Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
28. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (L 63), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 8:
J.nr. 2016-7717
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det i praksis vil fungere, at den ph.d. stude-
rende må opsige den igangværende ph.d. for at kunne modtage dagpenge? Hvilke
muligheder er der fx for senere at kunne afslutte ph.d. en?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra uddannelses- og forsk-
ningsministeren, der har oplyst følgende:
”Ph.d.-uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point svarende til tre års fuldtidsstu-
dier. De tre år regnes fra indskrivning til og med indlevering af ph.d.-afhandlingen.
Den enkelte institution kan i særlige tilfælde beslutte, at en ph.d.-afhandling tages
under bedømmelse, uden at forfatteren har gennemført en ph.d.-uddannelse, hvis
institutionen konkret vurderer, at forfatteren på anden måde har erhvervet kvalifi-
kationer, der kan sidestilles hermed, jf. ph.d.-bekendtgørelsens § 15, stk. 2. Det er
således muligt for institutionerne at tage konkret stilling til, hvorvidt eksempelvis
en person med en uafsluttet ph.d.-uddannelse kan få sin ph.d.-afhandling taget un-
der bedømmelse.”
Jeg kan henholde mig hertil.
Jeg kan endvidere henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 7 (L 63), hvoraf det
bl.a. fremgår, at hvis den studerende ikke (længere) er indskrevet på en ph.d.-
uddannelse, anses pågældende ikke for at være under uddannelse i arbejdsløsheds-
forsikringslovens forstand.
I denne situation er der, hvis pågældende melder sig ledig, mulighed for at modtage
dagpenge, hvis ph.d.-forløbet gennemføres i fritiden, dvs. efter kl. 16.00 eller på
lørdage og søn- og helligdage.