Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 95
Offentligt
1713477_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-01-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMNI/LSB
Sagsnr.: 1700634
Dok. nr.: 281891
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (L 95 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisa-
tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage og er-
statningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Etablering af en bisidder ordning og
praktiserende kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersø-
gelser samt kvalitetsarbejde m.v.) til sundhedsministeren, som herved besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 7:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren forholder sig til Danske Patienters hø-
ringssvar, hvor de har udtrykt bekymring for, at afskaffelsen af Den Danske Kvalitets-
model medfører udfasning af standarder og processer under kvalitetsmodellen, som
har bidraget positivt til kvaliteten af den givne proces for bl.a. medicinhåndtering,
rengøring og rettidig reaktion på prøvesvar. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvad
det kommer til at betyde for processerne for medicinhåndtering, rengøringen og den
rettidige reaktion på prøvesvar, at de klare standarder og processer, som følger af
Den Danske Kvalitetsmodel, bortfalder? ”
Svar:
Regionerne, herunder de offentlige sygehuse og det præhospitale område, har ansva-
ret for at følge med i og følge gældende faglige retningslinjer og vejledninger, fx in-
den for medicinhåndtering og rengøring.
Det var tilfældet før udfasningen af akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel på
offentlige sygehuse og det præhospitale område, og det vil det også være efter ud-
fasningen.
Udfasningen af Den Danske Kvalitetsmodel for offentlige sygehuse og det præhospi-
tale område ændrer derfor ikke ved sygehusenes ansvar og pligt til at følge gældende
standarder. Det gælder også for medicinhåndtering, rengøring og rettidig reaktion på
prøvesvar.
Udfasningen af Den Danske Kvalitetsmodel skal ses som en del af en ny tilgang til kva-
litetsarbejdet i sundhedsvæsenet, efter at akkrediteringen har været med at syste-
matisere og løfte kvaliteten i sygehusvæsenet. Udfasningen har bl.a. det sigte at af-
bureaukratisere og flytte fokus væk fra kontrol og dokumentation af processer til et
fokus på effekt og resultat for patienten, bl.a. ved opstilling af nationale mål for
sundhedsvæsenet.
I den sammenhæng kan det i øvrigt specifikt i forhold til rengøring oplyses, at ’syge-
huserhververede infektioner’ er valgt som en af flere indikatorer for målet om
L 95 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til Danske Patienters høringssvar, hvor de har udtryk bekymring for, at afskaffelsen af Den Danske Kvalitetsmodel medfører udfasning af standarder og processer under kvalitetsmodellen, som har bidraget positivt til kvaliteten af den givne proces for bl.a. medicinhåndtering, rengøring og rettidig reaktion på prøvesvar, til sundhedsministeren
forbedret overlevelse og patientsikkerhed i de nationale mål for sundhedsvæsenet,
som den tidligere Venstreregering, Danske Regioner og KL lancerede den 29. april
2016.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mia Francis Ferneborg
Side 2