Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8074
Doknr.
411943
Dato
08-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d 1. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (L 8) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilket tilsyn der i dag er med det socialpædagogiske
arbejde med uledsagede flygtningebørn.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende bidrag hos udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren, som jeg henholder mig til:
”Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
ministeriet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig
til:
”Udlændingestyrelsen lægger til grund, at der med uledsagede flygtnin-
gebørn menes uledsagede mindreårige asylansøgere.
Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte-
ringssteder for asylansøgere. I praksis driver en række indkvarterings-
operatører asylcentrene på vegne af Udlændingestyrelsen. Driften er
reguleret i årlige operatørkontrakter mellem Udlændingestyrelsen og
indkvarteringsoperatørerne, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver operatø-
ren skal udføre. Kontraktforholdet er baseret på en såkaldt bestiller-
udfører-model, hvor Udlændingestyrelsen bestiller operatøren til at ud-
føre den opgave, som Udlændingestyrelsen har ansvaret for. Udlæn-
dingestyrelsen fører som følge heraf tilsyn med, om opgaven løses i
overensstemmelse med kontrakten.
Rammerne for Udlændingestyrelsens tilsyn er beskrevet i operatørkon-
trakterne. Tilsynet tager typisk udgangspunkt i udvalgte dele af opera-
tørkontrakten og tilrettelægges på en sådan måde, at det så vidt muligt
sikres, at alle kontraktens opgaver over en årrække gøres til genstand
for et tilsyn. Udlændingestyrelsen udfører både faglige og økonomiske
tilsyn med operatørens opgaveløsning i form af anmeldte og uanmeldte
tilsyn med operatørens levering af ydelser, herunder ved besøg på
asylcentrene. Hovedparten af Udlændingestyrelsens tilsyn kan gen-
nemføres som skriftlige tilsyn. Udlændingestyrelsen udfører ikke et
egentligt tilsyn med det socialpædagogiske arbejde med uledsagede
asylansøgere indkvarteret på børneasylcentre.