Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 52
Offentligt
1709922_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 1465
Doknr.
436498
Dato
11-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 2 (L 52) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 2:
"Vil ministeren bekræfte, at hovedparten af de sager, som Psykolognævnet behandler,
er børnesager. Såfremt dette er tilfældet, vil ministeren så udvide Psykolognævnet,
således at der tages højde for dette?"
Svar:
Børne- og Socialministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et
bidrag fra Psykolognævnets sekretariat. Psykolognævnets sekretariat har den 20.
december 2016 oplyst følgende:
"Hovedparten af de sager, der behandles ved Psykolognævnet, vedrører en vurde-
ring af psykologers psykologfaglige arbejde i forbindelse med udarbejdelse af erklæ-
ringer om børn f.eks. en børnesagkyndig undersøgelse eller en forældreev-
ne/forældrekompetence undersøgelse.
Disse erklæringer indgår i sager vedrørende børn behandlet enten i en kommune,
ved Statsforvaltningen eller ved domstolene."
Psykolognævnets opgave er at vurdere, hvorvidt en psykolog i sin udarbejdelse af
f.eks. en børnesagkyndig erklæring har levet op til de psykologfaglige krav, der stilles i
psykologloven.
Jeg ønsker et stærkere fokus på barnets perspektiv og barnets rettigheder i Psykolog-
nævnets behandling af sager om f.eks. børnesagkyndige erklæringer. Jeg foreslår
derfor ved et ændringsforslag, at Psykolognævnet udvides med ét medlem indstillet af
Børns Vilkår og Børnerådet i fællesskab, og ét medlem med børnesagkyndig erfaring,
som indstilles af Dansk Psykolog Forening.
Med venlig hilsen
Mai Mercado