Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 90
Offentligt
1697911_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. december 2016
J nr. 2016 - 2759
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. december stillet mig følgende
spørgsmål 16 til L90, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 16
Regeringen har i regeringsgrundlaget et mål om 50 pct. VE i 2030. Når PSO-
ordningen afskaffes, vil elforbruget stige. Vil ministeren fremlægge en plan
for udbygning eller anvendelse af VE, som stiger i takt med, at det samlede
energiforbrug vil stige? Ifølge Skatteministeriet vil elforbruget øges med 3,4
TWh i 2025 som følge af PSO-ordningens afskaffelse. Vil ministeren bekræf-
te dette tal?
Svar
Regeringen vil i efteråret 2017 fremlægge et udspil til en ny bred energiaftale
for perioden efter 2020, der bl.a. skal bero på Energikommissionens anbefa-
linger. Oplægget vil lægge op til ny politik på en række områder, hvor ikke
mindst realisering af det nye 50 pct. mål for vedvarende energi i 2030 vil spil-
le en central rolle.
Skatteministeriet har i forbindelse med Afgifts- og tilskudsanalysens delana-
lyse 2 regnet på de økonomiske konsekvenser ved en afskaffelse af PSO-
afgiften i 2020. Beregningen tager udgangspunkt i et regneeksempel, hvor
PSO-opkrævningen antages at udgøre knap 6 mia. kr. i 2020 (2016-priser).
I det konkrete eksempel vurderes det, at en afskaffelse af PSO-afgiften øger
elforbruget med 3,4 TWh i 2020.
Stigningen i elforbruget er en konsekvens af, at omlægningen af PSO-
udgifterne til finansloven medfører billigere el. Afskaffelsen af PSO-afgiften
vil således gøre det mere attraktivt og konkurrencedygtigt at bruge el til for
eksempel transport og varmepumper.
Øget omstilling af energiforbruget til el bidrager til den grønne omstilling.
PSO-afskaffelsen vil fremme elektrificeringen og dermed bidrage til for-
trængning af fossile brændsler fremadrettet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk