skal altså have mere vild natur og urørt skov, biodiversitet i lokalplaner. Lad os endelig få fokus på de overtrædelser, der foregår i vores natur og miljø, med nogle naturbetjente. Jeg håber, at den borgerdrevne politik, vi kommer ud med, kan inspirere og lægge op til dialog om fremtidige løsninger.

Det virker derfor en anelse selvmodsigende, at regeringen fastholder sin besparelse på LAG-midlerne. Det er midler, der er direkte målrettet erhvervsprojekter og arbejdspladser. Enhedslistens ordfører dækkede det rigtig godt, hvad angår den kvalitet og de resultater, som midlerne giver. Midlerne sikrer jo bl.a. de her forankringer i lokale ildsjæle, som er vitale for vores landområder.

For os er et balanceret Danmark et mere rigt og mangfoldigt Danmark. Jeg er overbevist om, at vi skal foretage langt større investeringer, end vi gør i dag. I Alternativet lægger vi også stor vægt på, at de her investeringer er i lokale løsninger og i lokale fællesskaber, ved at borgere engagerer sig, når de er en del af et forpligtende fællesskab.

I dag ser vi utrolig mange tiltag, hvor civilsamfundet, lokalråd, kulturliv, ildsjæle, organisationer og kommuner organiserer sig i nye samarbejdsformer og tager hånd om de helt lokale udfordringer og udvikler nye løsninger, som vi måske også kan lade os inspirere af i byerne. Hvis den danske landdistriktspolitik skal lykkes, kræver det altså, at vores kommuner også fungerer som facilitatorer i det her styrkede samspil mellem myndigheder, civilsamfund, foreninger og borgere. Og her har vi brug for meget større og eksperimenterende frihed til kommunerne for at sætte borgerne fri i de nye samarbejdsformer.

For at slutte af vil jeg understrege vigtigheden af geografi som politisk skillelinje og af, at landdistrikternes udfordringer er hele Danmarks udfordringer. Det gælder eksempelvis den geografiske ulighed, vi ser i adgangen til sundhed og længden på vores borgeres liv. Det er dybt bekymrende, at en mand på Lolland lever 12 år kortere end en mand i Nordsjælland. Så det illustrerer vigtigheden af, at vi i Folketinget bliver bedre til at tænke den geografiske problemstilling ind, når vi udvikler politik, på alle områder: uddannelsesområdet, socialområdet, skatten osv. Det kræver, at vi vægter de sociale og miljømæssige konsekvenser lige så højt som de økonomiske, når vi tager de her store offentlige beslutninger. Vi skal fortsat turde drømme og arbejde for et sammenhængende Danmark, hvor det er naturligt, at det gode liv kan opstå og udvikle sig overalt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordførernes gode tale. Jeg glæder mig til at se Alternativets landdistriktsudspil, når det engang er færdigt, og jeg glæder mig særlig over, at der så er et parti i oppositionen, som har en landdistriktspolitik. Det er virkelig positivt.

Ordføreren nævner en lang række bekymringer i forhold til den landdistriktspolitik, der bliver ført i dag, bl.a., at der har været skåret ned på LAG-midlerne osv. Til ordførerens oplysning bliver jeg nødt til at sige, at de LAG-midler, der er skåret ned, er ført over på et andet væksttiltag på landdistriktsområdet til gavn for landdistrikterne. Så det er jo ikke sådan, at vi har fjernet dem fra provinsen.

Men ordføreren siger bl.a. i sin tale, at bredbåndspuljen er alt for lille, og at den skal vi have snakket om. Og den vil jeg gerne snakke om. Men ordføreren må også bare forstå, at vi kommer fra et udgangspunkt, hvor der kom nul lovforslag fra den tidligere regering på området, desværre. Vi kommer fra det udgangspunkt, at den tidligere regering sagde, at bredbånd er noget, markedskræfterne skal stå for. Så det er jo et stort skridt, synes vi, at vi nu har fået lavet en bredbåndspulje, og at vi nu er i gang med udrulning af bredbånd. Men jeg vil gerne tale om den bredbåndspulje med ordføreren, i forhold til hvad ordføreren så mener bredbåndspuljen skal være på, når nu den nuværende pulje ikke er stor nok.

Tak. Ordføreren.

Tak for det, og tak for kommentaren. Jeg har været i gang i et stykke tid med undersøgende spørgsmål og udgravninger, skulle jeg næsten til at sige, i alle de her politiske tiltag, der har været i forhold til bredbånd. Og hvad blev der af den her forpligtelse, da Tele Danmark var offentligt ejet, og de så blev privatiseret til TDC osv.? Det er, som om jeg hele tiden rammer nogle løse ender, og det er, som om vi ikke fra Folketingets side helt har taget hånd om at få lavet en større vurdering af, hvad det egentlig vil koste at udrulle bredbånd. Så jeg kan ikke stå og give et tal på, hvad det skal koste, men jeg kan se, at de midler, vi har til rådighed i dag, ikke er nok. Derfor er jeg glad for, at ordføreren gerne vil diskutere, hvor meget det så skal være. Men det kræver, at vi får undersøgt området til bunds. Vi kan jo starte med at bruge de tal, som man har fremlagt i redegørelsen, for, hvem og hvor det så er i Danmark, vi mangler den her dækning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste i rækken er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

For to dage siden blev der lavet en ny erhvervsklub på Skiveegnen, som jeg repræsenterer her i Folketinget. Det, den erhvervsklub skulle, var at prøve at sørge for, at virksomhederne på Skiveegnen kunne få adgang til kvalificeret arbejdskraft, for det er et meget stort problem for dem. Det samme har jeg hørt fra ufattelig mange steder, både fra private virksomheder og offentlige institutioner – alle typer arbejdspladser siger: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Det gør sig især gældende i nogle af de kommuner, hvor uddannelsesniveauet er lavt, fordi der ikke er nogen uddannelsesinstitutioner i særlig høj grad, altså nogle af de kommuner, hvor der desværre er mange, der er uden for arbejdsmarkedet, og det er typisk kommuner, der ligger i landdistrikterne. Derfor er det rigtigt, som der står i redegørelsen, at man kan glæde sig over, at beskæftigelsen stiger, for når flere i en landdistriktskommune er i arbejde, er der flere penge mellem mennesker og i kommunekassen til at få velfærdssamfundet til at fungere og til at få et privat erhvervsliv til at fungere.

Men jeg synes egentlig, at regeringen mangler at rose sig selv og sige, at det jo er, fordi der igennem en række år er blevet ført en økonomisk politik, der flytter folk fra passiv forsørgelse over i beskæftigelse, og det har altså en meget positiv effekt, også på vores landdistrikter, som især har været ramt af en lav beskæftigelse. Så en ansvarlig økonomisk politik, som den forrige regering førte, og som i hvert fald Venstreregeringen i vores øjne også forsøgte at føre med 2025-planen, er også rigtig god og fornuftig landdistriktspolitik.

Det er også derfor, det er ufornuftigt, når et flertal uden om Det Radikale Venstre og regeringen vælger at gøre det sværere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til landet, det er også noget, der er dårligt for landdistrikterne, som i forvejen har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Alt lige fra industriteknikere, til ingeniører, til gymnasielærere, til folkeskolelærere er det sværere at finde i landdistrikterne, end det er i de store universitetsbyer, og så er det en rigtig dårlig idé at gøre det sværere for en industritekniker fra eksempelvis Polen eller et andet sted at komme til et landdistrikt i Danmark og arbejde.

Så skal regeringen selvfølgelig også have noget kritik – jo, det skal I, erhvervsminister – og det drejer sig om besparelserne på uddannelse og på det helt manglende fokus på uddannelsesinitiativer i den her redegørelse. For vi kan jo se på den statistik, der er i redegørelsen, om, hvor der mangler folk med en videregående uddannelse, og hvor der mangler folk med en erhvervsuddannelse. Det er de samme kommuner, som også klarer sig dårligt på en masse andre områder.

Derfor er det en rigtig dårlig idé at lave de her grønthøsterstordriftsbesparelser på både ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser på 2 pct. hvert år, for det, der sker, er det, som vi også har set på sygehusområdet, nemlig at man prøver at lægge uddannelsesinstitutioner sammen for at spare de her penge, man nu har valgt at spare de næste 4 år. Det kommer til at ramme de små institutioner, det vil betyde sammenlægninger, nedlæggelser og centralisering af de store uddannelser og dermed ramme muligheden for at få kvalificeret arbejdskraft i nogle af landdistriktskommunerne endnu mere. Det bør man lave om, og man bør også, når man, kan jeg forstå, i går aftes kom med et udspil til, hvordan man kan lave en reform af, hvordan man giver tilskud til de videregående uddannelser, have et større fokus på landdistrikterne, og hvordan vi får fordelt uddannelserne.

Så vil jeg til sidst også sige en ting om landbrug. I Det Radikale Venstre er vi ikke enige i den landbrugsvision, som regeringen har. Jeg besøgte en gård, der hedder Ausumgaard, ovre i det nordvestjyske, som har valgt at sige, at de både vil prøve at tjene penge på noget turisme, på noget energiproduktion, og nu vil de overveje, om de kunne sælge nogle af grisene på forhånd direkte til forbrugeren, altså prøve at lave en helt ny businesscase.

Vi ser det også fra Økologisk Landsforening, der har forsøgt sig med det, altså at få forbrugeren til direkte at købe jord, købe en del af produktionen, altså simpelt hen prøve at lave en ny produktionsform, en ny måde, hvor man bevæger sig opad i værdikæden, i stedet for det fokus, der er i regeringens landbrugspakke, på at lave mere af det samme og på kort sigt give landmændene lov til at forurene mere for så om et år eller to at komme med et stort miljøindgreb, der hedder målrettet regulering.

Jeg synes, man skulle have benyttet lejligheden til at prøve at flytte landbrugserhvervet hen imod noget nyt og andet end det, vi har kendt. Det tror jeg havde været klogere at begynde at eksperimentere med end at tage mere af det bestående.

Tak til regeringen for at fremlægge sin redegørelse, så vi kan få en god debat, og så må vi se, om der er nogen spørgsmål.

Tak for det. Det er der. Der er nemlig et spørgsmål fra hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg hører ordføreren tale om uddannelser og kvalificeret arbejdskraft, altså et område, som jeg er meget enig i har stor betydning for vores landdistrikter. Er Radikales ordfører enig i, at vi skal sikre uddannelser i hele Danmark ved at give ufaglærte et uddannelsesløft og annullere regeringens planlagte besparelse på erhvervsuddannelserne? Er ordføreren enig i, at når det gælder landdistriktspolitikken, er der en tendens til, at regeringen støtter med den ene hånd og sparer med den anden hånd?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i, og jeg synes også, det ville have været en rigtig god idé, hvis Socialdemokratiet ikke havde stemt for de besparelser på erhvervsuddannelserne.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Ordføreren taler om opkvalificering af arbejdskraft, og at det er vigtigt, at der kan komme flere udlændinge ind. Men er ordføreren ikke vidende om, at den stigning i beskæftigelsen i landdistrikterne og de flere, der kommer i arbejde i mange af landdistrikterne, faktisk er polske og tyskere arbejdere, og at det faktisk derfor ville være en rigtig god investering, hvis vi fik opkvalificeret de mennesker, der er i udkanten af arbejdsmarkedet, til at kunne bestride de jobs, der er, altså opkvalificere dem og bruge vores ressourcer på det i stedet for at bruge pengene på, at man eksempelvis laver topskattelettelser m.m.?

Ordføreren.

Vi vil rigtig gerne være med til at investere i uddannelse, og så skal der jo også findes nogle penge. Det synes jeg jo Socialdemokratiet mangler at svare på. Nu er der vedtaget besparelser på både ungdomsuddannelserne, produktionsskolerne og på videregående uddannelser, og hvis ikke man vil have de besparelser, hvor skal pengene så komme fra? Der har vi jo lagt et forslag frem, og det går ud på, at hvis folk i 60'erne, der kan, bliver længere på arbejdsmarkedet – hurtigere end vi har aftalt i forvejen – vil der være penge til at lave investeringer i uddannelse. Jeg synes, at Socialdemokratiet skulle tage at komme med et bud på, hvor de penge til uddannelse skal komme fra.

Tak. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for den meget fine og gode tale. Og ja, vi er jo ikke helt enige på alle områder, men hvis vi var det, var der jo ingen grund til, at vi for mange år siden delte os op i to forskellige partier.

Jeg har også lige taget ordet for at rose ordføreren for hans øje for kvalificeret arbejdskraft i provinsen som en af de helt store udfordringer og en af de ting, som vi nok bør have mere fokus på, særlig også udenlandsk arbejdskraft, som er en stor gevinst for Danmark, men også for provinsen. I de mere tyndtbefolkede områder er der rent faktisk virkelig mange østeuropæere, som slår sig ned med deres familie og er med til at bidrage til, at skolen bliver opretholdt – de sender i hvert fald deres børn derhen osv. Så det er der en masse positive ting ved.

Jeg vil blot lige nævne i forhold til Ausumgaardprojektet og regeringens landbrugspolitik, som ordføreren kritiserede, at det spænder regeringen bestemt ikke ben for. Det er et fantastisk godt projekt, Ausumgaards velfærdsgrise, og det er kun noget, som vi bifalder. Det siger jeg blot, så det ikke er noget, man kan være i tvivl om.

Ordføreren.

Jamen det er jo også i hr. Thomas Danielsens valgkreds, så det er jeg helt med på. Jeg håber heller ikke, at jeg sagde, at I var imod det. Jeg synes, at man så kunne have brugt nogle af de penge, man bruger i landbrugspakken, til at fremme sådan nogle ting i stedet for. Det var det, der var min pointe.

