Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-7599
Doknr.
404879
Dato
01-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 6) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes redegøre for, hvem der har erstatningsansvaret, når en kreditor,
virksomhed, pengeinstitut eller lignende lider tab som følge af identitetstyveri, og
hvilke konkrete forhold, der kan betyde, at dette erstatningsansvar rykker sig fra
udgangspunktet, og hvordan lovforslaget vil påvirke dette? Ministeren bedes i
særlig grad forholde sig til, om der vil kunne forekomme situationer, hvor offeret
for identitetstyveri kan blive erstatningsansvarlig, hvis personen ikke har indsat
markeringen i CPR?”
Svar:
Indledningsvist bemærkes, at en aftale alene er bindende for de parter, der har indgå-
et aftalen.
Tilfælde af identitetsmisbrug sker bl.a. ved, at en virksomhed sælger varer eller ydel-
ser på kredit til en person, som udgiver sig for at være en anden. I den forbindelse kan
der være tale om, at virksomheden udleverer en vare, f.eks. en mobiltelefon, til identi-
tetstyven, uden at den fulde betaling for varen samtidig modtages. Efterfølgende vil
virksomheden gøre et betalingskrav gældende over for den person, hvis identitet er
blevet misbrugt, og i den forbindelse vil identitetsmisbruget typisk blive konstateret.
En borger, som ikke har indgået en kreditaftale eller medvirket hertil, og som har væ-
ret udsat for, at den pågældendes identitet er blevet misbrugt i forbindelse med kredit-
aftalens indgåelse, er ikke bundet af aftalen. Borgeren vil således kunne afvise et
betalingskrav, som gøres gældende mod den pågældende i henhold til aftalen.
Det gælder uafhængigt af, om borgeren har fået indsat en markering i CPR om kredit-
advarsel.
Lovforslaget går ud på at stille et frivilligt redskab til rådighed for borgere og virksom-
heder, som kan anvendes i forbindelse med virksomhedernes identitetskontrol forud
for virksomhedernes stillingtagen til ydelse af lån eller kredit. Lovforslaget kan derved
være en hjælp til at undgå tilfælde af identitetsmisbrug.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken betydning den foreslåede
mulighed for i CPR at få registreret en markering om, at en borger ønsker at advare
mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal tillægges ved en efterfølgende stilling-
tagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i et konkret retsforhold.