Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
25. januar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L 97 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen.
Spørgsmål nr. 1:
J.nr. 2017-598
”Hvor mange dagpengemodtagere skønnes at blive ramt af 5-ugers karensperioden,
jf. lovforslaget § 1, nr. 4? Og hvad er de økonomiske konsekvenser af vedtagelsen
af dette forslag sammenholdt med, at forslaget ikke bliver gennemført?”
Svar:
Med lovforslaget, der udmønter trepartsaftalen fra august 2016, gør vi hele ordnin-
gen med 6 ugers jobrettet uddannelse meget mere fleksibel. Fremover kan ledige i
målgruppen frit kombinere kurser i op til 6 ugers varighed inden for bestemte er-
hvervsgrupper.
For at økonomien i ordningen fortsat skal hænge sammen, blev parterne bag tre-
partsaftalen enige om at indføre en 5 ugers karensperiode. Der er dog stadigvæk - i
en 2-årig forsøgsperiode - en række kurser, der er undtaget fra karensperioden. Det
er kurser, som er identificeret som særligt relevante for arbejdsmarkedets behov.
Helt konkret har vi sammen med parterne udvalgt i alt 70 AMU-kurser. Det er fi-
nansieret af en pulje og sker inden for de økonomiske rammer, som er forudsat i
Trepartsaftalen.
Forslaget om at indføre en karensperiode på 5 uger for at få ret til 6 ugers jobrettet
uddannelse skal ses i sammenhæng hermed.
I de økonomiske konsekvensberegninger er der taget udgangspunkt i den samlede
målgruppe for 6 ugers jobrettet uddannelse, hvorunder dagpengemodtagere tilhø-
rer. Der er derfor ikke foretaget en særskilt beregning af konsekvenserne for dag-
pengemodtagere. Data for aktiviteten i jobrettet uddannelse er behæftet med usik-
kerhed, men en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra
2015 viser, at ud af godt 1.500 påbegyndte uddannelsesforløb inden for de første 5
ugers ledighed modtog godt 97 pct. dagpenge.
I de økonomiske konsekvenser er det lagt til grund, at indførelse af en 5 ugers ka-
rensperiode isoleret set indebærer mindreudgifter på 52 mio. kr. årligt. Baseret på
en gennemsnitlig varighed på 5 uger pr. uddannelsesforløb svarer det til ca. 2.500
færre kursister i starten af ledighedsperioden. De ovenfor nævnte lempelser i flek-
sibiliteten i kursusvalget indebærer modsat en merudgift på ca. 56 mio. kr. og for-