Så er det fru Mette Hjermind Dencker. Værsgo.

Jeg synes simpelt hen, det er så dejligt, når vi politikere også har et liv uden for Christiansborg og vi gør noget i vores fritid. Så det var rart at høre om hr. Andreas Steenbergs engagement i Skive erhvervsklub. Men jeg undrede mig over, at han sagde, og jeg citerer: Skive erhvervsklub, som jeg repræsenterer her i Folketinget. Tænk sig, jeg gik rundt og var så naiv at tro, at hr. Andreas Steenberg repræsenterede Det Radikale Venstre i Folketinget. Men sådan kan man blive klogere.

Når hr. Andreas Steenberg taler om det med at hæve pensionsalderen, er hr. Andreas Steenberg så ikke klar over, at det jo netop er i yderområderne, som faktisk også er blevet nævnt i den her debat, at man lever kortere, bl.a. på grund af ufaglært arbejde? Så det at hæve pensionsalderen vil direkte være til skade for landdistrikterne og yderområderne og for de mennesker, der bor der.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg sagde: en erhvervsklub på Skiveegnen, som jeg repræsenterer i Folketinget, og »som«'et refererede til Skiveegnen og ikke erhvervsklubben. Men det er godt, at fru Mette Hjermind Dencker har styr på, at jeg repræsenterer Radikale Venstre – det er godt.

Dansk Folkeparti har deltaget i et forlig, der hæver pensionsalderen, og det har Socialdemokratiet også, så regeringen og Radikale Venstre og de to store partier er jo enige om, at den skal op til 67 år. Vi foreslår at gøre det 5 år før, og i det vil vi så lave en meget gunstig ordning, som er fuldstændig magen til den, fagforeningerne har ønsket, altså at man inden for de sidste 5 år af ens arbejdsliv kan trække sig tilbage på førtidspension på en lægeerklæring. Så jeg mener sådan set, at vi, fordi vi tør gøre det 5 år før, har lavet en social ordning – en social ordning, som Dansk Folkeparti ikke har. I hæver bare pensionsalderen 5 år senere end mig, uden at der er nogen social ordning for dem, der er nedslidt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det vil sige, at vi går videre til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hold da op, hvor vi tit snakker om, at Danmark skal hænge sammen. Men vi har jo rent faktisk også gjort noget ved det tidligere i dag, da vi besluttede at gøre det billigere at sejle til vores øer. Og jeg vil også sige, at jeg venter spændt på, hvordan lovforslaget kommer til at se ud, når vi skal behandle forslaget om et landdistriktsfilter, som vi på baggrund af et beslutningsforslag fra SF diskuterede for kort tid siden. Regeringen tog jo rigtig godt imod ideen, og nu må vi se, hvad det ender med.

Målet er jo, at velstand og vækst skal være for hele Danmark og for alle danskere. Det ikke sådan, at vi kan eller skal forsøge at forhindre bevægelsen mod de større byer, men vi kan gøre det mere attraktivt fortsat at bo på øerne og i landdistrikterne. Der er jo helt sikkert en underliggende tendens til at søge mod byerne, men vi behøver vel ikke ligefrem at skubbe på den tendens.

For at bo der og leve et moderne liv skal en række forudsætninger være til stede: et godt, trygt og udbygget velfærdssamfund med gode institutioner, skoler, ældreboliger og kulturelle tilbud. Hvem gider at bo uden den slags muligheder – og måske oven i købet med en ustabil netforbindelse og med mobildækning på særligt udvalgte steder? De her grundlæggende forhold skal sammen med en god, billig og effektiv offentlig transport give folk lyst til at bo uden for byerne. Og en særlig glæde i den forbindelse er det, at der her i Folketinget findes to forligskredse, som vil prioritere netop kollektiv transport. Der er Togfonden DK, der vil sikre ikke bare hurtig drift mellem de største byer, men netop en langt bedre regional drift med opgradering af 11 regionale jernbanestrækninger, og forligskredsen bag »Bedre og Billigere Offentlig Transport«, som for nylig har disponeret over 762 mio. kr., også til glæde for brugere af den kollektive transport og cyklister. Desværre er regeringen ikke med i de her forlig, men det kunne den da overveje at komme.

SF foreslår desuden en række initiativer, som målrettet vil hjælpe øer og landdistrikter. Vi foreslår, at der oprettes 25 lokale velfærdscentre, og det gør vi, på baggrund af at rådhuse, posthuse, politistationer, retsbygninger og biblioteker er lukket i mange byer. Servicefunktioner, som vi er afhængige af i hverdagen, er flyttet til de store byer og har drænet flere mindre byer for liv. Det bidrager til affolkningen.

Vores idé om velfærdscentre er, at det skal give en kortere transporttid til de offentlige servicefunktioner som f.eks. pasudstedelse og service i forbindelse med jobcentre, socialrådgivning, post, medicinudlevering og politi. Velfærdscentrene kan også give borgerne i lokalområdet mulighed for at etablere sig med andre funktioner som f.eks. fælleslokaler, cafeer, storskærme til film- og sportsarrangementer og forskellige kulturelle arrangementer. Velfærdscentrene bringer derfor ikke kun den nære og lokale velfærd tilbage til de små samfund, de trækker også hverdagslivet og nærheden tilbage og giver folk, der nu pendler til de større byer, bedre muligheder for lettere at kunne arbejde og blive hjemme.

Hurtigere internet i hele landet. Ifølge tal fra Energistyrelsen findes der over 9 millioner abonnenter på internetbredbånd, inklusive mobilbredbåndet. En afgift på bare 2 kr. pr. abonnement pr. måned ville give en indtægt på ca. 200 mio. kr. årligt. SF foreslår, at de penge bruges til at sikre ordentlige højhastighedsforbindelser til hele landet.

SF foreslår, at der etableres et realkreditinstitut med det område, at man leverer lån til ejerboliger og erhvervsejendomme i yderområderne.

SF har fem konkrete forslag til indsatser for bedre lægedækning og sundhedstilbud i landdistrikterne.

Vi siger jo også, at det i et vist omfang er en god idé at udflytte nogle af de statslige arbejdspladser, men efter SF's opfattelse skal det ske i de tilfælde, hvor det på flere parametre på samme tid giver mening. Men under alle omstændigheder synes vi, at regeringens politik minder lidt om dansen »Hen til kommoden og tilbavs igen«. For samtidig med at man udflytter statslige arbejdspladser, skærer man ned på uddannelsesinstitutioner, hvilket betyder, at flere af dem for at overleve nedlægger tilbud, uddannelsesretninger, ja, og hele skoler. De centraliserer sig, og det gør de for det meste i de større byer.

SF mener, at vi skal hæve uddannelsestilskuddet for ungdomsuddannelser i udkantsområderne og indføre det også for de videregående uddannelser.

SF foreslår endvidere, at man som et forsøg bygger 150 ungdomsboliger i tre byer i landdistrikter med uddannelsesinstitutioner. Og SF foreslår endvidere, at der tilføres mere risikovillig kapital via Vækstfonden, og at voksen- og efteruddannelse prioriteres langt højere. Vi kan jo bare konstatere, at det er AMU og VUC, der i høj grad netop er uddannelsestilbud, som eksisterer uden for de store byer

SF mener, at der skal investeres meget mere i vindmøller, både til havs og på land, og i anlæg som biobrændselsanlægget ved Maabjerg. Det er initiativer, der kan være med til at skabe tusinder arbejdspladser i landdistrikterne.

Vi siger tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er vi faktisk nu nået til erhvervsministeren, som hermed får ordet. Værsgo.

Jeg har glædet mig rigtig meget til at stå her i dag og fortælle om regeringens arbejde med at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Det er et område, som regeringen prioriterer meget højt. Vækst og udvikling i hele landet er en overordnet vision og rammen for regeringens landdistriktspolitik. Sagen er jo den, at dansk økonomi i dag er i fremgang. Beskæftigelsen går op, arbejdsløshedstallet er på vej ned, og vi har en fornuftig økonomisk vækst.

Men hvis vi kigger på tallene, kan vi også konstatere, at væksten har været ujævnt fordelt i en årrække. De store vækstcentre ses omkring de store byer, især i hovedstaden og i Østjylland, mens landdistrikterne i en årrække har været præget af mere eller mindre vækst. Så det økonomiske opsving er ikke automatisk kommet landdistrikterne til gode. Det betyder, at der er brug for en aktiv politisk indsats for at skabe en positiv udvikling i landdistrikterne. En positiv udvikling starter med, at der er noget at leve af. Der skal være gode vilkår for skabe virksomhed og skabe arbejdspladser i alle dele af landet.

På det punkt har den radikale ordfører meget ret. Det handler nemlig om reformer, og det handler om at sikre, at der er udvikling i hele landet. Og derfor er jeg sådan set enig med den radikale ordfører i, at reformer er medvirkende til, at der kommer vækst og udvikling i hele Danmark. Derfor har regeringen også et stærkt fokus på at fjerne de barrierer, der i dag hindrer fremgang og udvikling uden for de største byer, og fremme vilkårene for landbrug, industri, turisme og skibsfart, der især har hjemme i landdistrikterne. Der skal være gode vilkår for at bo og arbejde i alle dele af landet. Det betyder meget for landets samlede vækst og udvikling.

