Undervisningsudvalget 2016-17
L 87
Offentligt
1698582_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
I forbindelse med behandlingen af (L 87) Forslag til Lov om ændring af
lov om produktionsskoler har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye
(S) i brev af 2. december 2016 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 10:
”Regeringen hævder, at produktionsskoleydelsen er harmoniset til SU-
niveau. Ministeren bedes derfor redegøre for, hvilket forældreindkomst-
grundlag der er taget udgangspunkt i i forbindelse med beregning af pro-
duktionsskoleydelsen.”
Svar:
Jeg henviser til høringsnotatet (L 87 – bilag 1), hvoraf følgende fremgår:
”Ministeriet bemærker, at provenuet ved en harmonisering er beregnet
på baggrund af statens årlige gennemsnitsomkostninger til SU-modtagere
på ungdomsuddannelser. Konkret er det beregnet, hvad produktionssko-
leydelsen vil koste staten med omkostninger, der afspejler gennemsnits-
omkostningerne til SU-modtagere under 25 år. Dette er holdt op imod
statens nuværende udgifter til produktionsskoleydelsen.
Når udgangspunktet er statens gennemsnitsomkostninger, er der i bereg-
ningerne af provenuet ved en harmonisering taget højde for variationen i
statens SU-udgifter efter forældres indkomst og diverse former for tillæg.
Med den foreslåede harmonisering af produktionsskoleydelse til SU-
niveau vil nogle produktionsskoleelever derfor modtage en ydelse, der er
højere end den, de ville være berettiget til i et SU-system, mens andre vil
modtage en ydelse, der er lavere.”
07-12-2016
Med venlig hilsen
Merete Riisager