Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 6
Offentligt
1685772_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8088
Doknr.
410755
Dato
10-11-2016
Folketingets social- og Indenrigsudvalg har d. 2. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren under henvisning til L6 - svar på spørgsmål 5 redegøre nærmere
for, hvilke problemstillinger et ændringsforslag, der giver ret til at få indsat en
markering i CPR om, at man ønsker at advare mod kreditgivning til en selv på
grund af manglende kreditværdighed, rejser, og vil ministeren samtidig uddybe,
hvilken betydning et sådant ændringsforslag vil have for
ikrafttrædelsestidspunktet?”
Svar:
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 5 rejser forslaget om en særskilt registrering af
forhold omkring borgerens manglende kreditværdighed i CPR en række problemstil-
linger i forhold til bl.a. behandling af følsomme personoplysninger om økonomisk soli-
ditet og kreditværdighed, virksomhedernes kreditvurdering og indsatsen over for over-
gældsætning m.v.
For så vidt angår forholdet til persondataloven er det Social- og Indenrigsministeriets
vurdering, at en oplysning om borgerens manglende kreditværdighed, som registreres
i CPR på baggrund af borgerens eget ønske og med borgerens udtrykkelige samtyk-
ke, er omfattet af persondatalovens § 6, idet det bemærkes, at oplysning om, hvad
årsagen til en frivillig registrering nærmere er, vil kunne udgøre en følsom oplysning
omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.
For så vidt angår forholdet til kreditaftaleloven har Justitsministeriet oplyst følgende:
”Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at kreditgiveren inden kreditaftalens ind-
gåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende op-
lysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nød-
vendigt, ved søgning i relevante databaser.
Kreditgiveren skal i den forbindelse bl.a. vurdere, om en potentiel låntager på bag-
grund af dennes økonomiske situation vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag
på kreditbeløbet.
En markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning på grund af
usikkerhed om vedkommendes egen betalingsevne kan således – efter kreditgiverens
skøn – indgå i den kreditværdighedsvurdering, som kreditgivere skal foretage i hen-
hold til kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1.
Bestemmelsen i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, gennemfører artikel 8, stk. 1, 1. pkt., i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet). For-
 L 6 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm om, at redegøre for hvilke problemstillinger et ændringsforslag, der giver ret til at få indsat en markering i CPR om, at man ønsker at advare mod kreditgivning til en selv på grund af manglende kreditværdighed, rejser, til social- og indenrigsministeren
1685772_0002.png
brugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket bl.a. indebærer, at med-
lemsstaterne ikke kan fastsætte regler, der afviger fra direktivet. Det er således ikke
muligt at fastsætte anden regulering af kreditværdighedsvurderingen, end hvad der
følger af direktivet.
Det bemærkes hertil, at det følger af direktivets artikel 8, stk. 1, 2. pkt., at medlemssta-
ter, hvis lovgivning kræver, at kreditgiveren vurderer forbrugerens kreditværdighed på
grundlag af en søgning i den relevante database, kan opretholde denne forpligtelse.
Der findes ikke i dansk ret en sådan forpligtelse til at foretage opslag i specifikke data-
baser.
Det vurderes på den baggrund umiddelbart, at det ikke vil være foreneligt med forbru-
gerkreditdirektivet at indføre nye nationale regler, som pålægger en kreditgiver en
forpligtelse til at foretage opslag i bestemte databaser, eller som angiver, hvad der i en
konkret situation kan anses for fyldestgørende oplysninger til brug for kreditværdig-
hedsvurderingen. På grund af den korte svarfrist har det imidlertid ikke været muligt at
foretage en nærmere analyse heraf.
Det ved besvarelsen af spørgsmål 8 udarbejdede tekniske bidrag til ændringsforslag
er i overensstemmelse hermed udformet som en frivillig ordning. Der er således lagt
op til, at det er kreditgiveren, der skal vurdere, om det er relevant at foretage opslag i
CPR, og hvilken betydning en eventuel markering i CPR af, at en borger ønsker at
advare mod kreditgivning på grund af usikkerhed om vedkommendes egen betalings-
evne, i så fald skal tillægges i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen.
Det bemærkes endvidere, at der som følge af forbrugerkreditdirektivet muligvis ville
skulle ændres i reguleringen af, hvilke parter der kan få adgang til CPR, hvis der skul-
le indføres en markering i CPR, som kan være relevant for kreditgivere i forbindelse
med kreditværdighedsvurderingen. Det fremgår således af præambelbetragtning 28 til
forbrugerkreditdirektivet, at for at undgå konkurrenceforvridning mellem kreditgivere
bør det sikres, at kreditgivere har adgang til private eller offentlige databaser om for-
brugere i en medlemsstat, hvor de ikke er etableret, på vilkår som er ikke-
diskriminerende i forhold til kreditgivere i den pågældende medlemsstat. Det vil af-
hænge af en konkret vurdering af en eventuel ordning med markering i CPR, om den
vil medføre, at regler for udenlandske kreditgiveres adgang til oplysninger i CPR skal
ændres.
I forhold til indsatsen for at hindre overgældsætning, dvs. at borgere optager lån, som
de efterfølgende har vanskeligt ved at afdrage, kan Justitsministeriet henvise til den
ændring af kreditaftaleloven, som Folketinget vedtog den 26. maj 2016, hvorved der
blev indført en obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelsen af aftaler om kortfri-
stede forbrugslån (kviklån). Den obligatoriske betænkningsperiode har til formål i høje-
re grad at sikre, at forbrugeren får mulighed for at overveje sit lånebehov og lånet og
eventuelt afsøge markedet for alternative finansieringskilder. Lovændringen træder i
kraft den 1. januar 2017. Det er forventningen, at den obligatoriske betænkningsperio-
de vil medføre visse positive privatøkonomiske konsekvenser, idet det formodes, at
færre forbrugere vil optage kviklån, som de ender med at misligholde for derefter at
ende i egentlige inkassoforløb.”
En særskilt registrering i CPR af den foreslåede markering vedrørende borgerens
manglende kreditværdighed vil forudsætte yderligere teknisk tilpasning af CPR-
systemet. Ændringsforslaget indebærer derfor, at loven først vil kunne træde i kraft
den 1. juli 2017.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2