Retsudvalget 2016-17
L 73
Offentligt
1695465_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2016
Strafferetskontoret
Stanley Stener Nielsen
2016-0037-0166
2141807
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige
andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og
personer i offentlig tjeneste m.v.) (L 73), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 21. november 2016. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 73 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til Rigsadvokatens bemærkninger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og for-
skellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige
myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.) (L 73):
”Ministeren bedes kommentere Rigsadvokatens bemærkninger
i forhold til lovforslagets afsnit 2.5 om, at der er behov for
præciseringer og til at afgrænse rækkevidden af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 119 a.”
Svar:
Rigsadvokaten bemærker bl.a. i sit høringssvar af 19. oktober 2016, at det
for at kunne anvende den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 119 a
vil være nødvendigt i bemærkningerne til det endelige lovforslag nærmere
at afgrænse rækkevidden af bestemmelsen, herunder afgrænse i hvilke
tilfælde der i relation til opslag og adfærd i øvrigt på internettet, sociale
medier mv. er tale om en krænkelse af en sådan grovhed, at den vil være
omfattet af bestemmelsen.
Som anført under pkt. 2.2.4 i Justitsministeriets kommenterede hørings-
oversigt af 3. november 2016 (bilag 1 til L 73, Retsudvalget 2016-2017)
har Justitsministeriet på baggrund af høringssvarene foretaget en ændring
af bestemmelsens ordlyd, således at ordet ”genere”, der også anvendes i
tilholdsloven, er blevet afløst af ordet ”chikanere”. Formålet hermed er at
fastslå i lovteksten, at der skal være tale om handlinger af en vis grovhed,
før de er omfattet af strafansvaret. Der er samtidig foretaget en række præ-
ciseringer af lovforslagets bemærkninger for yderligere at konkretisere
anvendelsesområdet, herunder for at fastslå, at bestemmelsen alene finder
anvendelse på adfærd af en sådan karakter og grovhed, at der er tale om
chikane af den pågældende.
For så vidt angår opslag og adfærd i øvrigt på internettet, sociale medier
mv. er det nu præciseret, at bestemmelsen i forhold til oprettelse af eller
bidrag til en hjemmeside eller side på et socialt medie navnlig er tiltænkt at
skulle finde anvendelse på såkaldte hadsider eller lignende sider på inter-
nettet. Disse sider er kendetegnet ved, at deres indhold har til formål mere
systematisk at forfølge, udstille eller krænke de pågældende, eksempelvis
ved offentliggørelse af private personoplysninger, herunder private bille-
der, privat telefonnummer eller privatadresser, og eventuelt i kombination
med en nedsættende eller krænkende omtale af de pågældende. Det vil
derimod i almindelighed ikke være omfattet af den foreslåede bestemmel-
2
L 73 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til Rigsadvokatens bemærkninger, til justitsministeren
se, hvis der alene er tale om gengivelse af oplysninger om eksempelvis
offentligt ansattes hverv, f.eks. navnet på en embedsmand, der har truffet
en administrativ afgørelse, eller en neutral gengivelse af andre offentligt
tilgængelige oplysninger, f.eks. offentligt tilgængelige telefonnumre.
Enkeltstående eller et begrænset antal opslag på sociale medier eller på
internettet i øvrigt, hvor der ikke er tale om en systematisk og gentagen
forfølgelse mv. af en eller flere personer, vil som udgangspunkt ikke være
en fredskrænkelse omfattet af den foreslåede bestemmelse. Et enkeltståen-
de opslag vil dog i særlige tilfælde kunne have en sådan grovhed, at det
omfattes af bestemmelsen. Det vil bero på en konkret vurdering af opsla-
gets indhold og karakter samt omstændighederne i øvrigt, om opslaget har
en sådan grovhed. Opslaget skal som ovenfor nævnt under alle omstæn-
digheder være egnet til at udgøre en krænkelse af den beskyttede persons
fred, hvilket bl.a. vil kræve, at et opslag på f.eks. Facebook må anses for
reelt rettet også mod den beskyttede person.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.
3