Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2016 - 9237
Doknr.
432465
Dato
06-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 3 (L 56) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvordan vil ministeren sikre, at evalueringen af, hvordan loven har fungeret efter
implementeringen, afdækker, om lovændringen har haft den ønskede effekt ift. Rigs-
revisionens/Statsrevisorernes kritik, jf. beretning12/2015, og hvilke overvejelser har
ministeren gjort sig ift. rammerne for evalueringen, herunder opstilling af målbare krite-
rier?”
Svar:
Effekterne af lovforslaget vil blive evalueret 3 år efter ændringernes ikrafttræden. Det
følger af lovforslagets bemærkninger.
Evalueringen har til formål at følge op på, hvorvidt formålet med lovlovforslaget er
blevet realiseret i praksis.
Evalueringen forventes som anført i lovforslagets bemærkninger at fokusere på, om
ændringen har givet de forventede effekter, om der har været forhold, der evt. måtte
have hindret (fuld) udmøntning af de forventede effekter, hvordan der evt. kan følges
op herpå og hvordan ændringerne opleves blandt Statsforvaltningens interessenter og
i Økonomi- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.
Evalueringen forventes således at se på den konkrete udmøntning af de ændrede
rammer for Statsforvaltningens sagsudvælgelse.
I forbindelse med evalueringen vil bl.a. følgende forhold som anført i lovforslagets
bemærkninger skulle afdækkes:
-
-
-
-
-
-
-
Hvilken type sager Statsforvaltningen tager op til behandling.
Om de sager, Statsforvaltningen tager op til behandling, er målrettet det over-
ordnede formål med tilsynet som beskrevet i lovforslaget.
Om Statsforvaltningen i højere grad tager sager op af egen drift uden forud-
gående henvendelse til Statsforvaltningen.
Om Statsforvaltningen opleves som mere proaktiv.
Om Statsforvaltningen opleves at spille en større og mere aktuel rolle i forhold
til afklaring af lovligheden af kommunernes og regionernes aktiviteter.
Statsforvaltningens sagsbehandlingstid som led i det kommunale tilsyn.
Lovforslagets betydning for ministeriets rolle som overordnet tilsynsmyndig-
hed, herunder ministeriets anvendelse af pålæg til Statsforvaltningen om at
tage en sag op til behandling m.v.