Energi-, Forsynings og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. december 2016
J nr. 2016 - 3259
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 29. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål L90 spm. 7, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 7
Vil ministeren udarbejde en oversigt over de elementer, elprisen i dag består
af? Der ønskes en oversigt, der angiver følgende elementer: elpris (12 pct.),
abonnement til leverandør (ca. 1 pct.), abonnement til netselskab (6 pct.),
transport af el (12 pct.), offentlige forpligtelser PSO (10 pct.), afgifter (39 pct.)
og moms (20 pct.). For hvert element ønskes en beskrivelse af elementet,
herunder den lovhjemmel, der ligger til grund for elementet. Endvidere bedes
ministeren redegøre for, om alle afgiftsmæssige elementer bliver dækket af
tilskuds-og afgiftsanalysen, der forventes i løbet af 2017.
Svar
Efter ikrafttrædelsen af engrosmodellen den 1. april 2016 er det udelukkende
elhandelsvirksomhederne, som har forbrugerkontakten. Det indebærer, at
elhandelsvirksomhederne fakturerer elforbrugerne for den samlede levering
af elektricitet inklusiv net- og systemydelser, PSO, elafgifter og moms.
De procentvise fordelinger af elprisens elementer, som angivet i spørgsmålet
svarer til fordelingen af den samlede gennemsnitlige elpris gældende for en
husholdning med et årligt forbrug på 4000 kWh i 2015. Fordelingen af de en-
kelte priselementer er variable og kan ændre sig over tid og afhængig af
kundegruppen. Således er fordelingen af elprisens elementer eksempelvis
anderledes for en stor virksomhed. Både elafgiftsniveauet, nettilslutningsni-
veauet, hvilket netselskab man tilhører og prisvalg (variabel eller fast pris) er
eksempler på varierende priselementer alt efter kundegruppe. Endvidere vil
PSO-opkrævningen aftrappes over årene 2017-2021 og helt udgå som ele-
ment i 2022, hvorfor de andre elementers procentvise fordeling alt andet lige
øges frem mod 2022.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/3
www.efkm.dk