Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
9. december 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 86 – bilag 5), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
J.nr.2016-8341
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. december 2016 fra Rejsearbejde-
re.dk, jf. L 86 - bilag 5.”
Svar:
Det fremgår af henvendelsen fra Rejsearbejdere.dk af 6. december 2016, at for-
eningen ikke finder, at der skal ske en harmonisering af retten til optjening af ferie-
penge ved udbetaling af sygedagpenge.
Rejsearbejdere.dk fremfører det argument, at medlemmer af en a-kasse med deres
medlemskontingent delvis bidrager til udgifter forbundet med udbetaling af ferie-
dagpenge.
Jeg kan oplyse, at jeg er uenig med Rejsearbejdere.dk, og at jeg finder det helt ri-
meligt at harmonisere reglerne for hhv. forsikrede og ikke-forsikrede sygedagpen-
gemodtagere, for så vidt angår optjening af feriedagpenge.
I dag er det sådan, at sygedagpengemodtagere, der er medlem af en a-kasse, optje-
ner ret til feriedagpenge, mens sygedagpengemodtagere, der ikke er medlem af en
a-kasse, ikke optjener feriedagpenge. Det gælder uanset, at medlemskontingentet
for medlemmer af en a-kasse ikke medfinansierer sygedagpengeudgiften, og det er
ikke nødvendigvis rimeligt.
Rejsearbejdere.dk bemærker herefter, at det i øvrigt burde være lovpligtigt at betale
til en a-kasse i Danmark.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at den danske arbejdsløshedsforsikring, der base-
rer sig på frivilligt medlemskab, er mere end 100 år gammel. Det vil være en mar-
kant ændring af den danske model at indføre obligatoriske a-kasser, og jeg har in-
gen planer om at ændre den nuværende forsikringsordning.
Rejsearbejderne spørger i den forbindelse, hvor stor en besparelse på statens finan-
ser det vil indebære, såfremt alle beskæftigede indbetaler til en a-kasse. Jeg kan i
den forbindelse henlede opmærksomheden på Dagpengekommissionens offentlig-
gjorte arbejdspapir ’Frivillig eller obligatorisk forsikring mod ledighed’, hvoraf
følgende fremgår: