Energi-, Forsynings og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. december 2016
J nr. 2016 - 3259
Energi-, Forsynings og Klimaudvalget har i brev af 25. november stillet mig
følgende spørgsmål 5 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 5
Kan ministeren bekræfte, at det daværende PreussenElectra i 2002 tabte en
sag ved EU-domstolen, hvor selskabet anklagede den tyske PSO-model for
at være ulovlig statstilskud, og hvor selskabet tabte sagen bl.a. med den be-
grundelse, at der ikke var tale om overførsel af statsmidler til elproducenter,
dvs. den model, der nu er aftalt indført i Danmark? Hvilke argumenter har
ministeren for, at Danmark ikke dermed vil tabe ved EU-domstolen, såfremt
der rejses en sag om, at den skattefinansierede PSO er ulovligt statstilskud?
Svar
Det er korrekt, at EU-Domstolen i sagen om PreussenElektra (C-379/98) i
2001 slog fast, at de tyske VE-støtteordninger ikke udgjorde statsstøtte i EU-
retlig forstand, da finansieringen af ordningerne ikke ansås for at hidrøre fra
statsmidler.
De danske støtteordninger anses allerede i dag for at udgøre statsstøtte, da
PSO-finansieringen anses for statsmidler, bl.a. fordi midlerne administreres
af det statsejede Energinet.dk. Dette slog Europa-Kommissionen bl.a. fast i
sine statsstøtteafgørelser fra 2009, N 354/2008, N 356/2008 og N 359/2008.
De støtteordninger, som PSO-opkrævningen finansierer og som administre-
res af Energinet.dk, er derfor allerede i dag anmeldt til Kommissionen i med-
før af EU’s statsstøtteregler. Herudover er en række af ordningerne også
godkendt af Kommissionen. Dette er dels sket i en række sager, hvor dette
har været et krav i medfør af statsstøttereglerne, men også i en række sager
forud for 2009, hvor det ikke med sikkerhed kunne afgøres om ordningerne
udgjorde statsstøtte. I disse sager har Kommissionen godkendt ordningerne
for at udgøre forenelig statsstøtte, i det omfang man måtte nå frem til, at der
var tale om en ordning, som var omfattet af EU’s statsstøttebegreb.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk