L 78 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om eksempler på, at borgere, der har risiko for at miste deres ejendom til havet, ikke har tilkendegivet interesse, således at kommunerne har været tilbageholdende med at benytte sig af muligheden for at rejse kapitel 1a sager, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 78
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 29. november 2016

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L78 Forslag til lov om ændring af lov

om kystbeskyttelse (Forenkling af kommunernes sagsbehandling mv.) stillet den 22. november 2016 af

Pia Adelsteen (DF).

Spørgsmål nr. 5

Har ministeren eksempler på, at borgere, der har risiko for at miste deres ejendom til havet, ikke har

tilkendegivet interesse, således at kommunerne har været tilbageholdende med at benytte sig af

muligheden for at rejse kapitel 1a sager?

Svar

Hverken gældende lov om kystbeskyttelse eller lovforslaget indeholder krav om, at kommunerne

igangsætter kapitel 1a-sager, hvis grundejere ikke selv viser interesse for eller tager initiativ til at

beskytte deres ejendom mod havet. Hvis kommunerne modtager en skriftlig anmodning fra flere, ofte

uenige grundejere, har kommunen dog pligt til at indlede en procedure efter kystbeskyttelseslovens

kapitel 1a. Herefter kan kommunen træffe beslutning om at fremme eller stoppe projektet.

Jeg har bedt Kystdirektoratet om konkrete eksempler, hvor uenighed om projektets gennemførelse,

konkrete udformning eller finansiering har ført til, at et projekt er blevet opgivet, selv om der har været

et behov for kystbeskyttelse.

Kystdirektoratet kan nævne følgende eksempler:

”Flere grundejere i Hjørring Kommune har risiko for at miste deres ejendom til havet på grund af

kysterosion. Hjørring Kommune har tidligere kørt en sag efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1a på en

strækning syd for Lønstrup, Mårup Strand. Kommunen oplevede i processen stor uenighed blandt de

involverede grundejere. Uenigheden drejede sig både om ønsket om at foretage kystbeskyttelse og om

økonomien i det foreslåede projekt. Modstanden kom både fra grundejere i første række, der var i

umiddelbar fare for at miste deres ejendom og fra ejere af ejendomme lidt længere fra kysten.

Projektet blev derfor opgivet i 2010 efter kommunens indledende afgørelse om at fremme sagen, uden

at der var ansøgt om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse hos Kystdirektoratet.

På andre strækninger i Hjørring Kommune, f.eks. Nr. Lyngby, er grundejerne på nuværende tidspunkt

ikke gået sammen om at etablere en helhedsløsning. Kommunen har videre ikke taget initiativ til at

rejse en kapitel 1a-sag. I stedet bliver husene påbudt nedtaget af kommunen med henvisning til

byggeloven i takt med, at kysten rykker tilbage.

Der er også eksempler på oversvømmelsesbeskyttelse, hvor projektet måtte opgives. Langeland

Kommune igangsatte en kapitel 1a-sag i 2010. I april 2015 traf kommunen afgørelse om ikke at arbejde

videre med projektet, da der var uenighed blandt grundejerne. På nuværende tidspunkt har en mindre

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

L 78 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om eksempler på, at borgere, der har risiko for at miste deres ejendom til havet, ikke har tilkendegivet interesse, således at kommunerne har været tilbageholdende med at benytte sig af muligheden for at rejse kapitel 1a sager, til miljø- og fødevareministeren

gruppe enige grundejere et ønske om at søge om en højvandsbeskyttelse efter kystbeskyttelsesloven §

16 på en kortere strækning, dvs. uden kapitel 1a-proces, da de frygter, at en ny oversvømmelse rammer

før en kapitel 1a bliver gennemført.”

Kommunerne har i forbindelse med Kystanalysen generelt peget på uenighed blandt grundejere, ofte

om bidragsfordeling, lang og tung proces samt klageadgang og sagsbehandlingstider som årsager til, at

de er tilbageholdende med at benytte muligheden for at rejse kap. 1a-sager. Og det er sager som den

aktuelle kap 1a-sag ved Roskilde Fjord, der nu ligger i klagesystemet, som kan afholde kommunerne

fra at engagere sig i lignende sager. Det illustrerer netop også behovet for lovændringen, hvor

hovedformålet med lovforslaget jo er at sikre en styrket sagsproces for kommunale

kystbeskyttelsesprojekter i fremtiden.

Esben Lunde Larsen

Hans Erik Cutoi-Toft