Udenrigsudvalget 2016-17
L 81
Offentligt
1701423_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
12. december 2016
Spørgsmål 10 fra Udenrigsudvalget til
ministeren for udviklingssamarbejde
af 9. december 2016 vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om internationalt
udviklingssamarbejde (L 81), stillet af Ulla
Sandbæk (ALT).
Spørgsmål 10 vedr. forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde
”Er ministeren indstillet på at lade relevante organisationer indstille kandidater til nogle af de
foreslåede 11 medlemmer af Udviklingspolitisk Råd, og vil ministeren stille ændringsforslag
med dette formål?”
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vil ministeren med ansvar for
udviklingssamarbejdet udpege medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd på baggrund af en
høring, hvor relevante interessenter og organisationer fra bl.a. civilsamfundet, erhvervslivet,
fagbevægelsen, universiteter og forskningsinstitutioner får mulighed for at indstille kandidater.
Det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at indarbejde den model direkte i loven,
hvorfor det ikke er tanken at stille ændringsforslag herom. Det ændrer dog ikke på, at
formuleringerne i bemærkningerne vil blive gældende.