Undervisningsudvalget 2016-17
L 58
Offentligt
1694877_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
30-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 58) Forslag til Lov om de gymnasi-
ale uddannelser har udvalget i brev af 23. november 2016 stillet følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 3:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor hhx og htx i lovforslaget ikke
får mulighed for dispensation til at udbyde særlige studieretninger til
Team Danmark elever?”
Svar:
I det udkast til lovforslag, som har været i ekstern høring, indgik idræt på
B-niveau som studieretningsfag i uddannelsen til teknisk studentereksa-
men (htx), men ikke i de øvrige treårige uddannelser. Dette affødte en
del kritik i høringen fra særligt den del af de gymnasiale institutioner,
som udbyder uddannelsen til almen studentereksamen (stx), hvor idræt
på B-niveau i dag er et populært studieretningsfag. Argumentationen
drejede sig blandt andet om, at institutionerne anså det for væsentligt at
kunne tilbyde studieretninger med idræt på B-niveau for elever under
Team Danmark-ordningen.
Det særlige ønske i forhold til Team Danmark-elever er imødekommet i
det fremsatte lovforslag, så idræt på B-niveau kan indgå i visse studieret-
ninger i uddannelsen til almen studentereksamen, som kun kan udbydes
for netop disse elever og altså ikke elever på uddannelsen i almindelig-
hed. Da problemstillingen særligt synes at have optaget institutioner, som
udbyder uddannelsen til almen studentereksamen, er der ikke indført
samme muligheder for uddannelsen til merkantil studentereksamen.
Jeg er indstillet på at give denne mulighed for uddannelsen til merkantil
studentereksamen (hhx), så uddannelsen ligestilles med uddannelsen til
L 58 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor hhx og htx i lovforslaget ikke får mulighed for dispensation til at udbyde særlige studieretninger til Team Danmark elever, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
almen studentereksamen. Jeg vil derfor søge tilslutning til et ændringsfor-
slag til lovforslaget herom hurtigst muligt.
Som nævnt ovenfor er idræt på B-niveau som studieretningsfag en mu-
lighed for alle elever i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på L 58 spørgsmål 1.
Med venlig hilsen
Merete Riisager