L 56 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om lovforslaget vedr. tilsynet i Statsforvaltningen lever op til kritikpunkterne i Rigsrevisionens/Statsrevisorernes beretning12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 56
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

Sagsnr.

2016 - 9237

Doknr.

432465

Dato

06-01-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. december 2016 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 2 (L 56) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 2:

”Ministeren bedes redegøre for, om dette lovforslag vedr. tilsynet i Statsforvaltningen

lever op til kritikpunkterne i Rigsrevisionens/Statsrevisorernes beretning12/2015 om

Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne”

Svar:

Lovforslaget er en del af opfølgningen på den kritik af Statsforvaltningens tilsyn med

kommunerne, som statsrevisorerne og Rigsrevisionen fremkom med i forbindelse med

beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning kritiserede statsrevisorerne blandt andet

skarpt, at Statsforvaltningens tilrettelæggelse af tilsynsopgaverne ikke var tilstrækkelig

målrettet og effektiv. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at sagsbehandlingstiderne

kunne være så lange, at en ulovlig praksis kunne fortsætte i flere år, mens kommunen

ventede på en afgørelse. Statsrevisorerne fandt det videre kritisabelt, at Statsforvalt-

ningen ikke prioriterede efter, hvor der er størst risiko for lovbrud, og, hvor det kan

have væsentlige konsekvenser, men primært behandlede tilsynssagerne ud fra den

rækkefølge, sagerne blev modtaget i, at Statsforvaltningens data kun i få tilfælde un-

derstøttede en effektiv resurseanvendelse eller muliggjorde intern styring og planlæg-

ning af tilsynet samt, at Statsforvaltningen kun offentliggjorde få udtalelser på sin

hjemmeside.

Formålet med lovforslaget er at give Statsforvaltningen bedre mulighed for, at det

kommunale tilsyn målrettes mod de sager, som Statsforvaltningen finder mest betyd-

ningsfulde ud fra en overordnet vurdering af betydningen for kommuner og regioner i

et bredere perspektiv.

Ved at give Statsforvaltningen mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen vil Stats-

forvaltningen få mulighed for at operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig

tværgående og generel karakter, herunder i forhold til prioriteringen af sager.

Med det antal sager, Statsforvaltningen efter de gældende rammer for sagsudvælgel-

sen er forpligtet til at undersøge nærmere, er der væsentlige sager, der bliver for gam-

le, også selvom Statsforvaltningen prioriterer inden for disse rammer. Jeg kan her

henvise til pkt. 3 i den redegørelse af 20. april 2016, som den daværende social- og

indenrigsminister afgav til statsrevisorerne. Redegørelsen blev samme dato sendt til

orientering til SOU (SOU alm. del 2015-16, bilag 255).

L 56 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om lovforslaget vedr. tilsynet i Statsforvaltningen lever op til kritikpunkterne i Rigsrevisionens/Statsrevisorernes beretning12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne, til økonomi- og indenrigsministeren

Det er min vurdering, at en ændring af reglerne for Statsforvaltningens sagsrejsnings-

pligt vil kunne understøtte Statsforvaltningen i et mere langsigtet fokus på planlægning

og prioritering af både tilsynsopgaven i bred forstand og i særdeleshed af de konkrete

tilsynssager med fokus på væsentlighed, risiko og aktualitet.

Tilsynet vil dermed kunne agere mere proaktivt i forhold til sager og spørgsmål af

denne karakter og også i større omfang kunne fokusere på at tage sager op af egen

drift. Tilsynet vil dermed kunne påtage sig en mere aktuel og dermed større rolle i

forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og regionernes aktiviteter.

Lovforslaget vil således navnlig følge op på statsrevisorernes skarpe kritik af, at Stats-

forvaltningens tilrettelæggelse af tilsynsopgaverne ikke var tilstrækkelig målrettet og

effektiv.

Lovforslaget vil herunder følge op på statsrevisorernes kritik af Statsforvaltningens

prioritering af sager ved at gøre det muligt for Statsforvaltningen at prioritere ud fra

sagernes konsekvenser.

Lovforslaget vil endvidere understøtte en effektiv ressourceanvendelse og en bedre

intern styring og planlægning af tilsynet, hvilket statsrevisorerne også har efterspurgt i

deres kritik.

Lovforslaget forventes herudover at kunne have en positiv effekt på Statsforvaltnin-

gens sagsbehandlingstid. Dette vil dog også afhænge af karakteren af de henvendel-

ser, som Statsforvaltningen modtager, da Statsforvaltningen – som det udtrykkeligt er

fremhævet i bemærkningerne til lovforslaget – ikke vil kunne afvise at rejse en sag

under henvisning til ressourcemæssige forhold.

Lovforslaget er ikke den eneste opfølgning på de kritikpunkter, som statsrevisorerne

og Rigsrevisionen har rejst.

Udover lovforslaget er der således administrativt iværksat en række tiltag i både Stats-

forvaltningen og ministeriet for at følge op på kritikken.

Disse tiltag er nærmere beskrevet i den redegørelse af 20. april 2016, som den davæ-

rende social- og indenrigsminister afgav til statsrevisorerne i forlængelse af beretnin-

gen.

Jeg har med tilfredshed konstateret, at Rigsrevisionen i sit notat af 13. maj 2016 til

statsrevisorerne om beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommu-

nerne og om Social- og indenrigsministerens redegørelse af 20. april 2016 har kvitte-

ret for opfølgningen. Ifølge notatet vil Rigsrevisionen fortsat følge udviklingen og orien-

tere statsrevisorerne om blandt andet udviklingen i sagsbehandlingstider i Statsfor-

valtningen, Statsforvaltningens arbejde med prioriteringen af tilsynssager og tilsyns-

opgaver, Statsforvaltningens arbejde med at understøtte styring og planlægning af

tilsynsopgaven og Statsforvaltningens arbejde med offentliggørelse af udtalelser.

Rigsrevisionens notat af 13. maj 2016 kan findes på dette

link

på folketingets hjem-

meside.

I tilknytning hertil kan jeg oplyse, at Statsforvaltningen har igangsat den yderligere

kategorisering af de modtagne henvendelser efter emne (miljø, social m.v.), som er

omtalt i redegørelsens pkt. 4 om Statsforvaltningens data til understøttelse af tilsyns-

opgaven. Statsforvaltningen har ydermere aktiveret den nyhedsfunktion, der er omtalt

i redegørelsens pkt. 5 om Statsforvaltningens offentliggørelse af udtalelser. Nyheds-

funktionen kan findes

her.

Statsforvaltningen offentliggør fortsat ikke alle udtalelser, der afgives som led i vareta-

gelsen af det kommunale og regionale tilsyn. Statsforvaltningen holder sig til at offent-

liggøre alle udtalelser m.v., som vurderes at kunne interessere en bredere kreds. Det

er efter min opfattelse en fornuftig og sædvanlig fremgangsmåde, der også kendes fra

andre særlige klage- og tilsynsmyndigheder. Herved varetages bl.a. et hensyn til at

informere om udtalelser af særlig interesse. Det kan f.eks. være udtalelser, der fast-

lægger en ny praksis. En målrettet information skal også sikre, at de relevante udtalel-

ser ikke forsvinder blandt en stor mængde irrelevant information.

Samlet set er det min opfattelse, at der med det fremsatte lovforslag og de øvrige

tiltag, der allerede er igangsat administrativt, på tilfredsstillende måde vil kunne tages

hånd om de kritikpunkter, beretningen om tilsynet har peget på.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll