Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 1465
Doknr.
436498
Dato
11-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 6 (L 52) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 6:
"Vil ministeren forklare, hvorfor hun ikke vil oprette et psykologfagligt råd med det
formål og de opgaver, som er foreslået i høringssvar af Dansk Psykolog Forening?"
Svar:
Jeg mener ikke, at der er behov for et psykologfagligt råd som supplement til Psyko-
lognævnet. At oprette endnu et organ i form af et psykologfagligt råd fører ikke nød-
vendigvis til højere kvalitet i sagsbehandlingen eller højere kvalitet i afgørelserne. Det
fører derimod til længere sagsbehandlingstider og er efter min opfattelse et øget res-
sourceforbrug uden merværdi.
Fremfor oprettelsen af endnu et organ ønsker jeg med lovforslaget at skabe et effek-
tivt nævn, som i komplicerede sager, hvor det er nødvendigt, har mulighed for at træk-
ke på specifik psykologfaglig sagkundskab.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.
Med venlig hilsen
Mai Mercado