Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 7
Offentligt
1691810_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2480
Doknr.
418639
Dato
23-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 10:
I L 7 - svar på spørgsmål 3 oplyser ministeren, at Ankestyrelsen ikke er i besiddelse af
oplysninger om, i hvilke lande der fastsættes højere børnebidrag end i Danmark. Vil
ministeren på den baggrund bekræfte, at ministeren dermed ikke har overblik over,
hvilke konsekvenser vedtagelsen af lovforslaget vil få for danske borgere?
Svar:
Når Danmark tilslutter sig Haagerkonventionen af 2007 om underholdspligt, bliver den
en del af det internationale samarbejde om underholdspligt, som Danmark i forvejen
deltager i. Ud over 2007-konventionen omfatter dette samarbejde herefter navnlig
Haagerkonventionen af 1973, den nordiske inddrivelseskonvention og underholds-
pligtforordningen.
Konventionen af 2007 bygger videre på det internationale samarbejde, som er funde-
ret i Haagerkonventionerne af 1973 og 1958. Konventionen har ligesom de tidligere
konventioner til formål at sikre en effektiv inddrivelse af underholdsbidrag på tværs af
landegrænser sådan, at navnlig børn sikres forsørgelse, selvom bidragsbetaleren bor i
et andet land. Grundstammen i samarbejdet er gensidig anerkendelse af afgørelser
om underholdsbidrag mellem de stater, der deltager i samarbejdet.
Det gensidige samarbejde indebærer, at en stat kan få sine afgørelser inddrevet i
andre stater, der deltager i samarbejdet, og at staten samtidig skal inddrive bidrags-
krav fra andre stater.
De stater, der deltager i samarbejdet, er på den måde med til at sikre, at en forælder,
der har pligt til at forsørge et barn, der bor i en anden stat, ikke kan gå i kreditorly og
unddrage sig sine forsørgelsesforpligtelser. Samarbejdet skal således også sikre, at
en forælder, der har pligt til at forsørge et barn, ikke kan undgå at bidrage til barnets
forsørgelse ved at bosætte sig i et andet land.
Uden internationalt samarbejde er bidragsmodtagere i Danmark generelt afskåret fra
at få deres bidragskrav inddrevet i andre lande. Tilsvarende er det offentlige afskåret
fra at søge børnebidrag, der er forskudsvist udbetalt til bidragsmodtagere i Danmark,
refunderet af bidragsbetalere i udlandet.
På denne baggrund er det vigtigt, at Danmark deltager i det internationale samarbejde
om underholdsbidrag, men dette skal naturligvis ikke ske uden at konsekvenserne af
tilslutning til nye konventioner, navnlig i relation til retssikkerheden for bidragsbetaler-
ne, overvejes.
 L 7 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om at indhente oplysninger om børnebidragssatserne i Brasilien fra de brasilianske myndigheder, således at de potentielle konsekvenser af lovforslaget kan blive ordentligt belyst, til social- og indenrigsministeren
1691810_0002.png
Som det fremgår af lovforslaget, navnlig de almindelige bemærkninger, punkt. 3.2., er
retssikkerheden for bidragsbetalere nøje overvejet, og det konkluderes, at 2007-
konventionen sikrer retssikkerheden for bidragsbetalere i Danmark, der mødes med
krav om betaling af bidrag efter afgørelser fra andre konventionsstater, på samme
måde som bidragsbetaleres retssikkerhed er sikret i de andre konventioner om under-
holdspligt, som Danmark allerede har tiltrådt på nuværende tidspunkt.
Ud fra de oplysninger, som mit ministerium er i besiddelse af, tegner der sig et billede
af, at underholdsbidrag i andre lande i langt højere grad end i Danmark fastsættes
efter en konkret vurdering af parternes økonomiske forhold og barnets behov for for-
sørgelse. Der fastsættes således ofte ikke helt så skematiske børnebidrag som de
bidrag, der fastsættes i Danmark, hvor størstedelen af bidragene udgøres af en fast
minimumsstørrelse og reguleres efter vejledende retningslinjer.
Endvidere træffes afgørelser om underholdsbidrag i andre lande oftest af domstolene,
hvor fastsættelsen af bidragenes størrelse i Danmark sker administrativt af Statsfor-
valtningen.
De oplysninger, der kan indhentes fra andre stater om størrelsen af underholdsbidrag,
vil således hovedsageligt være baseret på retspraksis. Hertil kommer, at størrelsen af
underholdsbidrag i et land afhænger af en række faktorer, som det kan være vanske-
ligt at indlæse i størrelsen af et fastsat underholdsbidrag, herunder adgangen til socia-
le ydelser samt adgangen til sundheds- og uddannelsessystemet. Det bemærkes i
den forbindelse, at den forælder, der har et barn boende i Danmark, har mulighed for
at modtage en række sociale ydelser ved siden af det bidrag, som den anden forælder
betaler til barnets forsørgelse. Hertil kommer adgangen til sundheds- og uddannelses-
systemet.
Den gensidige forpligtelse til at anerkende og fuldbyrde afgørelser om underholdsbi-
drag, som konventionssamarbejdet hviler på, indebærer samtidig en grundlæggende
accept af landenes forskellighed, herunder en forskellig tilgang til spørgsmålet om
kriterier for bidragsstørrelse m.v.
Bidragsbetalerens retssikkerhed i samarbejdet sikres ved, at konventionerne indehol-
der grunde til at nægte at inddrive bidrag i form af ordre public mv.
På denne baggrund og henset til, at det formentligt vil være vanskeligt, at få præcise
og relevante sammenlignelige oplysninger om bidragsstørrelser i de mange forskellige
lande, ses det ikke at være formålstjeneligt at forsøge at indhente disse oplysninger til
brug for beslutningen om dansk tilslutning til konventionen.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2