Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 76
Offentligt
1692379_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Lægemiddelpolitikog
Internationale Forhold
Sagsbeh.: DEPCRV
Koordineret med:
Sagsnr.: 1604488
Dok. nr.: 238281
Dato: 24. november 2016
NOTAT
L 76 - Enlige og lesbiskes fremtidige muligheder for assisteret re-
produktion med donorsæd fra danske sædbanker
Sammenfatning
Sundheds- og Ældreministeriet har haft en dialog med Europa-Kommissionen om fortolk-
ningen af vævsdirektivet og de tilhørende Kommissionsdirektiver. På baggrund heraf er
det såvel ministeriets som Kommissionens vurdering, at Danmark med den gældende
regulering i vævsloven ikke i tilstrækkelig grad lever op til kravene i vævsdirektivet om
sporbarheden af væv og celler i alle faser fra donation til distribution til modtageren.
Sundheds- og ældreministeren har derfor fremsat forslag om at ændre vævsloven.
Det danske folketing har alene mulighed for at lovgive og håndhæve dansk ret på dansk
territorium. Til gengæld berører lovforslaget ikke de gældende muligheder for, at uden-
landske kvinder kan komme til Danmark og modtage fertilitetsbehandling med anvendelse
af donorsæd fra danske sædbanker. Udenlandske kvinder har i dag mulighed for at mod-
tage fertilitetsbehandling i Danmark på lige fod med danske kvinder i både offentligt og
privat regi.
Det foreslåede distributionskrav vil medføre, at alle kvinder eller par (danske som uden-
landske), der har brug for donorsæd fra en dansk sædbank, sidestilles på den måde, at de
alle skal via et vævscenter, en fertilitetsklinik etc. uagtet årsagen til behandlingen. På den
baggrund vurderes der ikke at ske forskelsbehandling af nogle kvinder eller par frem for
andre, hverken på grund af seksuel orientering, nationalitet eller andre forhold.
Baggrunden for lovforslaget
Baggrunden for forslaget om at ændre vævsloven er todelt:
For det første vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at der bl.a. pga. udviklingen i bran-
chen, særligt det øgede salg af sæd fra danske sædbanker direkte til privatpersoner, er
behov for at stramme op og styrke patientsikkerheden. Sigtet er her at sikre større spor-
barhed og indberetning af nødvendige oplysninger om alvorlige uønskede hændelser og
alvorlige bivirkninger for dels at undgå, at flere børn fødes med samme alvorlige, arvelige
lidelse, dels at opspore og informere om risikoen for sygdom hos andre børn af samme
donor, så børnene ved behov kan komme tidligst muligt i relevant behandling.
For det andet finder EU-Kommissionen, at vævsloven ikke overholder vævsdirektivets krav
til sporbarhed og indberetning af alvorlige hændelser og bivirkninger.
Sundheds- og Ældreministeriet har derfor haft en dialog med Europa-Kommissionen om
fortolkningen af vævsdirektivet og de tilhørende Kommissionsdirektiver. Drøftelserne
vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt kravet i vævsdirektivet om fuld sporbarhed og indbe-
 L 76 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-16 fra LGBT Danmark, til sundheds- og ældreministeren
retning af alvorlige hændelser og bivirkninger kan siges at være effektivt implementeret i
den danske vævslov.
Dialogen var af ren juridisk karakter, og på baggrund heraf er det ministeriets vurdering, at
Danmark i den gældende regulering ikke i tilstrækkelig grad sikrer sporbarheden af væv og
celler i alle faser fra donation til distribution til modtageren. Den juridiske baggrund for
den fortolkning er refereret i lovforslagets afsnit 2.5.1 om gældende ret for ”Sikkerhed ved
distribution af humane væv og celler – sporbarhed og indberetning”.
EU-regulering af assisteret reproduktion
Danmark løbende deltager i udviklingen af EU-lovgivningen vedrørende sikkerhed for
væv
og celler.
Lovgivningen om
assisteret reproduktion,
herunder regler om donation til eller behandling
af bestemte persongrupper, er derimod et nationalt anliggende for EU-medlemsstaterne.
Så vidt ministeriet er orienteret, er der ikke fællesskabsretlige planer om at ensrette lov-
givningen på dette område.
EU-landene har meget forskellige traditioner på området – kulturelt, religiøst og historisk
set – når det kommer til spørgsmål om assisteret reproduktion. Medlemslandene har
derfor indrettet deres lovgivning herom meget forskelligt, hvilket Danmark – i respekt for
demokratiet i de øvrige medlemslande – må acceptere.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at 19 EU-medlemslande (FI, SE, UK, DK, NL, DE, BE,
FR, ES, PT, IT, AT, SI, CZ, SK, HU, BG, GR, EE) har en specifik lovgivning på området for assi-
steret reproduktion, mens 8 medlemslande (CY, IE, LT, LU, MT, PL, RO, LV) ikke har specifik
lovgivning på området for assisteret reproduktion, men en generel lovgivning, som også
dækker assisteret reproduktion.
Fertilitetsbehandling som reagensglasbefrugtning (IVF) eller som inseminationsbehandling
for heteroseksuelle par er lovlig og findes i alle medlemslande.
Styrelsen oplyser videre, at fertilitetsbehandling som reagensglasbefrugtning (IVF) eller
som inseminationsbehandling for enlige kvinder ikke er tilladt i AT, LU, CZ, FR, IT, MT, PT,
NO, DE (i Tyskland er behandlingen ikke forbudt ved lov, men de fleste medicinske selska-
ber i regionerne har guidelines, som begrænser fertilitetsbehandling til gifte heteroseksu-
elle par), mens behandling er tilladt i SE, FI, UK, LV, BE, ES og Danmark.
Fertilitetsbehandling som reagensglasbefrugtning (IVF) eller som inseminationsbehandling
for lesbiske par er ikke tilladt i AT, LU, CZ, FR, IT, MT, PT, DE (i Tyskland er behandlingen
ikke forbudt ved lov, men de fleste medicinske selskaber i regionerne har guidelines, som
begrænser fertilitetsbehandling til gifte heteroseksuelle par), NO (i Norge er behandlingen
dog tilladt for gifte, lesbiske par), mens behandlingen er tilladt i SE, FI, UK, LV, BE, ES og
Danmark.
Behandling med donorsæd er ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed tilladt i alle medlems-
lande bortset fra Malta, men i IT, PT og SE skal man være i parforhold for at blive behand-
let. Behandling med anonym sæddonor er ikke tilladt i Sverige, Norge og Tyskland.
Enlige og lesbiskes kvinders mulighed for at modtage fertilitetsbehandling
Det danske folketing har alene mulighed for at lovgive og håndhæve dansk ret på dansk
territorium. Til gengæld berører lovforslaget ikke de gældende muligheder for, at uden-
Side 2
 L 76 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-16 fra LGBT Danmark, til sundheds- og ældreministeren
landske kvinder kan komme til Danmark og modtage fertilitetsbehandling med anvendelse
af donorsæd fra danske sædbanker.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om
patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (patientmobi-
litetsdirektivet) og bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling
mv., at kvinder dækket af en offentlig sygeforsikring i et andet EU- eller EØS-land ligeledes
har adgang til at søge fertilitetsbehandling i Danmark.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at i 2013 blev der i alt påbegyndt 8426 fertilitets-
behandlinger på udenlandske kvinder i Danmark ud af et totalt antal fertilitetsbehandlin-
ger på 34.298 (svarende til 25 pct.). I 2014 var tallene 8522 påbegyndte behandlinger på
udenlandske kvinder ud af i alt 37.042 (23 pct.) og i 2015 i alt 8142 påbegyndte fertilitets-
behandlinger på udenlandske kvinder ud af 38.134 (21 pct.). Af de 8142 behandlinger i
2015 var 5643 donorinseminationer. For alle tre år var andelen af kvinder fra Sverige,
Tyskland og Norge størst, både hvad angår IVF-behandling og donorinsemination.
Det antages, at det dels skyldes den geografiske nærhed, og dels at det ikke er tilladt for
kvinder i alle tre lande at anvende anonym sæddonation. Det antages videre, at det er
tilsvarende restriktioner, der er årsagen til efterspørgslen på distribution af sæd til privat-
personer til hjemmeinsemination i øvrige EU-lande og tredjelande.
Udenlandske kvinder har i dag mulighed for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark på
lige fod med danske kvinder i både offentligt og privat regi. Lovforslaget tilsigter ikke at
ændre eller på nogen måde begrænse denne adgang.
Distributionskravet vil medføre, at alle kvinder eller par (danske som udenlandske), der
har brug for donorsæd fra en dansk sædbank, sidestilles på den måde, at de alle skal via et
vævscenter, fertilitetsklinik, hospital eller lignende uagtet årsagen til behandlingen. På den
baggrund vurderes der ikke at ske forskelsbehandling af nogle kvinder eller par frem for
andre, hverken på grund af seksuel orientering, nationalitet eller andre forhold.
Endelig bemærkes, at Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at erfaring viser, at der er
langt større effekt af fertilitetsbehandling på en klinik eller lignende frem for af hjemmein-
semination.
Side 3