Udspillet Vækst og udvikling i hele Danmark fra 2015 er en grundpille i regeringens arbejde på det område. Udspillet har over 120 forskellige initiativer og ventes at have en BNP-effekt på op imod 2,5 mia. kr. Regeringen har gennemført over halvdelen af initiativerne, og inden vi går på sommerferie, venter jeg, vi når at gennemføre tre fjerdedele af de 120 initiativer. I øjeblikket arbejder vi på at nå i mål med en omfattende modernisering af planloven, der skal fremme den lokale vækst og udvikling. Jeg forventer, at kommunerne vil bruge den nye planlov som et effektivt redskab til at gøre det lettere at drive virksomhed, arbejde og bo i alle dele af landet.

Bestræbelserne på at skabe vækst og udvikling i hele landet stopper dog ikke med de 120 initiativer. Her i foråret har et bredt flertal i Folketinget besluttet at øge lånegrænsen for sommerhuse fra 60 pct. til 75 pct. Det gør det billigere både at købe, bygge og renovere sommerhuse og vil bidrage til at skabe mere liv i landdistrikterne. Andre nye initiativer knytter an til innovation og digitalisering. Et eksempel er forsøg med selvkørende biler.

Det særlig glædelige ved dette års redegørelse er, at de spirende positive tendenser, som sidste års redegørelse pegede på, har bidt sig fast. Både beskæftigelse, befolkningstal og boligmarked er inde i en positiv udvikling. For få år siden faldt beskæftigelsen. Det er nu afløst af stigninger i de fleste kommuner. F.eks. er mange sjællandske kommuner kommet rigtig godt med. Der er fortsat områder, der præges af faldende beskæftigelse. Det gælder for Nord- og Nordvestjylland, det sydlige Danmark og økommunerne. Men der bliver færre af de områder. Befolkningstallet er også begyndt at vokse i de fleste kommuner. Det er særlig tydeligt på Sjælland og Fyn. Dele af det nordlige og vestlige Jylland, Syddanmark og økommunerne er dog fortsat præget af et faldende befolkningstal, men faldet er mindre end før.

På boligmarkedet er der i de senere år kommet et voksende antal tomme ejendomme, landbrugsbygninger, skoler og erhvervsejendomme m.v. uden for de større byer. Baggrunden er bl.a., at landbrug slås sammen til større og mere effektive bedrifter samt et svagt boligmarked og en negativ befolkningsudvikling. De ubeboede boliger er en udfordring med store samfundsmæssige konsekvenser. De tomme boliger skader nemlig bosætning og turisme og kan medvirke til at skabe en negativ spiral. Den største andel af ubeboelige boliger findes i Nord- og Nordvestjylland, Syddanmark samt i økommunerne. Det er dog glædeligt, at der nu ses en stigning i antallet af solgte boliger. Samtlige kommuner har siden 2013 oplevet en stigning, de fleste på mere end 10 pct. Samtidig er realkredittens udlån nu stigende i de fleste kommuner, altså endnu en positiv tendens, som tyder på en udvikling i den rigtige retning.

De danske småøer har ofte mere tilfælles med hinanden, end de har med de kommuner, de er en del af, og derfor har de deres eget afsnit i redegørelsen. Vores småøer er særlig udfordrede i forhold til den udvikling, som har stået på over en længere periode. Det samlede befolkningstal på de danske små øer lå pr. 1. januar 2017 på 4.210, og det er et fald på 12 pct. siden 2008. Samtidig er befolkningstallet på landsplan steget med næsten 5 pct. Der er altså en væsentlig udfordring og et omstillingsbehov på de små øer. De små øer har desuden betydelig flere ældre end resten af landet, der er relativt få børn og unge og mange over 65 år. Småøerne adskiller sig også fra resten af landet på en række socioøkonomisk nøgletal, som fremgår af redegørelsen, og derfor er der med regeringens udspil om vækst og udvikling i hele Danmark sat initiativer i gang, som tilgodeser øerne direkte. Bl.a. er det blevet billigere at komme til og fra øerne uden for skolernes sommerferie, og i årene fremover afsættes der yderligere mange millioner kroner til prisreduktioner på færgebilletter. Det sker for at forbedre vilkårene for de ikkebrofaste øer, og det har allerede været en kæmpe succes ude på øerne. Efter et halvt år med sænkede priser har 17 ud af 21 kommuner meldt om fremgang i passagertallene på de lokale færger. F.eks. er passagertallet til Læsø øget med 30 pct., mens øens omsætning som følge af tiltaget er steget med 9,2 mio. kr.

Men vi har også lanceret en national turismestrategi. Strategien blev offentliggjort i september 2016, og hovedparten af dens 66 initiativer er igangsat og følges løbende af Det Nationale Turismeforum. Vi har også afskaffet PSO-afgiften. Den samlede besparelse kommer både husholdninger og virksomheder til gode. For virksomheder skønnes den endelige besparelse at blive 3,8 mia. kr., der primært ventes at komme en række jyske kommuner og Kalundborg til gode. Så har vi besluttet at indføre et krav om redegørelse for væsentlige landdistriktsrelaterede konsekvenser. Det betyder, at væsentlige konsekvenser for landdistrikter tydeligt skal fremgå af lovforslag, som fremsættes i Folketinget.

Et af de mest markante af de samlede initiativer er uden tvivl moderniseringen af planloven. Planloven er med til at sætte rammer for udviklingsmuligheder i hele landet og rummer i dag en række udfordringer for kommunernes, virksomhedernes og borgernes mulighed for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Regeringen ønsker, at planloven i høj grad bør være et redskab til at skabe udvikling i hele Danmark, samtidig med at der fortsat værnes om miljøet og den righoldige natur. Det reviderede lovforslag om en ændring af planloven var til førstebehandling i Folketinget den 2. februar 2017. Lovforslaget ventes vedtaget inden sommerferien.

Moderniseringen af planloven indeholder bl.a. en lempelse af regler for overflødiggjorte bygninger og for udvidelse af boliger og mindre virksomheder i landdistrikter. »Omdannelseslandsbyer« indføres som et nyt begreb i kommuneplanlægningen og giver kommunerne mulighed for at lægge mere langsigtede og helhedsorienterede planer og muligheder for kystkommunerne til at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for udvikling af byer, landsbyer eller virksomheder, og så kommer der også mere fleksible rammer for brug af sommerhuse.

Alle de her tiltag skal gøre det nemmere og mere attraktivt at bo og drive virksomhed i landdistrikterne, men de skal også fastholde liv og job i landdistrikterne. Der skal være gode vilkår for at bo både på landet og i de større og mindre byer, at have et godt arbejdsliv og familieliv og trygheden ved, at de offentlige institutioner er tilgængelige. Derfor er der taget initiativ til et særligt udvalg for levedygtige landsbyer. Udvalget skal have fokus på landsbyernes fremtid, og hvordan de kan være levedygtige, og komme med konkrete anbefalinger til omstilling og fornyelse i retning af levedygtige landsbyer og derigennem bidrage til regeringens ambition om vækst og udvikling i hele Danmark.

Vi vil også ophæve regler om gyldighedstid for kørekort til ældre. Formålet er at øge ældres mobilitet og medvirke til, at ældre, herunder ældre i landdistrikter, forbliver selvhjulpne i længere tid. Og så kommer der en forsøgsordning for selvkørende biler. Hvis regeringens fremsatte lovforslag om kontrollerede forsøg med selvkørende biler besluttes i Folketinget, vil det fra den 1. juli 2017 være muligt for bl.a. kommuner at opnå tilladelse til forsøg med selvkørende biler på forsøgsstrækninger overalt i landet.

Selvkørende biler kan medvirke til at forbedre mobiliteten i landdistrikterne, hvor en lav befolkningstæthed gør det svært at sikre en god kollektiv trafik. Vi vil også lave en forsøgsordning, som åbner op for salg af sommerhuse til udlændinge i særligt udvalgte områder. Forsøgsordningen ventes at skabe aktivitet og udvikling i de områder, hvor efterspørgslen på sommerhuse er begrænset, og hvor mange sommerhuse står tomme.

Sidste år blev der givet knap 80 mio. kr. i tilskud til 31 projekter, som vil give dækning med hurtigt bredbånd til godt 3.700 boliger, virksomheder og sommerhuse i 21 kommuner. Regeringen stillede ved auktionen i 2016 over 1.800-MHz-frekvensbåndet et ambitiøst dækningskrav til mobilselskaberne om at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen. Kravet sikrer, at næsten 2.200 husstande, virksomheder og sommerhuse fordelt over 245 områder får adgang til en mobil bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på mindst 30 Mb/s, en uploadhastighed på mindst 3 Mb/s samt taledækning.

Med planen »Bedre balance – tættere på borgere og virksomheder«, som blev præsenteret den 1. oktober 2015, udflyttes 3.900 statslige arbejdspladser, der fordeles over hele Danmark. De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver for borgere og virksomheder i hele Danmark. Regeringen ønsker derfor, at de statslige arbejdspladser også skal være fordelt i hele landet. Samlet set følger udflytningen af statslige arbejdspladser tidsplanen. Pr. 1. oktober 2016 var der flyttet 1.126 arbejdspladser. Den seneste opgørelse over udgifterne til udflytningen af statslige arbejdspladser viser, at udgifterne pr. udflyttet arbejdsplads er en smule lavere end oprindelig skønnet. På kort sigt vil der være midlertidige omkostninger ved selve udflytningen, men på længere sigt forventes der også at være økonomiske gevinster for staten, f.eks. i form af lavere huslejepriser uden for hovedstadsområdet og en optimering af bygningsmassen i hovedstaden.

Der har generelt set vist sig at være en stor søgning og mange kvalificerede ansøgere til de stillinger, der etableres i de forskellige dele af landet. En opgørelse viser således, at der på tværs af staten har været 21.000 ansøgere til knap 1.015 stillinger uden for hovedstadsområdet. Det svarer til et gennemsnit på omkring 20 ansøgere pr. udflyttet arbejdsplads. Det er således generelt ikke svært at genbesætte stillinger i de tilfælde, hvor medarbejderne har valgt ikke at flytte med. Regeringen vil fremover, hvis institutioner skal udvides eller oprettes, placere dem uden for hovedstadsområdet. Regeringen vil også – og der er jeg helt enig med DF's rigtig dygtige ordfører – fremlægge forslag i 2018 til en yderligere udflytning af statslige arbejdspladser baseret på erfaringerne med de allerede besluttede udflytninger.

Regeringen har nu gennemført over halvdelen af de mere end 120 initiativer fra udspillet om vækst og udvikling i hele Danmark, et tal, der, når danskerne går på sommerferie, vil være vokset til tre fjerdedele. Det synes jeg egentlig er noget af en bedrift, og jeg er glad for at se, at det nu går fremad i mange landdistrikter. Regeringens indsats for vækst og udvikling i hele landet stopper ikke med de 120 initiativer. Vi vil hele tiden lancere nye initiativer for at skabe vækst og udvikling i hele landet.

Her afslutningsvis vil jeg blot gentage budskabet om de positive tendenser: Vi kan glæde os over, at pilen peger i den rigtige retning på en række områder. Redegørelsen viser, at den samlede befolkningsfremgang i Danmark kommer stadig flere kommuner til gode. Beskæftigelsen stiger ikke alene omkring de store byer, men også i flere områder andre steder i landet. Hussalg og realkreditudlånet i områderne uden for de store byer viser også spirende tegn på, at flere dele af landet er inde i en god udvikling.

Jeg har været meget glad for den dialog, som jeg også løbende har haft med Udvalget for Landdistrikter og Øer og andre interessenter om området i min tid som minister indtil nu, og den vil jeg også meget gerne invitere til at vi fortsætter. Vi kan også have en dialog, indtil jeg næste år står her med en ny redegørelse. Indtil da vil vi komme – forhåbentlig i fællesskab – med en række initiativer, så vi kan se en positiv udvikling, som har bidt sig endnu bedre fast endnu flere steder, i det kommende år. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Heldigvis oplever vi en positiv udvikling flere steder i landet, og det kom ministeren også fint ind på i sin tale.

Men vi er jo langt fra i mål, og det regner jeg også med vi er enige om. Der er fortsat alt for mange steder, hvor man oplever faldende befolkningstal, høj ledighed og en stor andel af borgere på kontanthjælp og førtidspension.

I sidste måned kom det så frem, at der ikke siden regeringsskiftet har været afholdt møder i regeringens rådgivende udvalg om landdistrikter, hvor Landdistrikternes Fællesråd, Landbrug og Fødevarer, Friluftsrådet og De Samvirkende købmænd er repræsenteret, altså folk med fingeren på pulsen.

Som jeg også nævnte under debatten i forhold til de ting, der er med til at trække landet skævt, vil jeg give regeringen det råd, at man hurtigst muligt indkalder til et møde med de nævnte parter her.

Kan ministeren fortælle mig, hvad der er årsagen til, at der ikke er blevet holdt noget møde? Og hvornår planlægger man at indkalde til et møde?

Ministeren.

Jeg vil selvfølgelig sørge for at få indkaldt til møde, og det har jeg allerede taget initiativ til. Jeg har siddet relativt kort tid, så jeg har svært at forklare, hvorfor der ikke tidligere har været møder i udvalget, altså ud over at der er blevet taget et væld af forskellige initiativer på området. Men jeg vil selvfølgelig sørge for at indkalde til et møde, så det udvalgs medlemmer får mulighed for at drøfte de her vigtige emner, også med hinanden.

Dermed tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.